Den psykologiske ordbog

Her finder du vigtige definitioner på begreber og udtryk, som du støder ind i når du læser artiklerne på dette website. Det er oftest begreber der knytter sig til den humanistiske og transpersonlige psykologi og her især psykosyntesen.
Teksterne er udarbejdet af undertegnede og jeg bliver taknemmelig for korrektioner, hvis du finder fejl eller behov for uddybninger.
Når du læser artiklerne så kig efter et (?) Det er et link til en forklaring i ordbogen.

God læsning - Kenneth Sørensen


Dét opslåede ord
Introvert
  Betydning
Introvert og ekstrovert (se også typologi for en uddybet beskrivelse) er betegnelser for menneskets enten indadvendte eller udadvendte livsinteresse. Inden for psykosyntesen er man dog meget påpasselig med at opdele mennesker i henholdsvis introvert og ekstrovert personlighedstyper. Der er en antagelse om at mennesker er langt mere sammensatte end som så og at det er muligt at være såvel ekstrovert og introvert. Et menneske kan mentalt set være udadvendt (samfundsengageret) i sine mentale interesser, mens han på samme tid er følelsesmæssigt indadvendt (få relationer, sætter pris på at være alene) og fysisk udadvendt (dyrker meget sport og handler). Derfor giver det ikke mening at kategorisere mennesket i for snævre rammer.

Roberto Assagioli uddyber ovenstående i artiklen: Talks On the Self:

Målet inden for psykosyntesen er hverken at skabe introversion eller ekstroversion men derimod ambiversion, der er evnen til at veksle mellem ekstroversion og introversion fra et højere bevidsthedsniveau.
Det er selvet, der endog på personlighedens niveau kan balancere denne vekslen ved hjælp af viljens regulerende funktion i overensstemmelse med de aktuelle behov, muligheder og opgaver. … I mit appendiks i Viljens Psykologi (udkommer feb. 05) om differentiel psykologi, fortæller jeg at der ikke findes nogen faste menneskelige typer. Introvert, ekstrovert etc. er ikke mærkater. De betegnelser hentyder ganske enkelt til livsinteressens retning og det er en proces ikke noget statisk. Derfor skal vi ikke putte os selv eller hinanden i kasser, som henholdsvis ekstrovert eller introvert, selvom vi gør det hele tiden og det er meget begrænsende. Heldigvis findes der ikke nogen der er 100 % introvert, i så fald ville vedkommende være alvorlig psykotisk og ej heller 100 % ekstrovert. Selvom mange moderne mennesker, herunder forretningsfolk etc. kommer farligt nær ved de 100 %. Heldigvis for dem kan de ikke fuldt ud nå det og derpå kommer der som oftest en krise som på godgørende vis trækker dem tilbage. Derfor er introversion, ekstroversion og ambiversion midlertidige tilstande af den energimæssige flow.
Ligeledes er vi på det biologiske plan når vi sover biologisk set introverte, selvom mange aktiviteter fortsat pågår. Når vi er meget aktivt fysiske og emotionelt, som fx når vi dyrker sport, da er vi fysisk set ekstroverte. Derfor er der på alle niveauer tale om, at vi på forskellige tidspunkter retter den største procentuelle del af vores vitale, psykologiske og spirituelle energier i en bestemt retning. Derfor er der ikke behov for at placere os i kasser, det er blot en eksistentiel betingelse som veksler på forskellige tidspunkter og som vi har mulighed for at tage hånd om og dirigere.
Selvfølgelig er det i bedste fald muligt for et menneske med en integreret personlighed, at have kraften til at være ambivert når det ønskes. De kan veksle mellem de to ved viljens kraft.

Kilde: Viljens Psykologi og Talks on The Self af Roberto Assagioli

Illumination
(Latin) Illumination betyder “oplysning”, og er i den transpersonlige psykologi betegnelsen for kontakt med højere bevidsthedstilstande, der oplyser den mediterende om et eller andet aspekt af den højere virkelighed.

Indadvendt
Se introvert

Intelligente vilje
Viljen er en af de centrale psykologiske funktioner som Psykosyntesen arbejder på at udvikle (se viljen og viljens stadier). Roberto Assagioli antager at viljen består af tre aspekter, som han kalder den stærke, intelligente og gode vilje.
Den intelligente vilje er menneskets evne til at nå sine mål med mindst mulig forbrug af energi. Det kræver en evne til at overveje og vurdere alle aspekter og konsekvenser af en handling inden den udføres. Mange viljesbetonede mennesker glemmer at anvende den intelligente vilje og bruser blot frem imod deres mål og ser ikke de skader de forvolder fx i deres sociale relationer med det resultat, at de på langt sigt skaber flere problemer end de løser. Stærk vilje må altid afbalanceres af intelligent vilje.
Den intelligente vilje er også forbundet med evnen til at udnytte de psykologiske love som Assagioli definerer i sin bog: The Act of Will. Ved at udnytte fx tankens kraft kan vi vedvarende motivere os selv og skabe stærke drivkræfter, der hjælper os til at nå vores mål. Hele området der vedrører selvmestring og selvmotivering, transformation, sublimering og forvandling af indre modstandere til medspillere hører under den intelligente viljes område.

Introvert
Introvert og ekstrovert (se også typologi for en uddybet beskrivelse) er betegnelser for menneskets enten indadvendte eller udadvendte livsinteresse. Inden for psykosyntesen er man dog meget påpasselig med at opdele mennesker i henholdsvis introvert og ekstrovert personlighedstyper. Der er en antagelse om at mennesker er langt mere sammensatte end som så og at det er muligt at være såvel ekstrovert og introvert. Et menneske kan mentalt set være udadvendt (samfundsengageret) i sine mentale interesser, mens han på samme tid er følelsesmæssigt indadvendt (få relationer, sætter pris på at være alene) og fysisk udadvendt (dyrker meget sport og handler). Derfor giver det ikke mening at kategorisere mennesket i for snævre rammer.

Roberto Assagioli uddyber ovenstående i artiklen: Talks On the Self:

Målet inden for psykosyntesen er hverken at skabe introversion eller ekstroversion men derimod ambiversion, der er evnen til at veksle mellem ekstroversion og introversion fra et højere bevidsthedsniveau.
Det er selvet, der endog på personlighedens niveau kan balancere denne vekslen ved hjælp af viljens regulerende funktion i overensstemmelse med de aktuelle behov, muligheder og opgaver. … I mit appendiks i Viljens Psykologi (udkommer feb. 05) om differentiel psykologi, fortæller jeg at der ikke findes nogen faste menneskelige typer. Introvert, ekstrovert etc. er ikke mærkater. De betegnelser hentyder ganske enkelt til livsinteressens retning og det er en proces ikke noget statisk. Derfor skal vi ikke putte os selv eller hinanden i kasser, som henholdsvis ekstrovert eller introvert, selvom vi gør det hele tiden og det er meget begrænsende. Heldigvis findes der ikke nogen der er 100 % introvert, i så fald ville vedkommende være alvorlig psykotisk og ej heller 100 % ekstrovert. Selvom mange moderne mennesker, herunder forretningsfolk etc. kommer farligt nær ved de 100 %. Heldigvis for dem kan de ikke fuldt ud nå det og derpå kommer der som oftest en krise som på godgørende vis trækker dem tilbage. Derfor er introversion, ekstroversion og ambiversion midlertidige tilstande af den energimæssige flow.
Ligeledes er vi på det biologiske plan når vi sover biologisk set introverte, selvom mange aktiviteter fortsat pågår. Når vi er meget aktivt fysiske og emotionelt, som fx når vi dyrker sport, da er vi fysisk set ekstroverte. Derfor er der på alle niveauer tale om, at vi på forskellige tidspunkter retter den største procentuelle del af vores vitale, psykologiske og spirituelle energier i en bestemt retning. Derfor er der ikke behov for at placere os i kasser, det er blot en eksistentiel betingelse som veksler på forskellige tidspunkter og som vi har mulighed for at tage hånd om og dirigere.
Selvfølgelig er det i bedste fald muligt for et menneske med en integreret personlighed, at have kraften til at være ambivert når det ønskes. De kan veksle mellem de to ved viljens kraft.

Kilde: Viljens Psykologi og Talks on The Self af Roberto Assagioli

  Intuition
C.G. Jung har anerkendt intuitionen som en selvstændig psykologisk erkendelsesform, der er lige så sand og legitim som alle andre typer af erkendelse.
Det samme har Roberto Assagioli som i sit forfatterskab giver en række gode definitioner på intuitionen. I hans bog Psykosyntese s. 217-224 beskriver han den rammende, og i det følgende tages der i vid udstrækning udgangspunkt hans forfatterskab.
Intuition er en erkendelsesform, der opfatter helheden i et nu og derfor står i modsætning til det logiske ræsonnement, der leder til helheden ved at analysere dens enkelte dele.
Intuitionen kan fungere på flere planer. På det personlige plan, hvor den giver glimt og indsigt i fx personens højere formål med livet. Men intuition på de højere transpersonlige planer – er indsigten universel, og vedrører dermed hele menneskeheden. Det er fra disse bevidsthedslag at de store ideer om frihed, lighed og broderskab har sit udspring. Man kan derudover sige at intuitionen er: spontan og direkte og derfor ikke indirekte og fremadskridende som den analytiske tænkning.
Den er syntesisk, holistisk og derfor en direkte erkendelse af en helhed. Den er i sin højeste form uden følelsesmæssig reaktion, forstået som følelsen af sym- eller antipati mod det der erkendes.
Intuitioner er flygtige og forsvinder lige så hurtigt og spontant som de kom, hvis vi ikke straks forsøger at fastholde indtrykket. Derfor anbefales det altid at nedskrive dem.
I Assagiolis bog: Transpersonal Development s. 68-70 er der også et par gode definitioner. Intuition (in-tueri) henviser etymologisk set til det at kunne betragte eller skue indeni. Intuition er en selvstændig og uafhængig erkendelsesmæssig funktion, der er knyttet til det højere sinds funktion. Assagioli citerer Jung: ”Således som jeg ser det, er intuitionen en af de basale psykologiske funktioner. Den er hverken sansning, følelse eller intellektuel deduktion … Gennem intuition bliver enhver individuel ide præsenteret i sin helhed, fuldendt i sig selv, uden at vi er i stand til at forklare eller opdage hvordan den kom til veje … af denne grund er den intuitive forståelse karakteriseret af sikkerhed og overbevisning, så meget at Spinoza følte det nødvendigt at sige at ”intuitiv forståelse er den højeste form for forståelse””.
Intuition giver sig til kende i bevidstheden på to forskellige måder. Den ene er gennem åbningen af et ”indre øje”, der tillader os at se virkeligheder, som vores normale mentale syn ikke gør muligt. Den anden metode sker gennem opfattelse af et intuitivt lyn, der i et glimt afslører en større virkelighed, vi ikke før har haft kendskab til.
Intuition er den direkte erkendelse af sandhed – en spontan indtrængning i bevidstheden af skønhed og sandhed, der ikke før er sanset. Den bliver øjeblikkelig erkendt som ufejlbarlig, sand og stiller ingen spørgsmål.
Det er overordentlig nemt at forveksle intuition med følelsesmæssige fornemmelser, der ofte kan være forvrængede opfattelser fra de mangfoldige indtryk vores følelsesliv modtager. Intuitionen bør derfor kombineres med alle de andre væsentlige psykologiske funktioner, der står til vores rådighed, hvis vi skal formå at anvende den i praksis.
Den mentale udvikling er helt afgørende for intuitionens præcise anvendelse. Den mentale skelneevne og udviklingen af intellektet sikrer, at vi kan vurdere de intuitive indtryk korrekt og omsætte dem i praksis. En overudvikling af intellektet er dog også en væsentlig barriere for intuitionen, for den kritiske skelneevne kan være så dominerende, at den afviser de spontane og intuitive indtryk.
Einstein sagde: ”Kun intuition, der kan sammenlignes med det forhold der eksisterer mellem mennesker der elsker hinanden, evner at føre vores forståelse udover grænserne for vores logiske forståelse”.
Et godt ægteskab mellem sindet og intuitionen sikrer en dyb og korrekt forståelse af virkeligheden – den indre såvel som den ydre. Intuitionens opgave er at give bevidstheden en spontan helhedsforståelse af en kompleks sammenhæng. Dernæst tager sindet over og fortolker, oversætter og verbaliserer intuitionen i kendte termer, der kan kommunikeres videre til andre.
I historien findes der mangfoldige eksempler på mystikere, som det lykkedes at vække intuitionen, men som ikke evnede at overføre indsigten til menneskeheden, fordi de i høj grad savnede den intellektuelle udvikling. Deres indsigt forblev deres egen og var forholdsvis nytteløs for deres medmennesker.
Den rytmiske udveksling mellem intuitiv indsigt og intellektuel fortolkning fører, ifølge Assagioli, til en yderligere udvikling af intuitionen og indtrængning i de højere verdener. Når dette samarbejde fungerer på sit højeste, ser vi det udfoldet hos de fremtrædende tænkere, der virker inden for den skabende kunst, videnskab og religion, og som for altid ændrer livet i menneskets verden.
Når der er behov for virkelig at forstå vores egen, andres, gruppers og vores forholds dybeste essens er intuitionen uundværlig. Intuitionen kan således give den dybeste forståelse for vore medmennesker, en situation eller en opgave, der skal løses. Men den må altid efterfølges af en vurdering af især det kritiske intellekt og praktisk verificering, hvor det er muligt.

Her kan du læse en kort biografi om Assagiolis arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi

Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber

Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi

Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese


Intuitionen
Se intuition

Intuitiv
Se intuition


a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å

© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk