Min astrologiske baggrund
Jeg har arbejdet med astrologi siden 1987, og fra da af har den været en af mine store filosofiske lidenskaber. Astrologi er for mig sjælens symbol sprog, et redskab til indsigt i de psykologiske og spirituelle ressourcer og behov, samt den spirituelle udviklingsvej.
Du skal dog ikke opsøge mig for at få færdige svar på store spørgsmål - en astrologisk konsultation er nemlig først og fremmest en intuitiv fortolkningskunst, der afdækkes gennem en fortrolig samtale mellem astrolog og klient.
Selvom du selv sidder inde med alle svarene, så kan astrologen komme med nye oplysninger om din karakter og hjælpe dig med at fokusere på bestemte områder af dit liv. Det er dog dig og din intuition, der bekræfter værdien af den astrologiske analyse.
Jeg har udover mine 16 års astrologiske studier og erfaring, 4 års psykoterapeutisk uddannelse og træning bag mig og er ved at afslutte en MA på East University of London.
Mine astrologiske specialer er som nævnt ovenfor dybdepsykologisk rådgivning og eksistentiel/spirituel vejledning. De spørgsmål jeg oftest ynder at fordybe mig i sammen med klienten er:
Psykologiske konfliktmønstre og deres løsning
Uopdagede potentialer for personlig og spirituel vækst
Hvor er jeg på vej hen?
I hvilke job kan jeg bringe det bedste frem i mig?
Hvad er meningen og formålet med mit liv?
|