Transpersonlige vilje

Den psykologiske ordbog Her finder du vigtige definitioner på begreber og udtryk, som du støder ind i når du læser artiklerne på dette website. Det er oftest begreber der knytter sig til den humanistiske og transpersonlige psykologi og her især psykosyntesen. Teksterne er udarbejdet af undertegnede og jeg bliver taknemmelig for korrektioner, hvis du finder fejl eller behov for uddybninger. Når du læser artiklerne så kig efter et (?) Det er et link til en forklaring i ordbogen. God læsning - Kenneth Sørensen

Dét opslåede ord Transpersonlige vilje		Betydning Den transpersonlige vilje er et begreb der især anvendes i psykosyntesen og er et højere udtryk af den personlige vilje de fleste mennesker har adgang til. Den transpersonlige vilje vækkes ofte når de, ifølge Maslow, grundlæggende behov er blevet opfyldt og et såkaldt eksistentielt vakuum indtræder, der af mange opleves som kedsomhed og meningsløshed. Denne fase af meningsløshed kan være en overgangsfase, før de højere transpersonlige metabehov der udtrykker behov for selvaktualisering og mening melder sin ankomst. Meningsløsheden kan enten forsøgt løst ved at regrediere til tidligere perioders tryghed, det giver en midlertidig men ikke vedvarende løsning på problemet. Den anden metode er at konfrontere sig med meningsløsheden og transcendere begrænsningerne i bevidstheden gennem psykoterapeutiske og meditative teknikker. Der er dog mange vidnesbyrd fra mennesker, der spontant gennemgår en transcendent oplevelse af illumination. I den situation er der tale om at det transcendente og højere Selv trækker eller kalder oppefra. Ligesom det personlige selv har en vilje, på samme vis har det transpersonlige Selv også en vilje, der kan gribe ind i det personlige liv. Det sker ofte i forbindelse med situationer, hvor mennesker gennemlever en krise af dyb meningsløshed. De transpersonlige oplevelser er udførligt beskrevet i William James: The Varieties of Religious Experience. R.M. Buckes: Cosmic Consciousness og Winslow Halls: Observed Illuminates. Sidstnævnte indeholder observationer af spontane illuminationer, der skete for almindelige mennesker. Denne indgriben fra det høje bliver ofte beskrevet som et konkret kald – altså en stemme der rent faktisk kalder. Goethe og Napoleon er kendte personer, som omtaler disse fænomener og der er mangfoldige eksempler på det i den religiøse litteratur. Den transpersonlige indgriben er ikke kun en transcendens gennem vilje til mening og oplysning, der eksisterer også: Transcendens gennem transpersonlig kærlighed Transcendens gennem transpersonlig handling Transcendens gennem transpersonlig skønhed Transcendens gennem transpersonlig Selv-realisering. Disse typer transcendens kan også beskrives som viljen til at transcendere personlighedens begrænsninger gennem forening med noget der er større og højere. I dem alle forekommer der en forening mellem kærlighed og viljen. 1. Transcendens gennem transpersonlig kærlighed Den menneskelige kærlighed kan også indeholde et transpersonligt aspekt når den er fuldkommen, således at den indeholder fysisk, emotionel, mental og transpersonlig kærlighed og forening. Altruistisk kærlighed til medmennesket og kærlighed til Gud er eksempler på kærlighed der transcenderer. 2. Transcendens gennem transpersonlig handling Her forekommer selvopofrende og humanistiske handlinger til fordel for andre levende væsener. 3. Transcendens gennem transpersonlig skønhed Dette er den æstetiske vej. Skønhed føles som et behov hos mange og det vækker den korresponderende vilje til skønhed. Der findes kontemplation over skønhed og skabelse af den. Viljen er helt manifest i den kreative skabelse af skønhed. Ofte er kunstneren nødsaget til at skabe, der er ligesom ingen vej udenom. Den indre drift er så stærk at kunstneren ikke kan lade være. 4. Transcendens gennem selvrealisation Denne transcendens sker som følge af den bevidste vilje til at realisere alle menneskets potentielle muligheder og især de højere. Det er vigtigt at skelne mellem selvaktualisering og selvrealisering, hvad Maslow i øvrigt selv gjorde. De selvaktualiserede mennesker har realiseret mange af de potentialer som de fleste sunde mennesker også har adgang til. Det selvaktualiserede menneske kan sagtens være selvcentreret og overvejende motiveret af sine egne muligheder for succes. Dette stadie defineret af Maslow svarer til den personlige psykosyntese i psykosyntesen. Det Selv-realiserede menneske har opnået adgang til de transpersonlige kvaliteter, såsom visdom, genial kreativitet, heroisk mod og altruistisk kærlighed, der transcenderer de personlige værdier således at tjeneste er en primær motivation. Der er tre stadier i selvrealiseringsfasen. 1. Aktivering og realisering af de potentialer der eksisterer i det overbevidste område – det svarer, ifølge Assagioli, til den opnåelse Goethe og Leonardo da Vinci var udtryk for. 2. Det andet stadie er en direkte erkendelse af Selvet, der kulminerer i enheden mellem det personlige jeg og det transpersonlige selv og som er kendetegnende for alle de selvopofrende pionerer, der har stået for store humanitære fremskridt. Assagioli nævner Martin Luther King, Florence Nightingale, Gandhi, Albert Schweitzer. Det er foreningen mellem den personlige vilje og den transpersonlige vilje der er tale om her. 3.Det tredje stadie er foreningen mellem det transpersonlige Selv og det universelle Selv, den transpersonlige vilje og den universelle vilje. De helt store mystikere i historien udtrykker dette niveau. Læs mere om viljen i ordbogen under viljen og universelle vilje. Kilde: The Act of Will, af Roberto Assagioli Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese



Terapeutisk nærvær Et af de væsentligste elementer i psykosyntese terapi er terapeutisk nærvær. Dette nærvær kan defineres som terapeutens evne til at være fuldt og helt til stede med sit indre væsen og opmærksomhed. En opmærksomhed, der er fuldt tilstede og accepterer klienten, som den hun er, her og nu. Terapeutens fulde nærvær med krop, psyke og sjæl fremmer klientens selvopdagelsesproces, således at det bliver nemmere at give slip på gamle begrænsninger, finde nye ressourcer og komme nærmere en fornemmelse af sit indre selv og de livsformål vedkommende ønsker at forfølge. Nærvær inkluderer koncentration på såvel klientens reaktioner og proces, men også opmærksomhed på de reaktioner og tilstande, der opstår inden i terapeutens eget tanke og følelsesliv og som er genstand for terapeutens egen fortolkning (overføring/modoverføring). Nogle reaktioner giver informationer om klientens situation og muligheder, andre fortæller om terapeutens egne psykiske forudsætninger, som skal underkastes en senere selvanalyse og supervision. Nærvær indbefatter også en paradoksal evne til at forholde sig neutralt engageret. Det vil sige, et engagement i klientens proces og evne til at finde sin egen vej, men uden at terapeuten er afhængig af et bestemt resultat. Det forudsætter, at terapeuten har et godt selvværd og ikke spiller rollen som den gode terapeut, der løser klientens problemer. Klienten løser selv sine problemer med støtte fra de forslag og metoder, som terapeuten kan iværksætte under forløbet. Terapeuten er med sit nærvær en katalysator for den vækst, som klienten selv skaber. Nærvær er dybest set en sjælskvalitet, en evne til at leve sig ind i et andet menneske uden at miste sin neutralitet og gennem denne identifikation tappe visdom og intuition – klarhed og medfølelse og stille disse kvaliteter til rådighed i den terapeutiske proces. En psykosyntese terapeut vil altid have to typer fokus i den terapeutiske proces: Fokus på det umiddelbare terapeutiske emne, følelser, tanker og den indre psykiske konflikt. Men også på den proces og det potentiale, der er ved at bryde frem og som krisen er et symptom på. Enhver krise betragtes som en mulighed for vækst. Psykosyntese terapeuten betragter klienten som dels en personlighed, der oplever smerte i et eller andet område af sit liv, men ser også smerten som en fødselsproces, et symptom på klientens Højere Selv, der forsøger at bringe et nyt og højere potentiale igennem personligheden. Dette dobbelte fokus er en del af det terapeutiske nærvær. Se også Psykosyntese terapi Kilde: The Unfolding Self, Molly Young Brown. Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse en kort biografi om Roberto Assagiolis arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese terapeutisk nærvær Se Terapeutisk nærvær Transcendens Se transcendent Transcendent Et begreb der henviser til erfaringer og oplevelser der overskrider de normale grænser for hvad der kan opleves. Inden for den transpersonlige psykologi betegner transcendente tilstande fx oplevelser i bevidstheden af enhed med noget større, en udvidet bevidsthed og sansning der ind imellem overskrider tid og rum. Læs meget mere under transpersonlige vilje Transcendente Se transcendent Transpersonel Se transpersonlig Transpersonelle Se transpersonlig		Transpersonelle psykologi Se transpersonlig psykologi Transpersonlig Transpersonlig anvendes som begreb i den transpersonlige psykologi (se denne). Transpersonlig vedrører bevidsthedstilstande, der får os til at interessere os for / identificere os med, alt hvad der er større end os selv, og som ligger uden for personlighedens normale bevidsthed. Det transpersonlige kan opleves på forskellig vis. Den første transpersonlige tilnærmelse, mange mennesker gør sig i dag, er via det abstrakte tankesind, der er vores evne til at se helhedsperspektiver. Evnen til at antage holdninger eller perspektiver, der overskrider vores egocentriske eller etnocentriske forestillinger (religiøse, nationalistiske, filosofiske) er abstrakte og i en vis forstand transpersonlige. Det er evnen til at opleve sig som verdensborger og handle derefter. Fra dette perspektiv har det fx ingen betydning for vores handlinger, om medmennesket kommer fra Uruguay, Congo eller Danmark – det er den bagvedliggende gode vilje, der afgør handlingen. Et andet eksempel på aktivering af abstrakt og dermed transpersonlig tænkning er evnen til at kunne tænke i mange forskellige perspektiver uden at lade sig begrænse af særlige følelsesmæssige præferencer. Enhver filosofi ses som et bestemt optik, man kan anvende til forskellige formål, uden at man skaber personlige bindinger til dem. Et endnu mere omfattende perspektiv er at se sig selv som borger i kosmos – det vil sige, oplevelsen af identitet og samhørighed med det store liv, der har skabt og opretholder skabelsen. En forståelse af det energisamspil, der eksisterer mellem alle levende livsenheder – mennesker, planter og dyr etc. Jo mere transpersonlig vores bevidsthed fungerer, des mere universel bliver vores opfattelse af verden, og des mindre personlig forholder vi os til verden og os selv. De transpersonlige oplevelser kan også være mere intuitive eller mystiske, det vil sige oplevelser af at føle sig ét med altet eller indgå i en mystisk enhed med en gruppe af mennesker, hvor man mister sin fornemmelse af at være afgrænset. Mange mennesker har oplevet denne sammensmelningsoplevelse i naturen, hvor man bliver ét med det bagvedliggende liv, der holder skabelsen i live. Kontemplation over kunst eller videnskabelige spørgsmål skaber også lejlighedsvist indsigter og oplevelser af naturens guddommelige orden. Disse oplevelser har man fundet ud af, at alle kan have, uanset hvem man er. Men de kan ikke fastholdes over længere tid. Derfor skelner man mellem en højdepunktsoplevelse og en plateauoplevelse, hvor sidstnævnte er en mere permanent bevidsthedstilstand. Den kendetegner mange af de store oplyste kulturpersonligheder, der har formet vores kultur og civilisation. Den permanente transpersonlige bevidsthedstilstand udvikles i særlig grad gennem meditation. Et menneske, der virker gennem en transpersonlig bevidsthed, er ikke længere så optaget af alle de personlige behov for sikkerhed, tryghed, anerkendelse, selvværd, men stræber efter at gøre samfundet – verden – bedre, og dermed bidrage til den evolutionære udvikling af bevidsthed. Det er de først interesserede i, og har potentiale til at gøre, når de personlige behov er tilfredsstillet i et vist mål. Derfor er den personlige udvikling af en stærk og velintegreret personlighed vigtig og må altid gå forud for den transpersonlige udvikling. Interessen for samfundet, verden, livet uden for det egocentriske perspektiv gør sig gældende, fordi sjælen eller Selvet er gruppebevidst; den ser og oplever altid sig selv som en integreret del af en gruppe af sjæle, der stræber mod at forene sig med den universelle bevidsthed. Når gruppebevidstheden slår igennem, bliver vores tilknytning til gruppen, vi kalder menneskeheden, mere omfattende. Det er ikke blot tale om en mental sympati, men om en følelsesmæssig tilknytning til menneskeheden som gruppe. Det er et ret avanceret udviklingsniveau, når vi tænker over det. Dette er virkeligt verdensborgerskab. Transpersonligt arbejde via meditation og psykosyntese handler derfor om at hjælpe mennesker med at finde deres plads i livet, hvor det kan give sit bidrag til verden. Det handler altså om tjeneste – samfundsengagement – ikke om at få en god økonomi, en god kæreste, et job med status etc. Disse behov er ideelt set opfyldt i tilstrækkeligt mål. Et andet område af det transpersonlige arbejde er at give mennesker højdepunktsoplevelser, hvor de oplever sig forenet med noget, der er større end dem selv – Gud – Livet eller hvad man nu vil kalde det. Disse oplevelser tjener som motiverende faktorer til at disidentificere sig fra personlighedens små sysler. For transpersonlig bevidsthed går altid mod det universelle – det vil sige, at jo mere transpersonligt man oplever sig selv, des mindre vil man tænke på sig selv som en person – et individ – men mere som en del af en større åndelig helhed. Vi bliver med andre ord mere og mere upersonlige – vi tilsidesætter små personlige mål til fordel for det, der gavner livet (og en selv) i en langt større sammenhæng. Det er sagen, det større formål, meningen, som bliver afgørende, ikke hvad der er i det for en selv som individ. Her kan du læse en kort biografi om Roberto Assagioli og hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Transpersonlig psykologi De kendteste fortalere for den transpersonlige psykologi var Abraham Maslow, Carl G. Jung og Roberto Assagioli og i dag Stanislav Grof og Ken Wilber. Det der kendetegner den transpersonlige psykologi er antagelsen af, at mennesket rummer større mystiske kræfter, som overskrider den alment tilgængelige bevidsthed. Det er de transpersonlige mystiske oplevelser (peak-experiences), der er genstand for forskning. De transpersonlige psykologer er af den opfattelse at man i lige så vid udstrækning kan forske i menneskers højdepunktsoplevelser som i deres driftsliv. Den transpersonlige psykologi har givet menneskeheden et sprog hvormed man kan tale om religiøse og mystiske oplevelser uden at blive sat i en snæver religiøs bås. Den har også givet eksempler på at man kan forholde sig videnskabeligt til disse sider af det menneskelige væsen. Se også transpersonlig Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Transpersonlig vilje Se transpersonlige vilje Transpersonlige selv Se selvet Transpersonlige vilje Den transpersonlige vilje er et begreb der især anvendes i psykosyntesen og er et højere udtryk af den personlige vilje de fleste mennesker har adgang til. Den transpersonlige vilje vækkes ofte når de, ifølge Maslow, grundlæggende behov er blevet opfyldt og et såkaldt eksistentielt vakuum indtræder, der af mange opleves som kedsomhed og meningsløshed. Denne fase af meningsløshed kan være en overgangsfase, før de højere transpersonlige metabehov der udtrykker behov for selvaktualisering og mening melder sin ankomst. Meningsløsheden kan enten forsøgt løst ved at regrediere til tidligere perioders tryghed, det giver en midlertidig men ikke vedvarende løsning på problemet. Den anden metode er at konfrontere sig med meningsløsheden og transcendere begrænsningerne i bevidstheden gennem psykoterapeutiske og meditative teknikker. Der er dog mange vidnesbyrd fra mennesker, der spontant gennemgår en transcendent oplevelse af illumination. I den situation er der tale om at det transcendente og højere Selv trækker eller kalder oppefra. Ligesom det personlige selv har en vilje, på samme vis har det transpersonlige Selv også en vilje, der kan gribe ind i det personlige liv. Det sker ofte i forbindelse med situationer, hvor mennesker gennemlever en krise af dyb meningsløshed. De transpersonlige oplevelser er udførligt beskrevet i William James: The Varieties of Religious Experience. R.M. Buckes: Cosmic Consciousness og Winslow Halls: Observed Illuminates. Sidstnævnte indeholder observationer af spontane illuminationer, der skete for almindelige mennesker. Denne indgriben fra det høje bliver ofte beskrevet som et konkret kald – altså en stemme der rent faktisk kalder. Goethe og Napoleon er kendte personer, som omtaler disse fænomener og der er mangfoldige eksempler på det i den religiøse litteratur. Den transpersonlige indgriben er ikke kun en transcendens gennem vilje til mening og oplysning, der eksisterer også: Transcendens gennem transpersonlig kærlighed Transcendens gennem transpersonlig handling Transcendens gennem transpersonlig skønhed Transcendens gennem transpersonlig Selv-realisering. Disse typer transcendens kan også beskrives som viljen til at transcendere personlighedens begrænsninger gennem forening med noget der er større og højere. I dem alle forekommer der en forening mellem kærlighed og viljen. 1. Transcendens gennem transpersonlig kærlighed Den menneskelige kærlighed kan også indeholde et transpersonligt aspekt når den er fuldkommen, således at den indeholder fysisk, emotionel, mental og transpersonlig kærlighed og forening. Altruistisk kærlighed til medmennesket og kærlighed til Gud er eksempler på kærlighed der transcenderer. 2. Transcendens gennem transpersonlig handling Her forekommer selvopofrende og humanistiske handlinger til fordel for andre levende væsener. 3. Transcendens gennem transpersonlig skønhed Dette er den æstetiske vej. Skønhed føles som et behov hos mange og det vækker den korresponderende vilje til skønhed. Der findes kontemplation over skønhed og skabelse af den. Viljen er helt manifest i den kreative skabelse af skønhed. Ofte er kunstneren nødsaget til at skabe, der er ligesom ingen vej udenom. Den indre drift er så stærk at kunstneren ikke kan lade være. 4. Transcendens gennem selvrealisation Denne transcendens sker som følge af den bevidste vilje til at realisere alle menneskets potentielle muligheder og især de højere. Det er vigtigt at skelne mellem selvaktualisering og selvrealisering, hvad Maslow i øvrigt selv gjorde. De selvaktualiserede mennesker har realiseret mange af de potentialer som de fleste sunde mennesker også har adgang til. Det selvaktualiserede menneske kan sagtens være selvcentreret og overvejende motiveret af sine egne muligheder for succes. Dette stadie defineret af Maslow svarer til den personlige psykosyntese i psykosyntesen. Det Selv-realiserede menneske har opnået adgang til de transpersonlige kvaliteter, såsom visdom, genial kreativitet, heroisk mod og altruistisk kærlighed, der transcenderer de personlige værdier således at tjeneste er en primær motivation. Der er tre stadier i selvrealiseringsfasen. 1. Aktivering og realisering af de potentialer der eksisterer i det overbevidste område – det svarer, ifølge Assagioli, til den opnåelse Goethe og Leonardo da Vinci var udtryk for. 2. Det andet stadie er en direkte erkendelse af Selvet, der kulminerer i enheden mellem det personlige jeg og det transpersonlige selv og som er kendetegnende for alle de selvopofrende pionerer, der har stået for store humanitære fremskridt. Assagioli nævner Martin Luther King, Florence Nightingale, Gandhi, Albert Schweitzer. Det er foreningen mellem den personlige vilje og den transpersonlige vilje der er tale om her. 3.Det tredje stadie er foreningen mellem det transpersonlige Selv og det universelle Selv, den transpersonlige vilje og den universelle vilje. De helt store mystikere i historien udtrykker dette niveau. Læs mere om viljen i ordbogen under viljen og universelle vilje. Kilde: The Act of Will, af Roberto Assagioli Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Typologi Psykosyntesen anvender typologier til at klassificere mennesker i nogle generelle kategorier såfremt det sker meget varsomt. I artiklen Jung og Psykosyntese beskriver Assagioli, hvad der ligger bag en typologi: Vi kommer nu til den retning den psykiske energi kan have, og går således fra det beskrivende til det dynamiske aspekt. Et af Jung´s mest værdifulde bidrag var opdagelsen og beskrivelsen af to fundamentale psykologiske typer baseret på den psykiske energis retning - om den var udadvendt eller indadvendt, og således ”ekstrovert” eller ”introvert”. Jeg bør straks nævne, at det mindre er et spørgsmål om ”typer” i en præcis og statisk betydning, men mere den vitale interesses fremherskende retning, og hermed dens konsekvente vurderinger, valg og handlinger. Denne dominerende tendens kan være stærk (f.eks. ved at angive denne intensitet i procent – halvfems procent) eller svag (tres procent eller lad os sige fyrre procent). Det er ikke nødvendigt at beskrive det karakteristiske ved ekstrovert og introvert; på nuværende tidspunkt er det almen viden. Det er værd at huske på, at denne herskende tendens kan udvise ekstreme, endog patologiske variationer. Ekstrovert adfærd kan iagttages i sin næsten rene form ved maniske tilstande, introvert adfærd ved melankoli og depression. Den vitale interesses retning er følsom for ændringer og svingninger gående fra det normale og moderate til det ekstreme og patologiske. Ekstremerne i skift ses ved cyclothimia og manio-depressive psykoser, som kan have, eller ikke kan have ligevægtige perioder ind imellem. Yderligere kan skiftene være langsomme eller hurtige, cyklerne lange eller korte. Det er interessant at observere, hvorledes et normalt skift sker i relation til de forskellige aldre fra fødsel til alderdom. Barnet er helt introvert, helt opslugt af sine organfornemmelser. Som barndommen skrider frem bliver det tiltagende ekstrovert og retter sin interesse mod den eksterne verden. Teenageren vender tilbage til introversion, når opvågnen af energier, følelser og emotioner skaber problemer og kriser, hvilket får ham til at rette sit fokus mod sig selv. Dette giver generelt igen plads til en ekstrovert holdning idet den unge mand og voksne involveres i forhold med andre (personlige og sociale) og i aktiviteter rettet mod profession. Modenhed og særlig alderdom skaber en tilbagevenden til introversion, ledsaget af uengagerethed og svindende interesse i den ydre verden og af en tendens mod et indre liv, eftertanke og lidenskabsløs iagttagelse. Ved at kombinere tendensen til ekstroversion eller introversion med de fire psykologiske funktioner postulerer Jung, at han når frem til en klassifikation af otte funktionstyper: Den ekstroverte sansetype, den ekstroverte emotionelle, den ekstroverte mentale, den ekstroverte intuitive, og fire korresponderende introverte typer. Men denne og andre klassifikationer udsætter dem, som bruger dem, for faren for at skematisere og rubricere, for at hælde til den (så nemme!) tendens til at sætte mærkater på mennesker. Vi må være på vagt overfor at overse de mangfoldige og komplekse facetter ved den menneskelige virkelighed. Det er for let at se på andre som ”objekter” i stedet for ”subjekter”. At sætte mærkater på og dermed forbundne dømmende eller oftere nedsættende holdninger skaber fjendtlige reaktioner, undertiden intense, hvilket er grundigt bevist. Men til de otte funktionstyper, som Jung opdagede, må yderligere tilføjes nogle. Modsatte indstillingstyper kan samtidigt associeres med forskellige niveauer i den samme personlighed. F. eks. kan en mand være overvejende ekstrovert fysisk, introvert emotionelt og igen ekstrovert mentalt. Hans vilje kan ligeledes være ekstrovert eller introvert. Yderligere må der skelnes således: den vitale interesses retning er genstand for to separate ”modaliteter” eller holdninger: den aktive og den passive. Jung nævner dette, men udvikler ikke dette punkt yderligere, hvilket efter min mening har en fundamental betydning. En passiv ekstrovert præget af overdreven følsomhed, som ligger under for enhver ydre indflydelse og som domineres af andres vilje er meget forskellig fra en aktiv ekstrovert, som er tilbøjelig til at dominere ting og mennesker, til at bøje dem efter sin vilje. I denne betydning er de modsatte typer. Her må tilføjes det faktum, at der er to andre interesseretninger, som bør erkendes og have den største opmærksomhed; det er retningen nedad i dybden mod det lave som kan benævnes subversion, og retningen opad mod det højere eller supraversion. Subversion er tendensen til at dumpe ned i det ubevidste i dets lave aspekter; og det kan siges at være afdelingen for ”dybdepsykologi” i dens snævrere betydning (”nedstigningen til helvede”) og kan sammenlignes med undervandssport. Freudiansk psykoanalyse udviser en næsten ensidig interesse for de lavere aspekter af den menneskelige natur. I supraversion er der på den anden side en vital interesse for og søgning mod de højere aspekter af psyken, mod det overbevidste, mod spirituelle oplevelser. Dette kan som kontrast til undervandssport sammenlignes med bjergbestigning. Jung skal have æren for at have opdaget og påvist, at der i mennesket findes en naturlig søgen mod det høje, at der er et ægte behov for spirituel tilfredsstillelse, som han opfattede som instinktiv. Han fremhævede at tilsidesættelse eller fortrængning af dette behov kan skabe alvorlige neuro-psykiske og psykosomatiske forstyrrelser. Der er en anden vigtig forskel end interessens retning, og det er forskel i kvalitet. Der kan forekomme en retning mod det overbevidste, men af lavere kvalitet: drømmeren, den passive idealist, den sterile teoretiker, utopisten er eksempler på den overbevidste retning af lavere kvalitet. Der er således også en retning mod det lavere ubevidste men af høj kvalitet som videnskabelig undersøgelse og udforskning af de lavere aspekter af det ubevidste, som kan betegnes som psykologisk geologi og arkæologi. Skønt jeg ikke nu kan diskutere psykosyntesens opgaver i forbindelse med de forskellige indstillingsretninger for den vitale interesse, bør jeg nævne, at der også er andre psykologiske typer, som stammer fra forskellene i personlighedens ”struktur”. Der er individer, der er relativt sammenhængende, godt ”afrundet” endog rigide. På den anden side er der andre, som er diffuse, bestandigt skiftende. Andre har igen for sædvane at være modstridende eller ambivalente. Alt dette viser den menneskelig psykes store kompleksitet og det umulige i at rubricere efter et system eller en beskrivelse, som man er nået frem til ud fra en enkelt synsvinkel. Kun summen af de forskellige synspunkter, af de forskellige tilgange eller ”referencerammer”, kan give en mindre fejlagtigt opfattelse af psyken hos det mærkelige væsen, medlemmet af det fjerde naturrige – det menneskelige væsen. Se også introvert
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å

© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk