Workshop:

Psykosyntese - Bliv den du er!

 

Psykosyntese - en psykologi med en sjælDenne workshop er en introduktion til Roberto Assagiolis psykosyntese og dine mange uudnyttede ressourcer og potentialer. Psykosyntesens mål er at give os de indsigter og metoder, som kan gøre os til helstøbte mennesker. Mennesker hvor krop, følelser, tanker og intuition er i balance.
Gennem psykosyntesen lærer vi at forbinde os med de højeste aspekter i vores indre - med Selvet og vores vilje, men også at mestre de indre modstandere og smerten fra de uforløste sider i os selv.
Psykosyntese handler om at blive kaptajn i sit eget liv, at kunne mestre vores mange delpersonligheder og udstikke en kurs for vores liv der er meningsfuld og fører til succes.

Vi vil i løbet af denne workshop få præsenteret et overblik over de væsentligste grundtanker, samt afprøve nogle af dem i praksis. Vi vil konkret arbejde med at identificere forskellige delpersonligheder og udtrykke dem kreativt. Vi vil fordybe os i viljens natur gennem øvelser og lære at sætte os nye mål for fremtiden, således at vi kontakter vores livsformål og vækker meningen til live.

På denne workshop får du:

Indsigt i:
• Psykosyntesens grundlæggende begreber
• Selvets og viljens natur
• Dine delpersonligheder og hvordan du får herredømme over dem

Metoder til:

• At skabe kontakt til Selvet din indre kerne
• At identificere indre modstandere.
• At styrke viljen og sætte dig mål der kan nås.

Særlige forhold: Ovenstående indhold kan kombineres med andre elementer efter deltagernes ønsker.

Varighed: Egner sig bedst til et to-dages seminar, men kan sammenfattes til en enkelt dag.
  

Tips: Ovenstående emner er også det centrale fokus i den individuelle Psykosyntese coaching og psykosyntese terapi, som Kentaur Træning tilbyder.

Vil du vide mere om Psykosyntese terapi
Vil du vide mere om Psykosyntese coaching?
Læs også intro artiklen om Psykosyntese og viljen  
Gå til samlet oversigt over workshops