Meditationsworkshop

Skabende meditation – Bliv den du er!

Den 18 – 20. maj i København, Ved Kenneth Sørensen

skabende-meditation.jpgDen skabende meditation er en af de stærkeste metoder til at udvikle helt nye kvaliteter i din personlighed. Ønsker du større mod, styrke, empati, accept og visdom, så kan de opdyrkes og udfoldes gennem en lang række forskellige teknikker, der lader din inderste essens skinne gennem dit liv. Den skabende meditation er baseret på tanken at ”som et menneske tænker i sit hjerte, bliver det”.

Et andet mål med den skabende meditation er at forvandle de hæmmende indflydelser i vores personlighed, der gør os mindre end vi har mulighed for at være. Vi kan ved at rumme skyggerne og afsløre deres indre lys bringe dem fra mørket ind i lyset. Det gør vi gennem en meditationsteknik vi kalder for sjælsterapi.

meditationsskolen-150ny.jpgDet tredje mål med den skabende meditation er at forbinde os med det større indre formål og mening, vi er en del af. Det sker gennem hjertets overgivelse til sjælen. Overgivelsen giver os adgang til omfattende spirituelle energier, der vil bringe det gode, det sande og det skønne ind i vores liv til gavn for os selv og andre. 

Vi tilbyder en mulighed for, at du kan gå dybt og få en værdifuld oplevelse. Programmet indeholder 5 timers daglig meditation lørdag og søndag og er tilrettelagt sådan, at du kan deltage i forhold til din erfaring og lyst.

Vi vil arbejde med tre tilgange til skabende meditation

Meditation på sjælskvaliteter – en praksis med fokus på hjertecenterets udfoldelse


Meditation på skyggetransformation – en praksis der afdækker det indre lys der findes i alle indre skygger og bringer det ind i hjertets væren.


Meditation på sjælsformål - en praksis der gennem overgivelse til sjælen afslører livsformålet.

Praktiske informationer:

Workshoppen er en smagsprøve på uddannelsen til meditationsvejleder

Forudsætninger: Henvender sig fortrinsvis til mennesker, der har prøvet at meditere før.

Tid: 18. maj – 20. maj: Fredag 16-21, Lør-søn 07.00 – 18.00 (de 2 første timer er frivillige)

Pris: 1800 kr.  kontakt  Kenneth på info@psykosyntese.dk eller 2513 0502

Sted: Christiansvej 25, Charlottenlund

 


Underviser:

Kenneth-lille.jpgKenneth Sørensen er uddannet MA i psykosyntese på University of East London og i psykosyntese psykoterapi. Han har siden 1988 haft en daglig meditationspraksis centreret omkring en kærligheds-visdomsorienteret tilgang. Har afholdt mangfoldige kurser i meditation, personlig og spirituel udvikling samt astrologi gennem sin virksomhed Kentaur Træning og Synteseakademiet. Har udgivet flere bøger om esoterisk og integral spiritualitet på sit forlag, der også udgiver andre bøger indenfor området. Brænder i dag for sjæls- og energipsykologien, som det er hans kald at forankre i verden gennem undervisning og sit forfatterskab.

Læs mere på www.psykosyntese.dk & www.synteseakademiet.dk