Will-management ®

Will-Management



Will-management ® er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler vil du opleve nye dybder i din vilje og træne den til et redskab for livet.


Udviklingsforløbet bliver yderligere intensiveret af individuel coaching mellem modulerne.

Kurset tager udgangspunkt i Dr. Roberto Assagiolis psykosyntese. Du får indsigt i hans unikke fremstilling af viljen, som den faktor der kan lede alle andre psykologiske kræfter og motivationsfaktorer.

Hvad vil jeg? Handler om at skabe  klare mål, der kan identificeres, realiseres og evalueres. Kort sagt at have en gennemførlig vision. Dette er et udtryk for den stærke vilje – Du udstikker en kurs.

Hvorfor vil jeg? Identificerer de gode formål som motiverer dig og dine medarbejdere til samarbejde. Formålene aktiverer den gode vilje og ønsket om at gøre nytte i verden. God vilje fremmer de fælles værdier og målsætninger, din længsel efter mening og formål.

Hvordan vil jeg? Det er ikke nok at sætte sig mål, du må også have evnen til at mestre dine indre og ydre stressfaktorer, når målene skal nås. Evnen til at fastholde kursen kræver brug af den intelligente vilje.

Kurset tager endvidere udgangspunkt i de nyeste resultater indenfor hjerneforskning og stressmanagement. 


Kursets indhold
Første Modul

Will-management

Forestil dig Aristoteles midt i en lufthavn. Han ville være imponeret af de teknologiske vidundere der er hverdag for os. Men efter få dage vil han se, at vi stadig lever med kommunikationsproblemer og konflikter i vores hverdag. Han vil indse at vores personlighed ikke har taget de samme kvantespring.

Indsigt giver udsigt, så inden du begynder rejsen og udforsker de tre aspekter af viljen, er det nødvendig at få et billede af hvordan du opfatter dig selv.
Livskvalitet er ikke noget du har, det er noget du uophørligt skaber livet igennem, når du bringer det bedste frem i dig selv. Afsættet kommer fra en indre forestilling om hvem du er.

I løbet af dette to dages modul vil du få:
En klar og visionær psykologisk model til et nyt syn på verden
En dybere indsigt i dig selv, dine behov og værdier
En større forståelse af din vilje og hvorledes du anvender den
Stærke kommunikative redskaber


 

Will-management - hvad vil jeg?

Andet modul
Uanset om du varetager en lederfunktion i din hverdag eller ej, må du være villig til at påtage dig ansvaret for dig selv og dine visioner. På den måde kan du realisere dit indre potentiale og nå dine mål. Når du arbejder med viljen bliver du kaptajn i dit liv. Du udstikker en kurs, som er i overensstemmelse med dine behov og inderste værdier og ved at sejle i den retning bringes det bedste frem i dig.

Målet på dette modul er at tage hul ”hvad vil jeg?” og ”hvorfor vil jeg?”

I løbet af dette to dages modul vil du få:
Reflekteret over dine vigtigste mål og hvorfor de er meningsfulde
En handleplan over hvordan dine vigtigste værdier bliver synlige
i dit liv
Færdigheder til at gennemføre viljens seks stadier
Meditative øvelser, som inspirerer og giver selvindsigt

OBS! I perioden inden modul 3 vil du modtage to timers individuel coaching



Will-management


Tredje modul
Du oplever sikkert som de fleste at både indre og ydre stressfaktorer forhindrer dig i at ”turde tage springet” og sætte handling bag dine visioner. Du har brug for en evne til at kunne styre sikkert og støt gennem klippefyldt farvand uden at afstikke fra din indre kurs. Den evne hedder den intelligente vilje.

To afgørende faktorer spiller ind her:
Evnen til at vide hvordan du vil opnå dine mål
Evnen til at forandre dine indre ”modstandere”


I løbet af dette to dages modul vil du få:
Indsigt i vigtige psykologiske love, som du kan anvende i din
   dagligdag
Verificeret dine vigtigste menneskelige ressourcer
 Redskaber til at opretholde et positivt fokus i dit liv
 Identificeret og arbejdet med nogle indre stressfaktorer og lære at håndtere de ydre


 Will-management - hold dit fokus

Fjerde modul
Din fremtid skabes indefra, som følge af de valg du træffer i livet.  Når valgene er baseret på en klar formuleret vision, der hviler på dine dybeste værdier, så ved du hvad du vil.
Livet udfolder sig dog sjældent i snorlige mønstre, derfor må visionerne tilpasses uforudsete muligheder eller realiteter.
Evnen til at visualisere og være din egen instruktør i din egen film er mulig. Det kræver, at du går fra at være ”virkning” til at blive ”årsag” i dit liv. Visionær træning handler om, hvordan du holder fokus på dit næste skridt og navigerer smidigt.

I løbet af dette to dages modul vil du få:
  Metoder til til at fastholde dit fokus
  Nye værktøjer som udnytter de psykologiske love
  Meditative øvelser som fremkalder inspiration
  Indsigt i feedback og coaching

OBS! I perioden umiddelbart efter vil du modtage to timers individuel coaching


 

Underviser

Kenneth Sørensen arbejder i egen konsulent virksomhed Kentaur Træning. Har gennem de sidste 5 år uddannet sig i psykosyntese med fokus på viljeaspektet. Han har oversat og udgivet bogen Viljens psykologi. I dag virker han som underviser på egne efteruddannelsesforløb i Skandinavien, som coach, forlægger og meditationsinstruktør for erhvervslivets ledere. NCC, Novo og Dyrberg/Kern har bl.a. benyttet hans kompetencer indenfor ledelse, projektledelse og meditation.

Telefon 3811 6620
e-mail: info@psykosyntese.dk