Kentaur Trænings nyhedsbrev

Juli 2008

Kære læser

Jeg skynder mig lige at sende dette nyhedsbrev ud inden der går helt sommer i den :)

Efter at have færdiggjort og afleveret min MA i Integral Psykosyntese er der blevet tid til at opsummere de forskellige nyheder og kursustilbud som nu er tilgængelige på Kentaur Træning.

Efteruddannelsen i sjælspsykologi
Der er lagt nye datoer ud på det næste hold som starter 26.9 og der afholdes en infoaften den 20.8 kl. 19.00 i Charlottenlund. læs mere nedenfor.

Sommer workshop - Silent Will
I samarbejde med Charlotte Juul arrangerer vi en meditations-workshop den 05-07 september: Gennem stilhed til viljen og et skabende liv er temaet. Det er din mulighed for udforske det indre sted, hvor du altid kan handle som dig selv på vegne af noget større. Læs mere nedenfor

Psykoterapeutiske forløb med sjælsfokus og meditations coaching
Jeg tager nu klienter ind igen efter jeg har afsluttet mine studier. Har du behov for at udvikle bestemte sider af dig selv, ved hjælp af meditation, følelsesarbejde, indsigtsteknikker og et hjerteorienteret fokus, så er jeg parat. Meditations Coaching er et nyt tilbud, hvor du trænes i meditation i en enkelt eller flere timer med det fokus, du måtte ønske: stresshåndtering, selverkendelse, opstart af meditationspraksis, spirituel udvikling mv.

Tobias-Skolen - en fireårig uddannelse til psykoterapeut
Jeg deltager som gæstelærer på flere af Tobias-skolens moduler og overvejer du en psykoterapeutisk uddannelse med sjæl, så er dette en rigtig god mulighed.

Ny kort artikel: Sjælen - et punkt af væren og stille vilje
En kort og oplevelsesorienteret beskrivelse af nogle meditationserfaringer som jeg har haft gennem de seneste år. Stilhedens vilje er sjælens vilje, det punkt hvor det feminine og maskuline forenes i mennesket.

God fornøjelse

De bedste hilsener

Kenneth Sørensen




Efteruddannelse i sjælspsykologi

Har du lyst til at deltage på et dybtgående udviklingsforløb, hvor psykologi, spiritualitet og meditation er essensen, så er vores efteruddannelse i sjælspsykologi måske noget for dig.

Det er en praktisk tilrettelagt uddannelse der giver dig værktøjer til at arbejde med din egen og andres sjælspsykologiske udvikling. Derfor er det en efteruddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker, men også til alle der seriøst arbejder på at få etableret en meditationspraksis. Vi har fået virkelig god feed back på forløbet. Læs anbefalinger.

Kursusstart 26.9 2008.

Læs mere ...

Læs hvad tidligere kursister fortæller ...


Sommer Workshop - The Silent will

05-07 september: Gennem stilhed til viljen og et skabende liv.

Kentaur Træning har sammen med Charlotte Juul udviklet denne workshop for begyndere og øvede, som er en fordybelse i Væren og Silent Will gennem Stilhed. Vi vil i løbet af tre dage fordybe os i sjælens kraftcenter, hvorfra viljen til at være den vi dybest set er udspringer. At bringe sig i samklang med denne dynamiske væren opleves som en urokkelig kraft til at træde i karakter i verden. Det er det sted, hvor det maskuline og feminine forenes, hvor viljen tjener kærligheden og hvor vi er stærke nok til at være sårbare. ...

Vi håber virkelig, at I har lyst til at deltage i opbyggelsen af dette kraftfelt sammen.

Læs mere om Sommer workshoppen - Silent Will


Individuel MeditationsCoaching

Har du svært ved at få gang i din meditationspraksis eller har du behov for vejledning i at fordybe den, få styr på tankerne, skærpe dit fokus, eller udforske de højere bevidsthedstilstande, så kunne MeditationsCoaching måske være vejen frem.

Læs mere om MeditationsCoaching


Psykoterapi med sjæl

Har du behov for at arbejde med personlige begrænsninger ud fra en sjælspsykologisk metode og med udgangspunkt i et hjerteorienteret fokus, så tager jeg igen klienter ind i korte eller længerevarende psykoterapeutiske forløb.

Læs mere om Sjælspsykologisk psykoterapi

 


Tobias-Skolen

Tobias-Skolen er en spirituel Integrativ krops og psykoterapeut uddannelse. Ønsker du en psykoterapeutuddannelse der kommer hele vejen rundt omkring mennesket: krop, sind, sjæl og ånd, så kan jeg kun varmt anbefale Lene Ince's nye udddannelse.

Læs mere om Tobias-skolen

 


Sjælen - et punkt af væren og stille vilje

En kort oplevelsesorienteret artikel om sjælens stille vilje baseret på meditationserfaringer. "Meditation er at træde ind i stilheden og finde Sjælen som et punkt af dyb væren og stilhedens vilje, herfra udspringer Viljen til Kærlighed"

Her kan du læse mere: Stilhedens vilje


RSS-Feed

Kender du til problemet med at holde sig opdateret på alle de spændende hjemmesider du jævnligt besøger?

RSS-FEEDNu har du muligheden for via RSS Feed – en nyhedslæser, at holde dig opdateret uden du behøver at besøge de pågældende hjemmesider.

Det eneste det kræver, er at den pågældende hjemmeside tilbyder RSS og at du har en nyhedslæser installeret på din pc.
Når du åbner din pc, så går nyhedslæseren automatisk ind på alle de hjemmesider du har tilmeldt dig og tjekker om der er kommet nyt indhold ud på hjemmesiden. Du kan derefter se overskrifter på alle nyhederne og kan klikke dig videre, hvis du ønsker det. Smart – Ikk?

Og så koster det ikke en krone!

Læs mere her: http://www.psykosyntese.dk/i-93/


Nyheder
På forsiden af Kentaur Træning finder du det orange ikon, der hedder nyheder. Her kan du altid finde de seneste tre måneders nyheder - artikler, infos, mv. Her er det direkte link: www.psykosyntese.dk/i-69/ 
I kan også altid gå ind på sitemappen i højremenuen (et kompas), her finder du en oversigt over alle dokumenter.




Kentaur Træning


Kontakt Afmeld nyhedsbrev