Kentaur - faciliterer sjæleprocesser via 
|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Sjæl |
Betydning Se selvet |
|
|
||
|
||
|
Samvittighed Psykosyntesen betragter samvittigheden som et vigtigt udtryk for det Højere Selv. Roberto Assagioli siger følgende: "Der er et punkt, som måske kræver yderligere forklaring nemlig, at der findes forskellige niveauer med moralsk samvittighed, og at det er meget vigtigt at skelne mellem disse. På den ene side er der den moralske samvittighed, som Freud beskriver udførligt under navnet ”Overjeg”, der i et stort omfang rummer forældremæssige forbud og befalinger. Denne form for samvittighed er så at sige på personlighedens niveau og er i stort omfang knyttet til en meget stærk følelse af frygt for konsekvenser, for at gøre tingende forkert m.m. Den rummer en stiv eller streng og næsten barnagtig ”sort og hvid” form for moral. Den moralske samvittighed, der stammer fra det spirituelle Selv, er omvendt meget anderledes. Den er en klog og elskelig form for moralsk samvittighed. Den er ikke streng eller barsk og følger i et vist omfang de principper, der så udmærket kommer til udtryk med Kristi ord: ”Elsk din næste som dig selv.” Det betyder ”elsk dig selv” med virkelig visdom og en forståelse for personlighedens problemer. Denne form for samvittighed er derfor ikke stiv eller streng, og ud over at rumme særlige regler for adfærd har den også særlige universelle værdier knyttet til sig". Psychosynthesis, s.232, Oversat af Bent Christensen Selv-aktualisering Et begreb der især anvendes indenfor den humanistiske psykologi af Abraham Maslow, der betegner de højerestående behov som melder sig når vi har fået opfyldt vores basale behov for overlevelse, sikkerhed, social kontakt og selvhævdelse. Selv-aktualisering er fx mennesket stræben efter mening, helhed og autencitet. Maslow definerede det bl.a. således: "En musiker må skabe musik, en billedkunstner må male, en poet må digte hvis han skal være i fred med sig selv. Hvad et menneske kan blive, må det blive. Dette behov kan vi kalde for selv-aktualisering ... Det refererer til et menneskes behov for opfyldelse, til et menneskes tilbøjelighed til at blive, hvad det er potentielt, at blive alt, hvad man har mulighed for at blive ..." Begrebet selv-aktualisering svarer til psykosyntesens begreb: personlig psykosyntese skabelsen af en helstøbt personlighed (læs mere under psykosynteseprocessen) Selv-aktualisering bliver udførligt behandlet og defineret i artiklen: Effekten af psykosyntese træning i forhold til lederes selvaktualiseringsproces. Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Selvaktualisering Se Selv-aktualisering Selvcentreret Se Selvcentrerethed Selvcentrethed Selv-centrerethed. Selvom den er mindre indlysende og primitiv end selviskhed, så er den også en stor forhindring på grund af dens tendens til at relatere alt til det personlige selv, at betragte alt fra sin egen personligheds vinkel, at koncentrere sig udelukkende om sine egne ideer og emotionelle reaktioner. Den kan være godt skjult, idet den kan sameksistere med helhjertet tilknytning til andre og med opofrende handlinger. Det selvcentrerede individ behøver ikke være og er ofte slet ikke selvisk. Individet kan være altruistisk og oprigtigt ønske at gøre godt, men ønsker at gøre det på sin egen måde. Derfor er det sandsynligvis anmasende og fanatisk. Vedkommende forsøger at omvende alle til sin overbevisning, at påtvinge sine metoder og ser kun frelse i de midler som individet selv tilbyder. Denne holdning er en grundlæggende fejlagtig synsvinkel, et virkeligt ”ptolemæisk” snarere end et ”kopernikansk” livssyn. Derfor kan vedkommende, selv med de bedste intentioner, gøre reel skade, lige som den godhjertede munk i fortællingen, som ser en fisk i vandet og skynder sig at redde den fra at drukne ved at bære den op i et træ. Roberto Assagioli, Viljens Psykologi, s. 79 Selvet Selvet er et centralt begreb, som ofte optræder under forskellige navne som det bevidste Jeg, egoet, det personlige selv og det højere eller transpersonlige Selv. Her vil vi kort forsøge først at klargøre forskellen på de forskellige definitioner. Douglas Russell beskriver forskellene således: Indenfor psykosyntese litteraturen er begrebet ”selv”, ”ego” og ”Jeg” ofte blevet anvendt skiftevist. Men leksikale definitioner af disse tre begreber afslører subtile forskelle. Det er min holdning, at en klar definition af ”ego”, ”selv” og ”Jeg” er et vitalt trin fremad mod en anvendelig psykosyntese teori om Selvet. Egoet: Psykosyntesen kan vende sig mod psykoanalysen når den skal definere ”ego”: ”ego” er det aspekt af individet der er tilpasset samfundet. Det består af forskellige funktioner, vaner og forsvar. Det er sammensat af bevidste og ubevidste personlighedselementer. Det personlige selv: Det personlige ”selv” kan betragtes som et center af ren bevidsthed i personligheden, hinsides ethvert personlighedselement. Dets opmærksomhed indbefatter de øjeblikkelige sansninger, følelser og tanker, og dets vilje til at vælge. Det er en ikke-vurderende iagttager, der foretager bevidste valg med et helhedsperspektiv for øje. Dette personlige selv bliver beskrevet som en projektion af det Højere Selv i personligheden, og det er overordnet alle personlighedselementer. Det er koordinatoren, dirigenten og personlighedens integrerende center. Ego og ”selv” betegner derfor specifikke tilstande i den bevidsthed der er relateret til personligheden. Det bevidste jeg: ”Jeg’et” bevæger sig gennem mange bevidsthedstilstande: det er den subjektive fornemmelse af identitet på ethvert givet tidspunkt. Når fx jeg’et er identificeret med den kritiske delpersonlighed, så siger individet: ”jeg er en kritisk person”. Når det samme individ er centreret siger vedkommende: ”jeg er ikke den kritiske person, jeg er et selv, den der er bevidst og den der vælger”. I højdeøjeblikke er jeg’et identificeret med det Højere Selv og siger: ”Jeg er vis og kreativ”. I en tilstand af fuldkommen transcendens af individualiteten kan der opstå en direkte oplevelse af det ”Universelle Selv”: ”Jeg er kosmisk energi”, ”Jeg er Gud”. Det højere Selv: Begrebet ”Højere Selv” og ”Universel Selv” betegner specifikke bevidsthedstilstande der transcenderer personligheden. Det Højere Selv og det Transpersonlige Selv opleves som det højeste og bedste inden i os. Dets bevidsthed er højere bevidsthed og dets vilje er fornemmelsen af formål og retning i livet. Dets opmærksomhed indbefatter individets fortid, nutid og fremtid over en periode af år, tiår, ja hele livsforløbet. Denne erkendelse inkluderer hele personligheden, det overbevidstes kvaliteter og evner og en dyb fornemmelse af forbundenhed med forskellige grupper og menneskeheden. Det universelle Selv: Det Universelle Selv opleves som fuldkommen transcendens af adskilt individualitet eller gruppeidentitet. Dets bevidsthed er planetarisk bevidsthed og dets vilje er udfoldelse af det evolutionære mønster i menneskeheden og livet på jorden – det er Universel Vilje. Det er beskrevet som forening med kosmiske kræfter, enhed med et guddommeligt væsen eller som identifikation med hele menneskeheden som en levende organisme i et levende planetarisk væsen. (Citat slut) Lad os nu gå lidt tættere på nogle andre aspekter af selvet: Selvet betegner den egentlige kerne i mennesket, der ofte kaldes for iagttageren og vidnet når bevidsthedsaspektet betones og den villende når viljesaspektet betones. Selvet er ganske enkelt det væsen og subjektet, der bor inde bag panden af ethvert menneske og som udtrykker sig gennem bevidsthed og vilje. Selvet er med andre ord vores sande natur når vi har disidentificeret os fra alle vores falske selvbilleder. Selvet er altid et udtryk for den samme kerne, men vi har brug for forskellige definitioner når de højere og lavere aspekter af selvet udtrykker sig. Oplevelsen af det personlige selv - som et "center af ren selvbevidsthed og vilje" kan alle få når de øver sig der i. Der er ikke noget transpersonligt i betydningen unormalt eller højere i denne oplevelse. Det er en oplevelse af en centreret, forankret, frigjort bevidsthedstilstand, hvor man neutralt og ubundet kan iagttage, sine kropslige sansninger, følelser, tanker, begær, og roller. Det giver mulighed for at handle ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Oplevelsen af det højere Selv findes der utallige vidnesbyrd på. Ofte beskrives disse oplevelser, som en forankring i et center af fuldkommen væren, lyksalighed, stilhed og enhed med altet. Selvet er et udtryk for den bestandige og permanente del af os som aldrig forsvinder. Det højere Selv er upåvirket af de forhold som det personlige selv og Jeget oplever, og faktisk kan man opfatte dem som en projektion eller en refleksion af det højere Selv. Man kan betragte Selvet som en tildækket sol, der sender sine lysstråler ned gennem et tæt skydække. Der er lys (det bevidste Jeg) under skydækket, men oplevelsen af den strålende virkelighed i Selvets egen verden er skjult. Vores Højere Selv er, ifølge Assagioli, en del af det universelle liv, vi alle lever, røres og har vores væren i. Hvor det personlige selv er en projektion af det transpersonlige Selv, så er det transpersonlige Selv en projektion af det universelle Selv. På Selvets transpersonlige plan oplever vi os som en del af helheden. Vi er bevidsthedsmæssigt i samklang med skabelsen og alle de andre Selv, der findes manifesteret i skabelsen. Selvets virkelighed rummer den dybeste mening med vores liv. Det kan opleves når vi gennem meditation opnår en dyb kontemplation, der afslører hvad formålet med vores liv egentlig er. Disse oplevelser giver den mediterende adgang til selve bevidsthedens kilde. Denne oplevelse afslører, at der er en vilje større end den personlige vilje, der vil noget i ens liv. Der er med andre ord en højere instans - et større liv - der ønsker at komme til bevidst udtryk i det enkelte menneske. Oplevelsen af dette større, (mening og formål), der meddeler sin ankomst, kan på en og samme tid betyde, at man oplever sin egen ubetydelige størrelse, men samtidig også sin unikke og storslåede natur. Resultatet er ydmyghed og vilje til at tjene dette større liv så godt man nu formår i al sin begrænsethed. Her finder du en artikel der går i dybden med psykosyntesens selvbegreb: Selvet - Virkelighed eller illusion? Her fortællerAssagioli om Selvet Læs også de beslægtede definitioner: bevidsthed - bevidsthedsfeltet - det bevidste jeg - disidentifikation - vilje. Her kan du læse en stor artikel der også forklarer selvet og med diagrammer Psykosyntese - vejen til dit højere Selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om :Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Selvisk Se Selviskhed |
Selviskhed Roberto Assagioli definerer selviskhed på følgende måde i artiklen Træning af viljen (se denne): Selviskhed, derimod, er et resultat af den fundamentale trang til selvopholdelse og selvhævdelse, resultatet af ønsket om at besidde og dominere, og finder som sådan hele tiden forhindringer, der hindrer at ønsket tilfredsstilles. Det vækker agressivitet og vold og en tilskyndelse til at ødelægge det, der vanskeliggør opnåelsen af ønskernes mål. Selviskhed er dybt rodfæstet i mennesket og har altid eksisteret, men i vore tider antager den mere markante og farlige former, fordi det moderne liv forsyner os med stærkere stimuli, færre begrænsninger og flere magtfulde destruktive midler. At kontrollere selviskhed er derfor ikke kun et moralsk krav, det er en nødvendighed for social sikkerhed. Oversat af Annette Oxlund Selvledelse Begrebet er ved at blive moderne indenfor management tænkning. Det er i dag blevet klart for mange ledere, at den gamle command and control ledelse ikke længere er tidsvarende, for slet ikke at tale om de uetiske aspekter af at styre sine medarbejder gennem frygt. I stedet er man ved at opdage værdien af ledere, der leder gennem fælles værdier og formål, samt ikke mindst eksemplets magt. At være et godt eksempel for sine medarbejdere stiller langt større krav til den ledelsesmæssige kompetence end førhen, hvor det var nok at udøve sin magt gennem direktiver. Lederen må i dag kunne mestre sine indre psykologiske funktioner og energier, hvis de skal foregå med et godt eksempel. Konflikter løses ikke i dag ved blot at udstikke ordrer der skal adlydes. For at fastholde de kompetente og værdifulde medarbejdere må lederen kunne mestre sin aggresivitet, sårethed, frygt og des lige, så der opstår en respektfuld omgangsform, hvor løsningerne og målene forstås af dem der skal udføre dem uden at de føler sig krænket. Det kræver stor følelsesmæssig intelligens Denne mestring er grundelementet i selvledelse. Du kan læse meget mere om selvmestring, selverkendelse og visionær træning under Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Sindet Roberto Assagioli definerer sindet på følgende måde i "Notes on Education": Sindets mange aktiviteter kan kort beskrives således: 1) Sindets første funktion er at sammenfatte de sansemæssige indtryk så individet kan have en intelligent oplevelse af den såkaldt ydre verden. I den hensigt kan sindet betragtes som en slags 6. sans, en fornuftsmæssig sans, der koordinerer og fortolker indtrykkene fra de 5. andre sanser. 2) Den anden funktion er at samle information og høste frugterne af menneskehedens erfaringer og optage den kulturelle arv fra fortiden. Dette mål nås gennem studier og denne form for viden var tidligere tiders mål for undervisningen. 3) Den tredje og højere form for mental aktivitet er den som forarbejder de foregående indtryk, koordinerer dem, drager konklusioner og anvender dem; dette bliver kaldt at tænke eller reflektere. 4)Sindets fjerde funktion er at være modtagelig overfor intuition; at forstå og tolke den med nøjagtighed og formulere den præcist. 5)Den femte funktion er at være kreativ. Den dynamisk og kreative energi som kommer af tankens kraft og som for nylig er genopdaget, er ved at blive mere og mere kendt og udbredt, men bliver mest brugt til personlige formål. (opnåelse af succes og rigdom osv.) Et af formålene med den ny tids undervisning er at træne individet i teknikker, som leder denne kraftfulde energi mod konstruktive formål og til at tjene menneskeheden. Samarbejdet mellem sindet og de andre psykologiske sanser, impulser, følelser og forestillingsevne er langt fra tilfredsstillende og frembringer alvorlige problemer for undervisningen. For hovedparten af menneskeheden er sindet underordnet impulser og følelser, og det anvendes til at retfærdiggøre dem og til at nå deres mål. Man kan i disse tilfælde sige, at sindet tjener begæret. Før eller senere vil det utilfredsstillende og katastrofale samarbejde provokere en krise, som enten forårsager langsomme eller hurtige forandringer. Sindet vågner i individet til en forståelse af den sande natur og sindets forhold til og virkninger på impulser og følelser. Han /hun bliver bevidst om de forvrængninger af realiteterne og illusionerne forårsaget af dette og de fejlagtige bedømmelser og handlinger skabt på grund af dette. Det er sandsynligt at to resultater fremkommer på baggrund af denne erkendelse. Den første, som vi betegner ”god”, leder til udviklingen af objektivitet og til den intellektuelle ånd som kendetegner videnskaben. En af de nylige fremskridt er udviklingen og raffineringen af de videnskabelige metoder i henhold til de ny videnskabelige erkendelser. Det andet resultat er ikke ønskværdigt. Det er en undervurdering af følelserne, sanserne og forestillingsevnen, som leder til en mental stolthed, ensidighed og fortrængning som kendetegner den ”arrogante intellektuelle” type. Uddannelse må have to mål i relation til sindet. At udvikle og fremme dets aktive brug og at etablere de rigtige proportioner samt at udvikle et konstruktivt samarbejde med de andre aspekter af mennesket. Det vigtigste er den harmoniske sammenhæng mellem intelligens og kærlighed, ledende frem mod kærlig forståelse og udviklingen af visdom. Oversat af Keld Søgård Sjæl Se selvet Spirituel I Psychosynthesis definerer Roberto Assagioli spirituel på følgende vis: ”Vi anvender ordet ”spirituel” i dets bredere bibetydning, hvilket derfor ikke blot indbefatter den specifikke religiøse oplevelse, men alle tilstande af bevidsthed, og alle funktioner og aktiviteter der har det fælles træk, at de indeholder værdier, som er højere end gennemsnittet; så som etik, æstetik, heroisme, humanitet og altruisme. Under den generelle titel eller betegnelse ”spirituel udvikling” inkluderer vi alle de oplevelser, der er knyttet til bevidsthed i forbindelse med det overbevidste, hvilket måske og måske ikke omfatter oplevelser af Selvet.” Et andet sted siger han: "Undervisning i rette menneskelige relationer – inter-individuel psykosyntese. Dette vigtige aspekt af undervisning er i realiteten en del af den spirituelle undervisning, da det at være spirituel ikke blot betyder, at man er i stand til at transcendere det lavere selv i en ”vertikal” retning gennem en realisering af Selvet og forening med en højere realitet. Det inkluderer også en horisontal indstilling, som indebærer en kærlig og harmonisk omgang med alle levende væsener. Denne udvidelse opstår som ”koncentriske cirkler”, som gradvist inkluderer større grupper fra familien til hele menneskeheden." Kilde 1. Psychosynthesis s. 38, oversat af Bent Christensen. Kilde 2. Undervisning af velbegavede og højtbegavede børn. http://www.psykosyntese.dk/a-104/ Stærke vilje Viljen er en af de centrale psykologiske funktioner som Psykosyntesen arbejder på at udvikle (se viljen og viljens stadier). Roberto Assagioli antager at viljen består af tre aspekter, som han kalder stærk, intelligent og god vilje. Den stærke vilje er forbundet med at have bevidste mål, som man går efter og har truffet beslutning om at forfølge. Disse mål svarer til det søkort som styrmanden på et skib navigerer efter for at nå sin destination. Den stærke vilje er med til at give retning og perspektiv i livet, så man kan prioritere mellem alle de muligheder og fristelser livet giver. Det vigtigt at have fokus og retning i sit liv. Viljen er nemlig uanvendelig, uden mål. Essensen i min forståelse af viljen og Assagiolis definition af den er: ”Mængden af et menneskes stærke vilje kan defineres som dets evne til at fastholde tanken på et erkendt mål, indtil målet er nået. Den stærke vilje er forbundet med koncentration, fokus, energi, dynamisk gennemslagskraft og vedholdenhed. Se også: intelligent vilje og god vilje. Syntese Psykosyntese er sammensat af ordet psyko og syntese. Den første del af ordet: Psyko kommer naturligvis fra psykologi og ordet ”syntese” kommer fra den græske rod ”at sammenføje”. ”Syntese” er at sammenføje forskellige dele, så de udgør en sammenhængende helhed. Personlig psykosyntese Psykosyntesen er set i det lys en psykologi, der har udviklet en dybtgående teori og praktiske metoder til at gøre mennesker ”hele”. De fleste kender udtrykket: ”en helstøbt personlighed”. Det er netop formålet med psykosyntesen, at gøre os til helstøbte personligheder, der kender sig selv hele vejen rundt og udnytter alle sine højere menneskelige potentialer, samt alle de kræfter der er bundet i ubevidste reaktionsmønstre. Den splittede personlighed Vi kender formentlig alle til det at være splittede mellem forskellige sider af os selv. Det er især tydeligt når vi ønsker at slanke os eller holde op med en dårlig last. Så oplever vi den bevidste del af os, som brændende ønsker at holde op, og den gamle vane som nægter at give slip på det daglige forbrug af søde sager mv. Disse konfliktende behov og kræfter er langt mere almindelige end mange mennesker normalt er klar over. Hvem kender ikke behovet for at være sød og venlig, men samtidig have behov for at sige nej? Eller have lyst til at udrette noget vigtigt, men være bange for ikke at slå til? Psykosyntesen kalder disse konfliktende kræfter for delpersonligheder og et af hovedmålene i psykosyntesen er mestre disse kræfter, og skabe en syntese, så vi bliver herre i eget hus. Den gode, stærke og intelligente vilje er vigtige evner, som psykosyntesen søger at fremme i den proces. (Læs mere under delpersonligheder) Kontakten med det højeste i os Psykosyntesen kaldes også for en psykologi med en sjæl, fordi den antager at vores inderste kerne er et center af selvbevidsthed med kvaliteterne: vilje, kærlighed, visdom og intelligens. De fleste af os er ikke i daglig kontakt med disse højere menneskelige potentialer, men psykosyntesen fremmer muligheden for at kontakte dette Højere Selv. Det kaldes den transpersonlige psykosyntese, der er personlighedens integration med dens højere modpol – Selvet. Ofte er denne kontakt forbundet med oplevelsen af meningsfuldhed og et vigtigt formål i livet. Mange mennesker længes efter noget mere end blot flere penge i lønningsposen. Psykosyntesen er en psykologi der har til formål at du udfolder det dyrebareste – nemlig den du er! At du bliver det bedste du kan blive. Interpersonel psykosyntese Men psykosyntesen handler ikke kun om den indre psykosyntese for intet individ lever isoleret fra sine omgivelser, derfor realiserer mennesket sig gennem gruppen – familien, vennerne, nationen og menneskeheden. Psykosyntesen har til formål at fremkalde den dybeste forening med det højeste i os og at omsætte denne syntese i et skabende samfundsengagement, der bidrager til at skabe syntese i de interpersonelle forhold. Frygt, aggression, selviskhed er de kræfter der skaber adskillelse og vold i verden. Gennem psykosyntesen lærer vi at forvandle vores egne skyggesider og at arbejde på at hele verdens skyggesider gennem at udtrykke selvets højeste menneskelige kvaliteter: god vilje, visdom, glæde, skaberkraft, skønhed, vilje og kærlighed. Dermed realiserer mennesket sig gennem kollektivet og bidrager til den store evolution og syntese, som det ene liv i alle mennesker er rettet mod, som sit højeste formål. På den måde er den personlige og transpersonlige psykosyntese en integreret del af det Universelle Livs rytme og evolution. Assagioli siger sammenfattende: Syntese er et organiserende og enhedsskabende princip, som er gældende inden for alle naturrigerne. Vi ser det manifesteret i uorganisk stof i form af kemiske sammensætninger. Den virker på en mere åbenlys og kompliceret måde i organisk liv som den levende organismes selvregulerende kraft, og som den fine og imponerende balance mellem vævets nedbrydning og opbygning. I det psykologiske liv finder princippet om syntese anvendelse på forskellig måde: ved at forene vitale modsætningsfyldte interesser og aktiviteter såvel i menneskets ydre som indre verden (den udadvendte og indadvendte); igennem en syntese af tanker og følelser og andre psykologiske elementer omkring et synteseskabende center i personlighedens psykosyntese. Dernæst er der problemet med den spirituelle psykosyntese, som finder sted mellem personligheden og Selvet eller sjælen, som er det højeste mål og aspiration hos alle, som ikke stiller sig tilfreds med udelukkende materielle værdier. Et andet aspekt af syntese er det, der på utallige måder forener et menneske med andre mennesker. Først og fremmest er der parrets psykosyntese, det evige problem med forholdet mellem kønnene, som vi senere skal uddybe nærmere. Dernæst er der syntesen inden for familiegruppen, inden for sociale grupper, nationale grupper, og endelig - som det sidste ideal – menneskehedens psykosyntese. Kilde: Kvindens psykologi – og hendes psykosyntese Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse en kort biografi om Roberto Assagiolis arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk |
||
Den
psykologiske ordbogService
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
Weekend seminar - Soul Flow - 15-16 juni
Uddannelse til meditationsvejleder, September, København
Uddannelse til Soul Flow Guide
Storhedens Kald - Integral Meditation og vejen til frihed
Klarhed, kærlighed og frihed er meditationens hjerte
Test din psykologiske type gratis