Den psykologiske ordbog

Her finder du vigtige definitioner på begreber og udtryk, som du støder ind i når du læser artiklerne på dette website. Det er oftest begreber der knytter sig til den humanistiske og transpersonlige psykologi og her især psykosyntesen.
Teksterne er udarbejdet af undertegnede og jeg bliver taknemmelig for korrektioner, hvis du finder fejl eller behov for uddybninger.
Når du læser artiklerne så kig efter et (?) Det er et link til en forklaring i ordbogen.

God læsning - Kenneth Sørensen


Dét opslåede ord
Drømme
  Betydning
I artiklen Jung og psykosyntese fortæller Assagioli følgende om Jungs anvendelse af drømme:

Jung fremmer patientens bevidsthed om det ubevidstes indhold og dets assimilation i patientens bevidste personlighed ved hjælp af drømmeanalyser og tegning.
Drømmeanalysen er basis i den psykoanalytiske terapi, men dette indebærer deres tydning og her opstår en væsentlig forskel mellem ortodoks psykoanalyse og Jungiansk ”analyse”.
I psykoanalysen er tydningen tilbøjelig til at ”reducere” alting til infantile indtryk og traumer og til infantile instinktive drifter.
Jung derimod, skønt han indrømmer eksistensen af denne type drømme, hævder at der er drømme af en helt anden type, særligt dem han kalder ”prospektive” eller konstruktive dvs. drømme, som indeholder sande budskaber fra det ubevidste (jeg ville sige fra dets højere niveau, det overbevidste), som viser visse situationer til patientens bevidste personlighed, visse realiteter, som han ikke var bevidst om, og peger på en løsning på hans konflikter og på vejen, som fører til integration.
I sine arbejder giver Jung mange eksempler på drømme af denne type og af deres tydning bekræftet af patientens erkendelse og af den helbredende effekt. I virkeligheden falder drømmene i mange forskellige kategorier, og man må være på vagt over for stereotype tydninger af ”drømmebogs” arten.
Men alt for ofte henfalder terapeuter til denne letkøbte fremgangsmåde, idet de ignorerer det faktum, at det samme symbol kan have ligeså mange betydninger (nogle af dem modstridende), som der er patienter. Dette forhold var Jung klar over.


Dantes guddommelige komedie
Dantes ’Guddommelig komedie’ er en enestående dramatisering af det menneskelige geni, der i visse henseender kan sammenlignes med Goethes ’Faust.’ Et af de særlige karaktertræk er, at Dante fuldt bevidst brugte symbolikken.
I hans teoretiske afhandling ”Il Convivio” (Festen) udtrykker han klart, at der er fire forskellige udlægninger af den Guddommelige komedie. Den første er den litterære udlægning. Den anden er allegorisk, det vil sige symbolsk, men med en symbolik af menneskelig og poetisk beskaffenhed. Et eksempel hentet fra mytologien er en demonstration heraf. Den tredje er en moralsk udlægning, som befinder sig på et højere niveau end den allegoriske. Men der er en fjerde og endnu højere udlægning, som han kalder for anagogisk, og som fører opad.
Den centrale symbolske udlægning af den Guddommelige komedie er et vidunderligt billede på en komplet psykosyntese. Den første del – pilgrimsrejsen gennem helvede - indikerer den analytiske undersøgelse af det lavere ubevidste. Den anden del – opstigningen ad skærsildens bjerg – indikerer processen med moralsk renselse og den gradvise højnelse af bevidsthedsniveauet ved anvendelsen af aktive teknikker.
Den tredje del – besøget i paradis eller himlen – betegner på en uovertruffet måde de forskellige tilstande med overbevidst realisation frem til den endelige vision af den universelle Ånd, af Gud selv, hvor kærlighed og vilje er smeltet sammen.
Dette er den essentielle betydning, men der er desuden en verden af yderligere symbolik tilknyttet. Som eksempel kan nævnes, at Dante ved begyndelsen af den Guddommelige komedie befinder sig i en mørk skov og er fortvivlet. Så ser han et bjerg oplyst af solen og møder den romanske digter, Virgil, der i digtet symboliserer den menneskelige fornuft. Dante begynder at klatre op ad bjerget, men tre vilde dyr, der repræsenterer det uforløste ubevidste, blokerer vejen for ham. Virgil forklarer ham derefter, at han ikke kan klatre lige op ad bjergets side, men at han først må gøre en omvej gennem helvede. Det vil sige, at han må gennemgå en dyb psykoanalyse; og Virgil fører Dante videre frem på hans pilgrimsrejse, hjælper ham, opmuntrer ham og fortæller ham om de forskellige overbevidste regioner. Virgil ledsager Dante under hele opstigningen ad skærsildens bjerg, men da Dante når op til bjergets top, forsvinder Virgil. Det vil sige, at den menneskelige fornuft har fuldført sin mission og ikke kan gå længere. Den nye vejviser bliver nu Beatrice, der repræsenterer guddommelig visdom, og kun hun er kompetent til at føre Dante ind i de overbevidste regioner.
Hovedtemaet eller ledemotivet i Dante Guddommelige komedie er, at han først oplever en nedstigning og herefter en dobbelt opstigning – opstigningen ad skærsildens bjerg og herefter gennem de forskellige himle i paradiset.

Roberto Assagioli i Psychosynthesis. S. 211 Oversat af Bent Christensen

De syv livsenergier
Energipsykologien rummer så vidtstrakte perspektiver, at den sætter mennesket ind i en kosmologisk sammenhæng, der beskrives som de syv livsenergier. Det er selvfølgelig et meget stort perspektiv, men spirituel udvikling handler om den større helhed, som du og jeg er en integreret del af.

De syv universelle livsenergier udgør i virkeligheden essensen af alt, hvad der eksisterer, og de farver og levendegør hver celle og atom i alt, hvad der er skabt. De er syv grundfrekvenser af den ene livsenergi og er i den esoteriske litteratur beskrevet som: Vilje/ kraft, kærlighed-visdom, aktiv intelligens, skønhed, konkret viden, hengiven idealisme og skabende organisering.

De syv livsenergier er de kosmologiske byggesten, som universet består af. Hele universet er i denne sammenhæng et udtryk for ét stort levende livs skabende aktivitet og hele det udfoldede kosmos og herunder mennesket er levende celler i dette liv.

Den amerikanske spirituelle tænker Ken Wilber taler om Spirit-in-action. Det er den evolutionære kraft, der igangsatte Big Bang og fortsat driver udviklingen frem mod stadig højere bevidsthedsformer.

Det er, hvad de syv livsenergier gør. De er udtryk for Spirit-in-action og driver os frem mod stadig højere bevidsthed og menneskelig udvikling. Det er disse livsenergier, som vi lever i og består af, der bevidst fører os ind i Det Ene Liv, vi er alle er en del af.

De syv psykologiske funktioner
De syv psykologiske funktioner tager udgangspunkt i bevidstheden på det psykologiske niveau.

Hvis vi foretager en iagttagelse af vores egen umiddelbare måde at fungere på, er det muligt at identificere tre enkle, meget forskellige egenskaber eller aspekter: Vilje, følelse og tanke. De kan ses som afspejlinger af dybere, spirituelle facetter i vores væsen; Spirituel vilje (liv), spirituel kærlighed (væren) og spirituel intelligens (kreativitet).

Viljen i os er forbundet med formål og retning. Uden vilje sker der ingen forandring. Det er viljen, som er livgiveren til udvikling og vækst i alle henseender. Den er fremdriften og dynamoen i vores eksistens.

Følelsen giver os kontakt med os selv og andre. Uden følelse har vi ingen antenner og kan ikke registrere, hvad der sker i og omkring os. Følelser er vores sansning af tilstande og stemninger og muligheden for at fornemme, hvad vi ønsker og ikke ønsker.

Tanker er vores evne til at gribe og forme helheder i sindet, at skabe og strukturere og vokse i forståelse. Tankerne er vores kreative værktøj og mulighed for at tilvejebringe forandring og skabe i verden. Når vi kombinerer de tre grundlæggende aspekter, opstår der yderligere egenskaber, som vi alle kender og med lethed kan identificere i os selv og hos andre.

Tager vi følelse og tanke og lader dem virke i fællesskab, er der mulighed for, at fantasien kan blomstre. Fantasi eller forestillingsevnen forener følelse og tanke eller indlevelse og billeddannelse. Resultatet er den fabulerende, legende evne, som kan forbinde forestillinger gennem sympati og antipati, fascination og interesse. Den umiddelbare ingrediens, som følelserne er, giver tankeformerne en sanselighed og oplevelsesbaseret karakter, som er fantasiens styrke og mulighed.

Når vilje og tanke går sammen og frembringer en målrettet, lovmæssig form for tænkning, får vi en meget velkendt egenskab, nemlig logik. Til forskel fra regulær tænkning følger logik altid lovmæssigheder og har en målsøgende mekanisme, en metodik, som er klart fokuseret, afgrænset og målrettet. Logik er styret tænkning, retningsbestemt, systematisk tænkning, som går gradvist frem mod et sat mål, ifølge besluttede regler.

Forbinder vi i stedet viljen med følelsen, bliver resultatet en udfarende, følelsesbetonet bevægelse, som vi kalder begær. Når vi begærer noget, er vi altid følelsesmæssigt engagerede, og samtidig har følelsen en klar bevægelse mod et bestemt punkt eller objekt. Begær er målrettet følelse. Det er en attrå, en længsel, som er defineret og styret, ikke vilkårlig og uklar. Det er muligt, at vi ikke altid er bevidste om objektet, men afklaring vil vise, at begær er viljesbestemt følelsesenergi. Når vi taler om begær, inkluderer vi det på mange niveauer, hvor det ofte kaldes instinkt, behov, længsel og ønske.

Tilbage er nu muligheden for at kombinere alle de tre primære egenskaber i en samlet aktion. Gør vi det, fuldbyrder vi processen i handling. Enhver handling har et element af vilje (beslutning), følelse (tiltrækning eller frastødning) og tanke (udvalgt forestilling og overvejelse), også selvom en af de tre egenskaber kan dominere. Handling er fuldbyrdelse i ydre aktivitet eller manifestation gennem kroppens aktive mellemvirke. Derfor er handling også tæt knyttet til kroppen. Vi får på denne måde de syv grundlæggende funktioner:

1. Vilje
2. Følelse
3. Tanke
4. Fantasi (følelse + tanke)
5. Logik (vilje + tanke)
6. Begær (vilje + følelse)
7. Handling (vilje + følelse + tanke)

Alle syv grundfunktioner er helt basale og rummer højere muligheder og mere elementære funktioner. De kan fremvise højere, modne udtryk, ligesom de kan fremstå som mere umodne, subjektivt farvede egenskaber. De udgør et spektrum af bevidsthedsfunktioner, og dette spektrum rummer forskellige lag eller niveauer, som kan tilskrives vores personlighed eller sjæl, og som derfor fremviser oktaver af muligheder.

Delpersonlighed
Delpersonlighed er et begreb som anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese og den jungianske psykologi. I psykosyntesen arbejder man med begrebet delpersonligheder ud fra den antagelse, at vi rummer en lang række indre psykologiske kræfter, som ofte ligger i modstrid med hinanden. Disse indre kræfter, følelser og tankebilleder, er organiseret som delpersonligheder dvs. selvstændige strukturer i bevidstheden, der øver indflydelse på os såvel bevidst som ubevidst.
Delpersonlighederne kan antage mange skikkelser som fx den indre kritiker, ofret, den overansvarlige, det sårede barn, vismanden, præsten osv.
Det er et af psykosyntesens primære mål at få identificeret disse skikkelser og integreret dem under styring af det bevidste jeg. Når det sker er der opnået en psykosyntese og det er et trin på vej mod en helstøbt personlighed. Et af psykosyntesens mål er at skabe en personlig psykosyntese, der netop kan defineres som et menneskes evne til at samle sine modstridende kræfter og delpersonligheder omkring en indre kerne - det bevidste jeg.

Arbejdet med at skabe syntese
Psykosynteseprocessen, der har som formål at skabe syntese i personligheden, starter ofte med at samle særligt fremtrædende konflikter i en højere syntese. Enhver delpersonlighed rummer sin modsætning (skygge) og disse modsætningspar eller tese og antitese delpersonligheder kan, når de bearbejdes, transformeres til en syntese.

Delpersonligheden dommeren rummer fx ofte modsætningen ”den dømte”. Når begge delpersonligheder er identificeret, accepteret, integreret og transformeret, så kan de finde et højere udtryk. Hvad dette højere udtryk er, kan ikke udledes på forhånd, da det er højst individuelt. Men kvaliteten og fornemmelsen af retfærdighed ville måske træde frem som en højere syntese af disse to. Der er altså tale om at begge delpersonligheder har behov for anerkendelse og plads i bevidstheden fordi de rummer nogle højere potentialer for vækst. Det er kun foreningen af dem begge der fremkalder den højere syntese. Derfor er der ikke tale om et enten-eller. Lad mig give et eksempel.

En klient arbejdede med delpersonligheden: Den selvretfærdige præst og moralens vogter. Delpersonligheden blev aktiveret i klientens følelsesliv, når hun var vidne til en adfærd i andre, som hun vurderede var uetisk eller moralsk forkastelig. Delpersonligheden udløste stærke emotioner af ”Retfærdig harme”, stærk antipati og afsky overfor andres holdninger eller adfærd. Energien var nærmest fundamentalistisk og fordømmende. ”Præsten” havde meget svært ved at rumme andres mørke, især hvis den er forbundet med manipulation – altså at nogen fremstiller sig selv eller deres sag i et falsk lys. Præsten ønsker klarhed, men formørkes selv af vrede og stærke destruktive følelser. Det er aldrig særlig rart at identificere en skyggeside, der ikke er et offer, men en aktiv aggressiv kraft – fordømmelse. Men arbejdet med præsten gjorde det faktisk lettere at iagttage denne delpersonlighed, samt lære at dæmpe dens indflydelse gennem disidentifikationsprocessen.

Modpolen til præsten var ”den fordømte”, en delpersonlighed i klienten, der konstant frygtede at blive fordømt af andre menneskers domme og blive udelukket af det sociale liv. Denne delpersonlighed tilskyndede klienten til at isolere sig og begrænse sine spontane livsytringer, som en metode til at reducere fordømmelsen.

Hun lærte gennem acceptprocessen af præstens fordømmelse, at påskønne den positive kvalitet, der lå i præstens behov for retfærdighed og klarhed. Der var megen emotionel drivkræft i denne delpersonlighed, der kunne sættes ind i socialt arbejde (social indignation).

Hun erkendte, at den hadefulde og vrede fordømmelse fører til selv samme undertrykkelse og uretfærdighed, som den søger at angribe. At den forurettede part, den undertrykte ofte selv bliver undertrykker, hvis de stærke emotionelle drivkræfter som had, vrede og retfærdig harme får lov at udfolde sig blindt. Men hun lærte også, at en stærk fordømmelse af andre skabte en stærk frygt for selv at blive fordømt og derfor var accept af menneskers ufuldkommenheder en forudsætning for, at hun kunne hvile i sin egen ufuldendthed.

En syntese af præsten og den fordømte blev født i løbet af denne proces, der handlede om at ønske det gode, men uden at fordømme ”det onde”.

Her kan du læse en en omfattende artikel om delpersonlighederdelpersonligheder

Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber

Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi

Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese


Delpersonligheder
Se delpersonlighed

Den analytiske holotype
Analytikeren er dybt optaget af at udvise den yderligste saglighed og interesse i kendsgerninger, som ikke står til diskussion. Derfor er denne holotype udpræget objektiv og forholder sig nøgternt og faktuelt til informationer og data, der kan øge viden og klarhed om et givent emne.

Analytikeren tænker punktvist og arbejder sig metodisk gennem de empiriske data for at få utvetydig viden. Det er en logisk fremgangsmåde, og den tager sandsynligvis lang tid. Analytikeren adskiller og samler, dissekerer og konkluderer og søger sandfærdigt efter den rigtige, den korrekte viden. Omvendt kan analytikeren blive ekstremt overanalytisk og udvise en skeptisk holdning, som ofte kombineres med en følelseskold attitude.

Analytikeren kan være arrogant og snæversynet og har ofte svært ved følelser og begår sig socialt kejtet.

I sit indadvendte aspekt er den analytiske type den udprægede specialist, der med ekspertise og skarpsindig metodik undersøger alle fænomener inden for sit virkefelt. Den udadvendte analytiker lægger mindre vægt på uhåndgribelige kategorier og analyser, og koncentrerer sig mere om praktisk demonstration af faktuel viden. Derfor kan denne version af typen kaldes for teknikeren.

I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Ensporet, arrogant, dogmatisk, smålig, utilgivende, stiv, usensitiv, overanalytisk, skeptisk, følelseskold, social kejtet.

De mange arbejdsfunktioner, som naturligt hører til den analytiske holotype, er specialistfunktioner, der enten fordyber sig som et brændglas i vidensmæssige nicher, eller som opererer med teknisk snilde i konkrete sammenhænge. Det kan være i videnskabelige discipliner som arkæologi og palæontologi, astrofysik, genetik, biokemi, udvikling af nanoteknologi eller molekylærbiologi, eller i retsmedicin med DNA analyser og undersøgelse af mikroskopiske fragmenter, og det kan være forskningsarbejde i politiets tekniske afdeling, hvor der foretages detaljerede målinger af krudtrester og andre småpartikler.

Analytikeren kan være kostspecialist, mekaniker, teknisk ekspert inden for alle tænkelige detailområder. Oplagte arbejdsområder kan være at virke som optiker, biolog, neurolog, læge, kirurg, advokat eller måske museumsinspektør. Som regel detaljeorienteret specialistarbejde, hvor der er brug for ekspertise med stor præcision. Det kan også inkludere forskellige former for håndværk med dygtighed i konkrete konstruktionsopgaver, f.eks. som tømrer, murer og snedker, eller med evne til restaurationsarbejde.

Den dedikerede holotype
Den dedikerede holotype og personlighedstype er brændende engageret i den sag, som hjertet brænder for. Man vil mærke en inderlig målrettethed, hvor det er en tydelig, følelsesmæssig commitment, der er i front. Den dedikerede er målrettet, involveret, stærkt motiveret og med samme målsøgende mekanisme som analytikeren, bare med fokus i et inderligt engagement, som ikke altid er lige let at forklare rationelt.

Den dedikerede idealist er helhjertet, hengiven, trofast og meget ydmyg i forhold til sit anliggende. Det giver sig naturligvis også til kende på det umodne plan i form af en uafbalanceret, fanatisk og naiv tilgang til det brændende fikspunkt.

Den dedikerede er tilbøjelig til at være autoritetstro, overtroisk, umådeholden og dybest set urealistisk. Indadtil er den dedikerede holotype den hengivne, der har indgået en hjertets pagt med målet for sin stræben og idealisering. I sit ekstroverte aspekt er den dedikerede holotype lettest genkendelig som aktivisten, den brændende fortaler for en sag, et projekt eller en livsopfattelse.

I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Naiv, autoritetstro, fanatisk, umådeholden, urealistisk, impulsiv, overtroisk, ensporet, ufleksibel, ekstrem, fundamentalistisk, idylliserende.

Hvad enten de dedikerede vender blikket indad som den romantiske drømmer, eller udad som den glødende aktivist, så vil det kunne spores i de arbejdsmæssige forhold eller i det livskald, som ofte anses for at være et ’alt-eller-intet’. Det kan være som missionær, new age religiøs, eller mere jordnært som marketing sælger af det ”bedste” produkt, eller privat udtrykt som intens hengivenhed for familie, børn eller fritidsinteresser. Det kan også være arbejde som NGO-aktivist, filantrop, eller f.eks. Røde Kors-frivillig eller aktivist hos Greenpeace. Jobmæssigt vil det også kunne vise sig gennem arbejde som sygeplejerske, hjemmehjælper, en ansat på hospice eller i servicefunktioner, hvor man hjælper andre, f.eks. som stewardesse, tjener eller i en ledende funktion for sundhed, sygdomspleje eller helse, oftest med fokus på omsorg og medmenneskelighed.

Religiøse områder berøres ofte, sammen med socialt arbejde, og de overlapper som bekendt ofte hinanden. Tidligere var klostervæsen og missionsarbejde ofte centrale. Engagement i projekter og kampagner, filantropi og græsrodsarbejde er i dag nærliggende for mange dedikerede idealister.

Den dynamiske holotype
Den dynamiske holotype eller personlighedstype giver sig udtryk i en målrettet og stærk psykologisk konstitution, som er i stand til at udvise høj grad af upartiskhed og selvstændighed. Der er en tendens til at være ubunden og fokuseret på ledende principper, snarere end detaljer og lange forklaringer.

Der er en robusthed og en bestemthed hos den dynamiske, som er en stor force, hvis det anvendes konstruktivt. Omvendt vil de mere umodne træk give sig udslag i egensindighed, et dominerende væsen, en utålmodig natur, der også ofte er stædig, og som ikke sjældent bliver voldsom, hvis ikke tingene går som ønsket.

Den dynamiske er meget optaget af at få magt og indflydelse på alt hvad den går ind i, samtidig med at det for enhver pris vil søge at bevare sin frihed. I sit indadvendte aspekt vil den dynamiske holotype kunne ses som manageren, den opretholdende kraft, der bevarer kontakten til formålet i en given sammenhæng.

I sit udadvendte aspekt fremstår den dynamiske holotype som pioneren. Gennem banebrydende bestræbelser, vovemod og dristig fornyelsestrang kan pioneren skabe revolutionerende fornyelser og gennembrud. I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Stædig, dominerende, utålmodig, voldsom, ærekær, aggressiv, hård.

Den dynamiske vil have let ved at få ledende jobs, og områder som virksomhedsledelse, formandsposter i bestyrelser og ansvar i store koncerner og organisationer er oplagte, ligesom frontposter i politik. Opgaver ved militæret, arbejde i specialtrænede kampenheder som frømandskorpset og fremmedlegionen, ligesom arbejdet inden for politiet, alle former for redningskorps og brandvæsenet er helt naturlige for den dynamiske, der ofte trives ved opgaver med risiko. Pionerarbejde inden for alle jobtyper kan tyde på dynamisk dominans, ligesom en glæde ved ekstremsport, kampsport og stærkt krævende, fysisk stressende situationer og opgaver. Udfordringer, som i det hele taget fordrer initiativ og ubekymrethed ved at stå i spidsen eller være i front, vil falde naturligt for de fleste med denne holotypedominans.

Det er let at finde dynamiske holotyper som managere, talspersoner og mennesker i front i det hele taget.

Den kreative holotype
Den kreative holotype viser sig udpræget gennem et spontant anlagt væsen, som holder af det umiddelbare og her-og-nu relaterede. Det er mennesker, som trives ved at improvisere og ved at have evnen til at se en sag fra begge sider.

De kan være gode fredsskabere og mæglere, ligesom de har udprægede intuitive og kunstneriske talenter. Nogle af dem er udpræget harmonisøgende og andre er mere konfliktbevidste, men de har alle evnen til at fortolke og udtrykke, opleve modsætningernes samspil og søge balance.

På den anden side kan de være stærkt svingende i humøret, udvise en markant uforudsigelighed og i det hele taget virke konfliktfikserede og splittede. De omgås ikke altid sandheden lige konsekvent, og de kan lide af komfortsyge og stærkt ustabil aktivitet.

Indadvendt bliver den kreative type til harmoniskaberen, der også kan kaldes mægleren, terapeuten eller fortolkeren, der hjælper med at hele modsætninger i sindet eller i situationer, så ydre eller indre konflikter kan erstattes af forsoning og harmoni. Udadvendt bliver den kreative type til den udprægede ekspressive, der gennem indlevelsesevne og vågenhed bringer sig i kontakt med det eventyrlige og det ekstreme.

I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Selvoptaget, overdrivende, ekstrem, doven, ustruktureret, humørsvingende, uforudsigelig, usandfærdig, splittet.

Arbejdsmæssigt finder man den kreative inden for områder som kunst, psykologi, design, mode, dans, gøgl, komik, show business, skuespil og musik, ligesom de ofte kan tiltrækkes af jobs og opgaver med fredsmægling, brobygning og kulturarbejde, hvor det handler om at skabe fred mellem modstående parter eller skabe forståelse mellem vidt forskellige kulturer. Tolkearbejde er et andet område, hvor neutralitet er vigtig.

I psykologisk forstand er oplagte områder psykoterapi, wellness og kropsligt forbundne discipliner, som for eksempel yogaundervisning, bioenergetik og andet kropsarbejde, rigtig brug af motion og veje til krop-sind balance. Kunstterapi er en oplagt holistisk metode for den kreative, og brug af lyde, farver, dufte, vibrationer, sang, dans osv. er redskaber, som den kreative gerne bruger for at skabe harmoni. Sundhed og helse vil stort set altid være at skabe balance mellem sind og krop gennem sanselige metoder.

  Den mentale holotype
Den mentale holotype og personlighedstype er kendetegnet ved at være særdeles tankemæssigt aktivt, og i nogle tilfælde spejler det sig også i energisk, fysisk handling i forbindelse med planlægning og strategi. Holotypen er mentalt kreativ og frugtbar på ideer, som ofte kommer i stort antal i et travlt sind. Den mentale er meget kommunikerende, enten verbalt eller skriftligt.

Samtidig er der en vis distance og en evne til at kunne iagttage og skifte position for at komme godt omkring en sag. Holotypen er udpræget fleksibel og bevægelig.

I sit mere umodne hjørne er den mentale intellektuelt stolt, kan være særdeles overkritisk og manipulerende for at bevise sin egen fortræffelighed. Og så er der en klar tendens til rastløshed eller ligefrem hyperaktivitet.

I sit introverte, mere tilbagetrukne aspekt viser typen sig som den udprægede tænker, filosoffen, der også kan være materialistisk orienteret, eller den bredt orienterede nørd, der trives med abstraktioner og overordnede principper.

Udadvendt viser den mentale type sig i uophørlig aktivitet. Den driftige eller aktive, mentale type kaster sig som strategen ud i mangfoldige foretagender, som kræver forudseenhed, skarphed, tålmodighed og tilpasningsevne.

I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Arrogant, kold, distræt, hyperaktiv, snu, ubeslutsom, overkritisk, manipulerende, intellektuelt stolt, intrigant.

Arbejdsmæssigt finder den mentale holotype sig godt tilpas med jobs, der indeholder elementer af f.eks. filosofi, idehistorie, forskningsteori, historie og kommunikation, eller teoretisk fysik og matematik, ligesom det også ofte kan være med journalistik, litteraturkritik, marketing, management og i reklamebranchen. Arbejde i tænketanke og organisationer, der specialiserer sig i strategiske studier, er oplagte, ligesom arbejde med kommunikation i radio, på tv, internettet og lignende. Også astrologiens kompleksitet hører hjemme her.

Andre eksempler er arbejde på økonomiske og finansielle områder, og jobs som arkitekt, IT-konsulent eller softwareudvikler, eller med computer-innovation, er naturlige, ligesom arbejde i købmandsbranchen eller inden for handel og industri, transportvirksomheder, shipping og logistik.

Den praktiske holotype
Den praktiske holotype og personlighedstypeer universalisten, der er god til at kombinere alle elementer for at opnå det bedste resultat. Praktikeren er af natur koordinerende og organiserende og har sans for timing og den rette økonomiske brug af energi for at opnå de mest vidtrækkende, funktionelle resultater.

Praktikeren er effektiv og et multitalent, der trækker i alle trådene for at vilje, følelse og tanke kan resultere i veludført aktivitet og manifestation. Når det mere umodne tager over, kommer det snarere til udtryk i en rutinefikseret mentalitet, som er magtorienteret, styrende og ofte også overperfektionistisk.

Praktikeren kan være ekstremt materialistisk, netop fordi effektiviteten er i højsædet og det kan gå ud over den menneskelige faktor. Arbejdsmæssigt vil vi kunne finde praktikeren i et væld af jobs, der dækker over fx lovgivningsarbejde og retsvæsen, arbejde som dirigent eller toastmaster, manager eller projektkoordinator, eller inden for administration.

I sin introverte form er den praktiske type systematikeren, som forstår lovmæssighederne bag effektiv handling. Ekstrovert er den skabende type organisatoren, der formår at skabe en organiseret samling af kræfter bag et eller andet formål. I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Formalistisk, rutinefikseret, styrende, overperfektionistisk, magtsyg, konservativ, systemfikseret, manipulerende, pedantisk, materialistisk, lider af regeltyranni.

Arbejdsmæssigt vil vi kunne finde praktikeren i et væld af jobs, der dækker over f.eks. lovgivningsarbejde og retsvæsen, arbejde som dirigent eller team manager, projektkoordinator eller inden for administration. Praktikeren er – udover ofte at være ”gør-det-selv-typen” – et menneske, som kan fokusere på finansvirksomhed, eller det kan f.eks. være en flyveleder, en filminstruktør eller en økonomisk administrator. Ledelsesarbejde, der inddrager det koordinerende, instruerende eller dirigerende, er ofte praktikerens verden.

I dag dukker masser af nye jobtyper op, som tiltrækker de universelle praktikere. Det er jobs, hvor mange ting kombineres, jobgrænser overskrides, og nye synteser opstår. Kaospiloterne er et eksempel på de nye udviklinger, og moderne lederskab med gruppeprocesser i det hele taget rummer meget af praktikerens natur. På universiteterne i dag arbejdes der med tværvidenskabelige eksperimenter, og nye institutter kombinerer forskellige fagområder.

Den sensitive holotype
Når den sensitive holotype eller personlighedstype er dominerende hos et menneske, giver det sig udslag i en indfølende og meget nænsom natur. Den sensitive har gode antenner, både emotionelt og mentalt, og er generelt meget helhedsbevidst, intuitiv og favnende.

Der er noget imødekommende, venligt, tålmodigt og rart over denne holotype, som har let ved menneskelige kontakter. Den sensitive er menneskekender og har interesse i indsigt og varme relationer. Samtidig udviser den sensitive i det umodne område sentimentalitet og stærke bindinger til følelsesmæssige anliggender. Der er ofte stor frygtsomhed og overfølsomhed og ofte en manglende dømmekraft på grund af følelser og længsler.

I sit introverte aspekt vil det komme til udtryk i skikkelse af den typiske vejleder, den indsigtsfulde person, der gennem vedvarende fordybelse og livsstudier har opnået dyb forståelse for eksistentielle sammenhænge og forhold.

Ekstrovert vil den sensitive type derimod fremtræde som den udprægede hjælper, der stiller sig til rådighed for andre.

I sin mere umodne eller ubalancerede tilstand kendetegnes holotypen eksempelvis ved følgende egenskaber: Sentimental, overfølsom, frygtsom, bindinger, populærsyg, dårlig skelneevne, offermentalitet.

Jobmæssigt finder man typisk de sensitive i arbejdssituationer, som har med mennesker at gøre, det være sig inden for pædagogik, undervisning, coaching, socialt arbejde og psykologi, og i det hele taget i situationer, hvor menneskelig kontakt og gode relationer er i højsædet.

Der er en vældig vifte af varianter her, og vedkommende formidling med menneskelige værdier i centrum vil være naturlige for de sensitive. De vil i studiemæssig forstand hælde til humaniora, kulturudvikling og alle tænkelige områder med bløde værdier.

De egner sig ofte til interreligiøst arbejde og opgaver med menneskelig omsorg i form af jobs som plejepersonale, sygeplejersker men også som sociologer og HR konsulenter samt mennesker, der har med healing og helse at gøre.

De har også hyppigt let ved at beskæftige sig med metafysiske og holistiske emner, der kombinerer forståelse og indlevelse med helhed.

Det bevidste Jeg
Et begreb der anvendes i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Jeg'et eller punktet for den rene selvbevidsthed er ofte forplumret og forvirret af de psykiske funktioner (tanker, følelser etc.) som Jeget er optaget af, men som Jeget er meget forskellig fra.
I psykosyntesen skelner man meget tydeligt mellem den der tænker og det der tænkes på. Tænkeren -det bevidste Jeg - er nemlig væsensforskellig fra det som tænkeren er opmærksom på.
Bevidshedsfeltets (se denne) indhold er noget helt andet end det center af bevidsthed og vilje (jeg'et), der observerer dette indhold. Det kan sammenlignes med forskellen mellem det hvide lys (jeg'et) der projiceres op på en skærm og de billeder der viser sig her (bevidsthedsfeltet). De fleste mennesker er dog ikke bevidste om det forhold. De identificerer sig med det indhold de umiddelbart oplever i bevidsthedsfeltet – en tanke, følelse etc. Det får os til at sige: ”Jeg er ked af det”, i stedet for udsagnet: ”en følelse af ked-af-det-hed overvælder mig”. I den sidste udtalelse er der en klar skelnen mellem Jeg'et som oplever, og det der opleves.
En anden måde at beskrive forholdet mellem bevidsthedsfeltet og det bevidste Jeg er at betragte bevidsthedsfeltet (opmærksomhedsfeltet), som den lyskegle en flashlampe kaster i et mørkt rum. Der hvor Jeg'et retter sin opmærksomhed (lys), der træder dét frem som lyset åbenbarer. Disse abstrakte definitioner uddybes i nedenstående artikelhenvisning.
Det er særdeles væsentlig at træne sig i denne skelnen fordi det muliggør at vi kan disidentificere os fra negative tankemønstre, som vi har internaliseret fra vores omgivelser og identificeret os med. Vi behøver fx ikke opfatte os som mindreværdige selvom vi oplever en følelse og en tanke af mindreværd. Vi kan træne os i at afvise denne vildledende tanke og i stedet bevidst rette vores tanker mod positivt opbyggende tanker.
Dis-identifikations teknikken er et kerneelement i psykosyntesen og gør det muligt at frigøre os fra gamle utilstrækkelige selvopfattelser.

Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi

Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber

Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi

Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese


Diagnose
Se diagnoser

Diagnoser
I hans artikel "Jung og Psykosyntese" beskriver Roberto Assagioli faren ved diagnosticering og patologisering af klienten. Her kommer nogle uddrag af såvel Jungs som Assagiolis holdninger til diagnoser:

”Ved at kombinere tendensen til ekstroversion eller introversion med de fire psykologiske funktioner postulerer Jung, at han når frem til en klassifikation af otte funktionstyper: Den ekstroverte sansetype, den ekstroverte emotionelle, den ekstroverte mentale, den ekstroverte intuitive, og fire korresponderende introverte typer.
Men denne og andre klassifikationer udsætter dem, som bruger dem, for faren for at skematisere og rubricere, for at hælde til den (så nemme!) tendens til at sætte mærkater på mennesker. Vi må være på vagt overfor at overse de mangfoldige og komplekse facetter ved den menneskelige virkelighed. Det er for let at se på andre som ”objekter” i stedet for ”subjekter”.
At sætte mærkater på og dermed forbundne dømmende eller oftere nedsættende holdninger skaber fjendtlige reaktioner, undertiden intense, hvilket er grundigt bevist. ...”

Efter at have gennemgået alle de forskellige introverte og ekstroverte typer skriver RA:

”...Alt dette viser den menneskelig psykes store kompleksitet og det umulige i at rubricere efter et system eller en beskrivelse, som man er nået frem til ud fra en enkelt synsvinkel.
Kun summen af de forskellige synspunkter, af de forskellige tilgange eller ”referencerammer”, kan give en mindre fejlagtigt opfattelse af psyken hos det mærkelige væsen, medlemmet af det fjerde naturrige – det menneskelige væsen.”

Assagioli fortsætter:
"En af Jungs største fortjenester har været hans modstand mod det ”patologiske”, som stadigvæk har en næsten uimodsagt magt over den officielle lægevidenskab indbefattet psykoterapien.
Opmærksomheden rettes hovedsagelig mod sygelige manifestationer, særligt mod undersøgelser af symptomer og deres kvantitative vurdering ved hjælp af talrige undersøgelser og analyser. Målet er at formulere en diagnose, dvs. at give sygdommen et ”navn”.
Når dette er lykkedes, fortsætter man med ”bekæmpe” sygdommen, ofte ved at bekæmpe med medicinske ”kanoner” uden bekymring for mulige skader på sundt væv og organer.
I den seneste tid er en reaktion mod yderligheder af denne art imidlertid blevet synlig i de lægevidenskabelige cirklers officielle rækker. Bøger og artikler er nylig udkommet, som angiver fysiske og psykiske forstyrrelser og sygdomme forårsaget af uhensigtsmæssig medicinering.

En række læger har taget et skridt i den rigtige retning; læger udstyret med en menneskelig holdning og sans for relativitet, idet de understreger, at i virkeligheden er der ikke ”sygdomme” men kun ”syge individer”, hos hvem den samme syge tilstand antager forskellige former og forskelligt forløb.
Men indtil nu er det kun en lille minoritet, som har denne holdning og tillægger den tilstrækkelig betydning. Dette repræsenterer desuden kun et indledende skridt, som i sig selv ikke er tilstrækkeligt: vi befinder os stadig i det ”patologisk” felt.
Det næste og afgørende fremstød – som kan synes revolutionerende – er at gå ud fra den ”sunde tilstand” og betragte mennesket som et fundamentalt sundt væsen, som har et mere eller mindre midlertidigt ødelagt eller dårligt fungerende organ, men hvis biologiske kræfter altid vil stræbe efter at genoprette harmoni, den sunde tilstand.
Mange symptomer betragter man således ikke længere som et direkte udtryk for sygdommen, men opfattes som den sunde organismes forsvarsreaktioner mod syge elementer. Et typisk eksempel på en sådan forsvarsreaktion er feber; og det er derfor ofte fejlagtigt og endog skadeligt at bekæmpe feber med feberstillende midler.

Den officielle lægevidenskabs ”patologiske” indstilling er blevet mødt af en reaktion, som støtter nogle lægers og mange ikke-lægelige healeres brug af ”natur behandlinger”.
Desværre antager denne reaktion ikke så sjældent vidtgående, undertiden fanatiske former. Den officielle terapi har haft stor og indiskutabel succes, og har reddet mange liv, og alt det gode den indeholder, kan og må man ikke kassere. Antibiotika er et godt eksempel på denne situation: moderat brug i passende tilfælde kan have stor terapeutisk gavn, men misbrug kan forårsage en hel del skade.
Også her bør syntese princippet anvendes. Uforenelige modsætninger eksisterer ikke. Modsatrettede holdninger og metoder kan forenes i en konstruktiv syntese.
Forholdet kan også formuleres på denne måde; det drejer sig ikke om ”dette eller hint” men om ”dette og hint”; det er i hvert tilfælde et spørgsmål om at finde den rigtige tilpasning, den passende integration, syntesen af hvad der synes som modsætninger og i stedet for supplerer hinanden.

Alt dette passer også på området for neuro-psykiske forstyrrelser og fysiske sygdomme med psykologisk oprindelse (psykosomatiske forstyrrelser).
Også her og specielt inden for dette område har diagnose mærkaten ofte en meget relativ betydning. Man finder kombinationer af symptomer, som ikke kan rubriceres i overensstemmelse med ”sygdommene” beskrevet i psykiatriske behandlinger.
Her er der også ”forsvars strukturer”, oprettet af patientens psyke, som skal erkendes og ikke nedbrydes, før man har fundet ud af at erstatte dem med andre og bedre mønstre. Udøvelse af psykoterapi er ofte rettet mod at ”bekæmpe” symptomer og forstyrrelser og ignorerer, hvad der er sundt og under tiden af højere kvalitet hos patienten.

Som jeg har nævnt, reagerede Jung heftigt mod en sådan ”sygeliggørelse” og erklærede: ”Jeg foretrækker at forstå mennesket ud fra et sundt perspektiv”.(Cahen, La Guérison Psycholgique, Librairie de L´Université , Georg et Cie, Geneva, p. 180.)
Jungs holdning her er i fuldstændig overensstemmelse med psykosyntesens basale principper.

Oversat af Kirsten Hansen

Disidentifikation
Et centralt begreb i Roberto Assagiolis Psykosyntese. Disidentifikation betegner den proces, hvormed et menneske trækker sin identifikation tilbage fra en ydre rolle, funktion (job), en bestemt følelse, tanke og adfærd og i stedet identificerer sig med den indre centrale kerne og bevidsthed. Den der kaldes for det bevidste jeg og Selvet.
Disidentifikation er en proces hvormed man frigører sig fra falske selvbilleder og identifikationsobjekter de være sig indre eller ydre.
Læs også ubundethed

Her kan du læse en kort biografi om hans arbejde og liv Roberto Assagioli - en kort biografi

Her kan du læse selvbiografisk artikel om et psykosynteseforløb Psykosyntesen som udviklingsredskab

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - vejen til dit højere selv

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesen og vestlig psykologi

Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntesens syv grundbegreber

Har du behov for et terapeutisk forløb med psykosyntese terapi kan du læse mere her : psykosyntese terapi

Her kan du læse mere om : Psykosyntese Coaching baseret på psykosyntese


Drømme
I artiklen Jung og psykosyntese fortæller Assagioli følgende om Jungs anvendelse af drømme:

Jung fremmer patientens bevidsthed om det ubevidstes indhold og dets assimilation i patientens bevidste personlighed ved hjælp af drømmeanalyser og tegning.
Drømmeanalysen er basis i den psykoanalytiske terapi, men dette indebærer deres tydning og her opstår en væsentlig forskel mellem ortodoks psykoanalyse og Jungiansk ”analyse”.
I psykoanalysen er tydningen tilbøjelig til at ”reducere” alting til infantile indtryk og traumer og til infantile instinktive drifter.
Jung derimod, skønt han indrømmer eksistensen af denne type drømme, hævder at der er drømme af en helt anden type, særligt dem han kalder ”prospektive” eller konstruktive dvs. drømme, som indeholder sande budskaber fra det ubevidste (jeg ville sige fra dets højere niveau, det overbevidste), som viser visse situationer til patientens bevidste personlighed, visse realiteter, som han ikke var bevidst om, og peger på en løsning på hans konflikter og på vejen, som fører til integration.
I sine arbejder giver Jung mange eksempler på drømme af denne type og af deres tydning bekræftet af patientens erkendelse og af den helbredende effekt. I virkeligheden falder drømmene i mange forskellige kategorier, og man må være på vagt over for stereotype tydninger af ”drømmebogs” arten.
Men alt for ofte henfalder terapeuter til denne letkøbte fremgangsmåde, idet de ignorerer det faktum, at det samme symbol kan have ligeså mange betydninger (nogle af dem modstridende), som der er patienter. Dette forhold var Jung klar over.



Drømmetydning
Se drømme


a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å

© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk