psykologi. I psykosyntesen arbejder man med begrebet delpersonligheder ud fra den antagelse, at vi
r
|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Delpersonlighed |
Betydning Delpersonlighed er et begreb som anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese og den jungianske psykologi. I psykosyntesen arbejder man med begrebet delpersonligheder (?) ud fra den antagelse, at vi rummer en lang række indre psykologiske kræfter, som ofte ligger i modstrid med hinanden. Disse indre kræfter, følelser og tankebilleder, er organiseret som delpersonligheder dvs. selvstændige strukturer i bevidstheden, der øver indflydelse på os såvel bevidst som ubevidst. Delpersonlighederne kan antage mange skikkelser som fx den indre kritiker, ofret, den overansvarlige, det sårede barn, vismanden, præsten osv. Det er et af psykosyntesens primære mål at få identificeret disse skikkelser og integreret dem under styring af det bevidste jeg. Når det sker er der opnået en psykosyntese og det er et trin på vej mod en helstøbt personlighed. Et af psykosyntesens mål er at skabe en personlig psykosyntese, der netop kan defineres som et menneskes evne til at samle sine modstridende kræfter og delpersonligheder (?) omkring en indre kerne - det bevidste jeg. Arbejdet med at skabe syntese Psykosynteseprocessen, der har som formål at skabe syntese i personligheden, starter ofte med at samle særligt fremtrædende konflikter i en højere syntese. Enhver delpersonlighed rummer sin modsætning (skygge) og disse modsætningspar eller tese og antitese delpersonligheder (?) kan, når de bearbejdes, transformeres til en syntese. Delpersonligheden dommeren rummer fx ofte modsætningen ”den dømte”. Når begge delpersonligheder (?) er identificeret, accepteret, integreret og transformeret, så kan de finde et højere udtryk. Hvad dette højere udtryk er, kan ikke udledes på forhånd, da det er højst individuelt. Men kvaliteten og fornemmelsen af retfærdighed ville måske træde frem som en højere syntese af disse to. Der er altså tale om at begge delpersonligheder har behov for anerkendelse og plads i bevidstheden fordi de rummer nogle højere potentialer for vækst. Det er kun foreningen af dem begge der fremkalder den højere syntese. Derfor er der ikke tale om et enten-eller. Lad mig give et eksempel. En klient arbejdede med delpersonligheden: Den selvretfærdige præst og moralens vogter. Delpersonligheden blev aktiveret i klientens følelsesliv, når hun var vidne til en adfærd i andre, som hun vurderede var uetisk eller moralsk forkastelig. Delpersonligheden udløste stærke emotioner af ”Retfærdig harme”, stærk antipati og afsky overfor andres holdninger eller adfærd. Energien var nærmest fundamentalistisk og fordømmende. ”Præsten” havde meget svært ved at rumme andres mørke, især hvis den er forbundet med manipulation – altså at nogen fremstiller sig selv eller deres sag i et falsk lys. Præsten ønsker klarhed, men formørkes selv af vrede og stærke destruktive følelser. Det er aldrig særlig rart at identificere en skyggeside, der ikke er et offer, men en aktiv aggressiv kraft – fordømmelse. Men arbejdet med præsten gjorde det faktisk lettere at iagttage denne delpersonlighed, samt lære at dæmpe dens indflydelse gennem disidentifikationsprocessen. Modpolen til præsten var ”den fordømte”, en delpersonlighed i klienten, der konstant frygtede at blive fordømt af andre menneskers domme og blive udelukket af det sociale liv. Denne delpersonlighed tilskyndede klienten til at isolere sig og begrænse sine spontane livsytringer, som en metode til at reducere fordømmelsen. Hun lærte gennem acceptprocessen af præstens fordømmelse, at påskønne den positive kvalitet, der lå i præstens behov for retfærdighed og klarhed. Der var megen emotionel drivkræft i denne delpersonlighed, der kunne sættes ind i socialt arbejde (social indignation). Hun erkendte, at den hadefulde og vrede fordømmelse fører til selv samme undertrykkelse og uretfærdighed, som den søger at angribe. At den forurettede part, den undertrykte ofte selv bliver undertrykker, hvis de stærke emotionelle drivkræfter som had, vrede og retfærdig harme får lov at udfolde sig blindt. Men hun lærte også, at en stærk fordømmelse af andre skabte en stærk frygt for selv at blive fordømt og derfor var accept af menneskers ufuldkommenheder en forudsætning for, at hun kunne hvile i sin egen ufuldendthed. En syntese af præsten og den fordømte blev født i løbet af denne proces, der handlede om at ønske det gode, men uden at fordømme ”det onde”. Her kan du læse en en omfattende artikel om delpersonlighederdelpersonligheder Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese |
|
|
||
|
||
|
Dantes guddommelige komedie Dantes ’Guddommelig komedie’ er en enestående dramatisering af det menneskelige geni, der i visse henseender kan sammenlignes med Goethes ’Faust.’ Et af de særlige karaktertræk er, at Dante fuldt bevidst brugte symbolikken. I hans teoretiske afhandling ”Il Convivio” (Festen) udtrykker han klart, at der er fire forskellige udlægninger af den Guddommelige komedie. Den første er den litterære udlægning. Den anden er allegorisk, det vil sige symbolsk, men med en symbolik af menneskelig og poetisk beskaffenhed. Et eksempel hentet fra mytologien er en demonstration heraf. Den tredje er en moralsk udlægning, som befinder sig på et højere niveau end den allegoriske. Men der er en fjerde og endnu højere udlægning, som han kalder for anagogisk, og som fører opad. Den centrale symbolske udlægning af den Guddommelige komedie er et vidunderligt billede på en komplet psykosyntese. Den første del – pilgrimsrejsen gennem helvede - indikerer den analytiske undersøgelse af det lavere ubevidste. Den anden del – opstigningen ad skærsildens bjerg – indikerer processen med moralsk renselse og den gradvise højnelse af bevidsthedsniveauet ved anvendelsen af aktive teknikker. Den tredje del – besøget i paradis eller himlen – betegner på en uovertruffet måde de forskellige tilstande med overbevidst realisation frem til den endelige vision af den universelle Ånd, af Gud selv, hvor kærlighed og vilje er smeltet sammen. Dette er den essentielle betydning, men der er desuden en verden af yderligere symbolik tilknyttet. Som eksempel kan nævnes, at Dante ved begyndelsen af den Guddommelige komedie befinder sig i en mørk skov og er fortvivlet. Så ser han et bjerg oplyst af solen og møder den romanske digter, Virgil, der i digtet symboliserer den menneskelige fornuft. Dante begynder at klatre op ad bjerget, men tre vilde dyr, der repræsenterer det uforløste ubevidste, blokerer vejen for ham. Virgil forklarer ham derefter, at han ikke kan klatre lige op ad bjergets side, men at han først må gøre en omvej gennem helvede. Det vil sige, at han må gennemgå en dyb psykoanalyse; og Virgil fører Dante videre frem på hans pilgrimsrejse, hjælper ham, opmuntrer ham og fortæller ham om de forskellige overbevidste regioner. Virgil ledsager Dante under hele opstigningen ad skærsildens bjerg, men da Dante når op til bjergets top, forsvinder Virgil. Det vil sige, at den menneskelige fornuft har fuldført sin mission og ikke kan gå længere. Den nye vejviser bliver nu Beatrice, der repræsenterer guddommelig visdom, og kun hun er kompetent til at føre Dante ind i de overbevidste regioner. Hovedtemaet eller ledemotivet i Dante Guddommelige komedie er, at han først oplever en nedstigning og herefter en dobbelt opstigning – opstigningen ad skærsildens bjerg og herefter gennem de forskellige himle i paradiset. Roberto Assagioli i Psychosynthesis. S. 211 Oversat af Bent Christensen Delpersonlighed Delpersonlighed er et begreb som anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese og den jungianske psykologi. I psykosyntesen arbejder man med begrebet delpersonligheder (?) ud fra den antagelse, at vi rummer en lang række indre psykologiske kræfter, som ofte ligger i modstrid med hinanden. Disse indre kræfter, følelser og tankebilleder, er organiseret som delpersonligheder dvs. selvstændige strukturer i bevidstheden, der øver indflydelse på os såvel bevidst som ubevidst. Delpersonlighederne kan antage mange skikkelser som fx den indre kritiker, ofret, den overansvarlige, det sårede barn, vismanden, præsten osv. Det er et af psykosyntesens primære mål at få identificeret disse skikkelser og integreret dem under styring af det bevidste jeg. Når det sker er der opnået en psykosyntese og det er et trin på vej mod en helstøbt personlighed. Et af psykosyntesens mål er at skabe en personlig psykosyntese, der netop kan defineres som et menneskes evne til at samle sine modstridende kræfter og delpersonligheder (?) omkring en indre kerne - det bevidste jeg. Arbejdet med at skabe syntese Psykosynteseprocessen, der har som formål at skabe syntese i personligheden, starter ofte med at samle særligt fremtrædende konflikter i en højere syntese. Enhver delpersonlighed rummer sin modsætning (skygge) og disse modsætningspar eller tese og antitese delpersonligheder (?) kan, når de bearbejdes, transformeres til en syntese. Delpersonligheden dommeren rummer fx ofte modsætningen ”den dømte”. Når begge delpersonligheder (?) er identificeret, accepteret, integreret og transformeret, så kan de finde et højere udtryk. Hvad dette højere udtryk er, kan ikke udledes på forhånd, da det er højst individuelt. Men kvaliteten og fornemmelsen af retfærdighed ville måske træde frem som en højere syntese af disse to. Der er altså tale om at begge delpersonligheder har behov for anerkendelse og plads i bevidstheden fordi de rummer nogle højere potentialer for vækst. Det er kun foreningen af dem begge der fremkalder den højere syntese. Derfor er der ikke tale om et enten-eller. Lad mig give et eksempel. En klient arbejdede med delpersonligheden: Den selvretfærdige præst og moralens vogter. Delpersonligheden blev aktiveret i klientens følelsesliv, når hun var vidne til en adfærd i andre, som hun vurderede var uetisk eller moralsk forkastelig. Delpersonligheden udløste stærke emotioner af ”Retfærdig harme”, stærk antipati og afsky overfor andres holdninger eller adfærd. Energien var nærmest fundamentalistisk og fordømmende. ”Præsten” havde meget svært ved at rumme andres mørke, især hvis den er forbundet med manipulation – altså at nogen fremstiller sig selv eller deres sag i et falsk lys. Præsten ønsker klarhed, men formørkes selv af vrede og stærke destruktive følelser. Det er aldrig særlig rart at identificere en skyggeside, der ikke er et offer, men en aktiv aggressiv kraft – fordømmelse. Men arbejdet med præsten gjorde det faktisk lettere at iagttage denne delpersonlighed, samt lære at dæmpe dens indflydelse gennem disidentifikationsprocessen. Modpolen til præsten var ”den fordømte”, en delpersonlighed i klienten, der konstant frygtede at blive fordømt af andre menneskers domme og blive udelukket af det sociale liv. Denne delpersonlighed tilskyndede klienten til at isolere sig og begrænse sine spontane livsytringer, som en metode til at reducere fordømmelsen. Hun lærte gennem acceptprocessen af præstens fordømmelse, at påskønne den positive kvalitet, der lå i præstens behov for retfærdighed og klarhed. Der var megen emotionel drivkræft i denne delpersonlighed, der kunne sættes ind i socialt arbejde (social indignation). Hun erkendte, at den hadefulde og vrede fordømmelse fører til selv samme undertrykkelse og uretfærdighed, som den søger at angribe. At den forurettede part, den undertrykte ofte selv bliver undertrykker, hvis de stærke emotionelle drivkræfter som had, vrede og retfærdig harme får lov at udfolde sig blindt. Men hun lærte også, at en stærk fordømmelse af andre skabte en stærk frygt for selv at blive fordømt og derfor var accept af menneskers ufuldkommenheder en forudsætning for, at hun kunne hvile i sin egen ufuldendthed. En syntese af præsten og den fordømte blev født i løbet af denne proces, der handlede om at ønske det gode, men uden at fordømme ”det onde”. Her kan du læse en en omfattende artikel om delpersonlighederdelpersonligheder Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Delpersonligheder Se delpersonlighed (?) Det bevidste Jeg Et begreb der anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Jeg'et eller punktet for den rene selvbevidsthed er ofte forplumret og forvirret af de psykiske funktioner (tanker, følelser etc.) som Jeget er optaget af, men som Jeget er meget forskellig fra. I psykosyntesen skelner man meget tydeligt mellem den der tænker og det der tænkes på. Tænkeren -det bevidste Jeg - er nemlig væsensforskellig fra det som tænkeren er opmærksom på. Bevidshedsfeltets (se denne) indhold er noget helt andet end det center af bevidsthed og vilje (jeg'et), der observerer dette indhold. Det kan sammenlignes med forskellen mellem det hvide lys (jeg'et) der projiceres op på en skærm og de billeder der viser sig her (bevidsthedsfeltet). De fleste mennesker er dog ikke bevidste om det forhold. De identificerer sig med det indhold de umiddelbart oplever i bevidsthedsfeltet – en tanke, følelse etc. Det får os til at sige: ”Jeg er ked af det”, i stedet for udsagnet: ”en følelse af ked-af-det-hed overvælder mig”. I den sidste udtalelse er der en klar skelnen mellem Jeg'et som oplever, og det der opleves. En anden måde at beskrive forholdet mellem bevidsthedsfeltet og det bevidste Jeg er at betragte bevidsthedsfeltet (opmærksomhedsfeltet), som den lyskegle en flashlampe kaster i et mørkt rum. Der hvor Jeg'et retter sin opmærksomhed (lys), der træder dét frem som lyset åbenbarer. Disse abstrakte definitioner uddybes i nedenstående artikelhenvisning. Det er særdeles væsentlig at træne sig i denne skelnen fordi det muliggør at vi kan disidentificere os fra negative tankemønstre, som vi har internaliseret fra vores omgivelser og identificeret os med. Vi behøver fx ikke opfatte os som mindreværdige selvom vi oplever en følelse og en tanke af mindreværd. Vi kan træne os i at afvise denne vildledende tanke og i stedet bevidst rette vores tanker mod positivt opbyggende tanker. Dis-identifikations teknikken er et kerneelement i psykosyntesen og gør det muligt at frigøre os fra gamle utilstrækkelige selvopfattelser. Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Diagnose Se diagnoser (?) |
Diagnoser I hans artikel "Jung og Psykosyntese" beskriver Roberto Assagioli faren ved diagnosticering og patologisering af klienten. Her kommer nogle uddrag af såvel Jungs som Assagiolis holdninger til diagnoser: ”Ved at kombinere tendensen til ekstroversion eller introversion med de fire psykologiske funktioner postulerer Jung, at han når frem til en klassifikation af otte funktionstyper: Den ekstroverte sansetype, den ekstroverte emotionelle, den ekstroverte mentale, den ekstroverte intuitive, og fire korresponderende introverte typer. Men denne og andre klassifikationer udsætter dem, som bruger dem, for faren for at skematisere og rubricere, for at hælde til den (så nemme!) tendens til at sætte mærkater på mennesker. Vi må være på vagt overfor at overse de mangfoldige og komplekse facetter ved den menneskelige virkelighed. Det er for let at se på andre som ”objekter” i stedet for ”subjekter”. At sætte mærkater på og dermed forbundne dømmende eller oftere nedsættende holdninger skaber fjendtlige reaktioner, undertiden intense, hvilket er grundigt bevist. ...” Efter at have gennemgået alle de forskellige introverte og ekstroverte typer skriver RA: ”...Alt dette viser den menneskelig psykes store kompleksitet og det umulige i at rubricere efter et system eller en beskrivelse, som man er nået frem til ud fra en enkelt synsvinkel. Kun summen af de forskellige synspunkter, af de forskellige tilgange eller ”referencerammer”, kan give en mindre fejlagtigt opfattelse af psyken hos det mærkelige væsen, medlemmet af det fjerde naturrige – det menneskelige væsen.” Assagioli fortsætter: "En af Jungs største fortjenester har været hans modstand mod det ”patologiske”, som stadigvæk har en næsten uimodsagt magt over den officielle lægevidenskab indbefattet psykoterapien. Opmærksomheden rettes hovedsagelig mod sygelige manifestationer, særligt mod undersøgelser af symptomer og deres kvantitative vurdering ved hjælp af talrige undersøgelser og analyser. Målet er at formulere en diagnose, dvs. at give sygdommen et ”navn”. Når dette er lykkedes, fortsætter man med ”bekæmpe” sygdommen, ofte ved at bekæmpe med medicinske ”kanoner” uden bekymring for mulige skader på sundt væv og organer. I den seneste tid er en reaktion mod yderligheder af denne art imidlertid blevet synlig i de lægevidenskabelige cirklers officielle rækker. Bøger og artikler er nylig udkommet, som angiver fysiske og psykiske forstyrrelser og sygdomme forårsaget af uhensigtsmæssig medicinering. En række læger har taget et skridt i den rigtige retning; læger udstyret med en menneskelig holdning og sans for relativitet, idet de understreger, at i virkeligheden er der ikke ”sygdomme” men kun ”syge individer”, hos hvem den samme syge tilstand antager forskellige former og forskelligt forløb. Men indtil nu er det kun en lille minoritet, som har denne holdning og tillægger den tilstrækkelig betydning. Dette repræsenterer desuden kun et indledende skridt, som i sig selv ikke er tilstrækkeligt: vi befinder os stadig i det ”patologisk” felt. Det næste og afgørende fremstød – som kan synes revolutionerende – er at gå ud fra den ”sunde tilstand” og betragte mennesket som et fundamentalt sundt væsen, som har et mere eller mindre midlertidigt ødelagt eller dårligt fungerende organ, men hvis biologiske kræfter altid vil stræbe efter at genoprette harmoni, den sunde tilstand. Mange symptomer betragter man således ikke længere som et direkte udtryk for sygdommen, men opfattes som den sunde organismes forsvarsreaktioner mod syge elementer. Et typisk eksempel på en sådan forsvarsreaktion er feber; og det er derfor ofte fejlagtigt og endog skadeligt at bekæmpe feber med feberstillende midler. Den officielle lægevidenskabs ”patologiske” indstilling er blevet mødt af en reaktion, som støtter nogle lægers og mange ikke-lægelige healeres brug af ”natur behandlinger”. Desværre antager denne reaktion ikke så sjældent vidtgående, undertiden fanatiske former. Den officielle terapi har haft stor og indiskutabel succes, og har reddet mange liv, og alt det gode den indeholder, kan og må man ikke kassere. Antibiotika er et godt eksempel på denne situation: moderat brug i passende tilfælde kan have stor terapeutisk gavn, men misbrug kan forårsage en hel del skade. Også her bør syntese princippet anvendes. Uforenelige modsætninger eksisterer ikke. Modsatrettede holdninger og metoder kan forenes i en konstruktiv syntese. Forholdet kan også formuleres på denne måde; det drejer sig ikke om ”dette eller hint” men om ”dette og hint”; det er i hvert tilfælde et spørgsmål om at finde den rigtige tilpasning, den passende integration, syntesen af hvad der synes som modsætninger og i stedet for supplerer hinanden. Alt dette passer også på området for neuro-psykiske forstyrrelser og fysiske sygdomme med psykologisk oprindelse (psykosomatiske forstyrrelser). Også her og specielt inden for dette område har diagnose (?) mærkaten ofte en meget relativ betydning. Man finder kombinationer af symptomer, som ikke kan rubriceres i overensstemmelse med ”sygdommene” beskrevet i psykiatriske behandlinger. Her er der også ”forsvars strukturer”, oprettet af patientens psyke, som skal erkendes og ikke nedbrydes, før man har fundet ud af at erstatte dem med andre og bedre mønstre. Udøvelse af psykoterapi er ofte rettet mod at ”bekæmpe” symptomer og forstyrrelser og ignorerer, hvad der er sundt og under tiden af højere kvalitet hos patienten. Som jeg har nævnt, reagerede Jung heftigt mod en sådan ”sygeliggørelse” og erklærede: ”Jeg foretrækker at forstå mennesket ud fra et sundt perspektiv”.(Cahen, La Guérison Psycholgique, Librairie de L´Université , Georg et Cie, Geneva, p. 180.) Jungs holdning her er i fuldstændig overensstemmelse med psykosyntesens basale principper. Oversat af Kirsten Hansen Disidentifikation Et centralt begreb i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Disidentifikation betegner den proces, hvormed et menneske trækker sin identifikation tilbage fra en ydre rolle, funktion (job), en bestemt følelse, tanke og adfærd og i stedet identificerer sig med den indre centrale kerne og bevidsthed. Den der kaldes for det bevidste jeg (?) og Selvet. Disidentifikation er en proces hvormed man frigører sig fra falske selvbilleder og identifikationsobjekter de være sig indre eller ydre. Læs også ubundethed Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese Drømme I artiklen Jung og psykosyntese fortæller Assagioli følgende om Jungs anvendelse af drømme: Jung fremmer patientens bevidsthed om det ubevidstes indhold og dets assimilation i patientens bevidste personlighed ved hjælp af drømmeanalyser og tegning. Drømmeanalysen er basis i den psykoanalytiske terapi, men dette indebærer deres tydning og her opstår en væsentlig forskel mellem ortodoks psykoanalyse og Jungiansk ”analyse”. I psykoanalysen er tydningen tilbøjelig til at ”reducere” alting til infantile indtryk og traumer og til infantile instinktive drifter. Jung derimod, skønt han indrømmer eksistensen af denne type drømme, hævder at der er drømme af en helt anden type, særligt dem han kalder ”prospektive” eller konstruktive dvs. drømme, som indeholder sande budskaber fra det ubevidste (jeg ville sige fra dets højere niveau, det overbevidste), som viser visse situationer til patientens bevidste personlighed, visse realiteter, som han ikke var bevidst om, og peger på en løsning på hans konflikter og på vejen, som fører til integration. I sine arbejder giver Jung mange eksempler på drømme af denne type og af deres tydning bekræftet af patientens erkendelse og af den helbredende effekt. I virkeligheden falder drømmene i mange forskellige kategorier, og man må være på vagt over for stereotype tydninger af ”drømmebogs” arten. Men alt for ofte henfalder terapeuter til denne letkøbte fremgangsmåde, idet de ignorerer det faktum, at det samme symbol kan have ligeså mange betydninger (nogle af dem modstridende), som der er patienter. Dette forhold var Jung klar over. Drømmetydning Se drømme (?) |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk |
||
Den
psykologiske ordbog |
| Services |
 |
| Nyhedsbrev info |
|
|
| Søgning |
|
|
