psykosyntese. Ubundethed er en evne til at identificere sig med den indre bevidsthed (Det bevids
|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Ubundethed |
Betydning Ubundethed er et dansk udtryk for detachment, der er et særdeles vigtigt begreb i Roberto Assagiolis psykosyntese. Ubundethed er en evne til at identificere sig med den indre bevidsthed (Det bevidste Jeg og Selvet) og iagttager i stedet for det bevidsthedsindhold - tanker, følelser, sansninger, som på et givent tidspunkt optager bevidshedsfeltet. Denne ubundethed opnår man ved at praktisere disidentifikation, det vil sige at man opøver sig i at disidentificere sig fra de følelser og tanker der erobrer bevidstheden. I stedet for at sige "Jeg er vred", så er det mere korrekt at sige "en følelse af vrede skyller ind over mig". På den måde indøver man en skelnen mellem sig selv som iagttager og det der iagttages. Det giver større frihed til at vælge og dermed aktivt anvende sin vilje. Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese |
|
|
||
|
||
|
Ubevidste I artiklen Jung og psykosyntese definerer Roberto Assagioli psykosyntesens og Jungs opfattelse af det ubevidste: Ifølge Jung er det ubevidste et specielt psykologisk begreb og omfatter alle de psykologiske elementer, indhold og processer, som ikke forbindes med ”Jeg”et eller Egoet ad bevidst vej. Derfor hævder Jung, at det ubevidste ikke har noget ”personligt centrum”. Dette er i overensstemmelse med psykosyntesen, som advarer mod tendensen til at gøre det ubevidste til en selvstændig ”helhed”, næsten en personlighed, som er mere eller mindre i overensstemmelse med eller i modsætningen til det bevidste. ”Ubevidst” bør anses for et adjektiv, ikke et substantiv, hvilket jeg har understreget andetsteds, og det beskriver en midlertidig tilstand af ”psykens indhold”, som kunne have været bevidst før og kunne blive det igen. Se også lavere, højere og kollektive ubevidste Ubundet Se ubundethed (?) Ubundethed Ubundethed er et dansk udtryk for detachment, der er et særdeles vigtigt begreb i Roberto Assagiolis psykosyntese. Ubundethed er en evne til at identificere sig med den indre bevidsthed (Det bevidste Jeg og Selvet) og iagttager i stedet for det bevidsthedsindhold - tanker, følelser, sansninger, som på et givent tidspunkt optager bevidshedsfeltet. Denne ubundethed opnår man ved at praktisere disidentifikation, det vil sige at man opøver sig i at disidentificere sig fra de følelser og tanker der erobrer bevidstheden. I stedet for at sige "Jeg er vred", så er det mere korrekt at sige "en følelse af vrede skyller ind over mig". På den måde indøver man en skelnen mellem sig selv som iagttager og det der iagttages. Det giver større frihed til at vælge og dermed aktivt anvende sin vilje. Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Udadvendt Se introvert |
Uddannelse Roberto Assagioli definerer uddannelse således: "Uddannelse er ofte blevet betragtet som lig med ”instruktioner” og overførelse af viden og information. Indtil for nylig (og selv nu!) har et flertal af skoler på forskellige niveauer udført dette mere eller mindre åbent. Uddannelse, i dets rigtige betydning, er noget helt andet, noget som er langt mere inkluderende og på mange måder har den helt modsatte betydning! Instruktion betyder at fylde på, at tilføre noget som mangler, at udfylde et vakuum. Den etymologiske mening af ordet uddannelse, betyder at uddrage (fra latin ”educere”) (på dansk at trække dannelse ud af individet) at finde eller uddrage noget, som allerede findes i det indre. At kaste lys over det der ligger skjult. At virkeliggøre det der er potentielt og udvikle det. Det betyder også fjerne de omstændigheder der begrænser og fremme vækst i det enkelte individ. Selvfølgelig indeholder uddannelse ligeledes videregivelsen af ideer, men dette skal kun betragtes som det første stadie, som et nødvendigt instrument og ikke som et mål i sig selv! Begge aspekter er inkluderet i den almindelige forståelse af ordet ”uddannelse” og det skaber derfor ofte misforståelser eller forvirring om begreberne. Det ville derfor være værdifuldt at skelne mellem dem og altid udspecificere den eksakte mening ved for eksempel at skelne mellem ordene ”informativ uddannelse” og” formativ uddannelse” (paratviden kontra dannelse). Kilde: Notes on Education, af Roberto Assagioli Oversat af Keld Søgård Underbevidstheden Se ubevidste (?) universel vilje Se universelle vilje (?) Universelle vilje Den universelle vilje er et begreb som Roberto Assagioli anvender for at beskrive nogle af de yderste erfaringer som mennesker har gjort. Grænsen for psykosyntesen er de vidnesbyrd som mennesker har efterladt i de historiske optegnelser. Psykosyntesen er nemlig først og fremmest en videnskabelig interesse for at undersøge de transcendente erfaringer som mennesker har gjort sig gennem tiden. Den ultimative erfaring er her vel nok oplevelsen af en universel vilje. Den universelle vilje er et emne som ofte afvises af mange fordi de forbinder den ultimative virkelighed med det gudebillede religionerne har givet. Teologerne har skabt et intellektuelt billede af en Gud, som mange mennesker vender sig imod i dag og derfor er det overordentlig vanskeligt at formidle en teori om en større universel vilje. Men vi kan også forsøge at forstå den ultimative virkelighed fra intuitionens perspektiv. Der er nemlig to måder at tilnærme sig den transcendente virkelighed på: gennem intellektuel forståelse som især teologerne har forsøgt og gennem den direkte erkendelse af den ultimative virkelighed, som intuitionen giver mulighed for. Ordet fornuft kan dog forstås på to måder: Den aristoteliske, der betoner den analytiske, mentale fornuft. Den anden tilnærmelse til fornuften svarer til Platons Logos begreb og Kants transpersonlige fornuft, der mere er abstrakt tænkning i ideernes verden. Vi kan også nærme os den ultimative virkelighed gennem analogi, der baserer sig på antagelsen af, at der eksisterer en essentiel og holistisk enhed mellem alle aspekter af virkeligheden. Der er mennesker der har haft den intuitive oplevelse af, at de essentielt er ét med den ultimative virkelighed. I Østen er dette slægtskab udtrykt som relationen mellem Atman og Brahman. I Vesten har man talt om den immanente guddom – ”Kristus i jer herlighedens håb”. Andre har understreget at der kun findes et liv, der lever i alle. Disse udsagn betyder dog ikke, at vi kan forstå det kosmiske under og mysterium i sin totalitet, men vi kan gennem opnåelse af højere bevidsthedsstadier opleve nogle af mysterierne. Erkendelse af den universelle vilje er med andre ord den gryende fornemmelse af, at vi deltager i en større evolution, hvor anvendelse af den personlige og transpersonlige vilje er vores bidrag til denne udvikling. Læs mere om viljen i ordbogen under transpersonlige vilje og viljen. Kilde: Act of Will, af Roberto Assagioli Her kan du læse en stor artikel om viljen af Roberto Assagioli: Træning af viljen Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk |
||
Den
psykologiske ordbog |
| Services |
 |
| Nyhedsbrev info |
|
|
| Søgning |
|
|
