
Anbefalinger: Uddannelse i Sjælspsykologi
Jeg kan give de varmeste anbefalinger i kurset. kenneth er meget vidende og er en fremragende lærer. Han formidler sin viden med indlevelse og empati. DE VARMESTE ANBEFALINGER
Jeg kan på det varmeste anbefale uddannelsen i sjælspsykologi. Mathilde Hagen Christensen, Psykomotoriskterapeut studerende, 2010
Kursusforløbet ”sjælpsykologien” minder i høj grad at vandre ”caminoen” – en pilgrimsrejse til det ”hellige” mål. Hvert skridt der tages er ukendt og alligevel er der en følelse af at være på vej hjem! En flig, så funklende som en diamant, begynder at tone frem. Selvom det til tider er lidelsesfuldt, at gå fremad mod målet, så er der intet, som kan få en til at afholde sig fra kursusforløbet/sin pilgrimsrejse. Man lader sig frivillig riste over den sagte ild, man kløver selv sit brænde for at holde ilden ved lige. Der er hele tiden en indre drivkraft, der ønsker at man skal tage sit liv og det ansvar det indebærer på sig. En indre drivkraft der med viljens brug, ønsker at manifesteres sig i en. Man ”vågner” op til noget nyt. Lilian Arendal, 2010, Zoneterapeut
"Kenneths kursus i sjælspsykologi er det mest intense og givende forløb, jeg har oplevet. Kenneth formår at kombinere inspirerende teori med dybdegående praktiske øvelser og redskaber. Jeg erfarede, at teorien manifesterede sig levende i mit indre undervejs. Marie Eich Høy, 2009, journalist
”Efteruddannelsen i psykosyntese har været noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Jeg fik en omfattende og grundig indføring i bevidsthedsarbejde, samt meditation. Det er fascinerende og utrolig smukt at opleve det store nærvær og ægthed, som det jeg mødte hos Kenneth Sørensen. Jeg kan varmt anbefale det til andre som ønsker selvudvikling og som gerne vil arbejde med mennesker”. Miasser Hawwa, 2009 Familieterapeut "Jeg har med glæde deltaget på Kenneth´s et-årige efteruddannelse i psykosyntese, en psykologi med sjæl. Indholdet, som vi har arbejdet med, har givet mig en utrolig indsigt i mig selv, stor forståelse på mine indre og ydre relationer og reaktioner. Jeg er gennem kurset vokset som person og er blevet min egen kaptajn i mit eget liv. Dette skal Kenneth have en stor tak til, da han, som den meget komptente og professionelle underviser, formår at sætte hver enkelt af os deltager i centrum og samtidig være i fællesskabet. Det er der ikke mange der formår. Endvidere er Kenneth utrolig god til at anvende sig selv som eksempel når teori skulle vises i praksis og hans undervisning er meget nærværende med en god intution, der gør at han hele tiden retter ind hvor behovet er. Tak for et fantastisk år." Mette Ørbæk, 2009, Training and Coaching
Som underviser har Kenneth en smittende begejstring for sit stof og han ved hvad han taler om. Han er 100% nærværende med en ægte interesse for gruppens/kursisternes processer og har som underviser den udefinerbare tyngde, der kommer af at stå i sit center. Lene N. Bak, Uddannelseskonsulent "Skolen for Transpersonlig Psykologi har givet mig viden og inspiration til at blive klogere på mig selv og dermed også på andre. Jeg har fået værktøjer til at finde ind til min egen kerne, og har fået mulighed for at se mine handlemønstre og motiver i øjnene. Jeg har fundet den ro og indsigt der er afgørende for at jeg kan blive "gartner" i min egen "have". Nu kan jeg skelne "blomster" fra "ukrudt" og acceptere at der er plads til begge dele. At ændre på blandingsforholdet er en proces der kræver tålmodighed, kærlighed og vilje - alle elementer der arbejdes med på uddannelsen, i en tilgængelig form. Kenneth har delt ud af sin store viden i en god blanding af teori og praksis. Det hele foregår i en positiv og kærlig atmosfære. Jeg kan varmt anbefale kurset" Nina Lundblad, Udviklingschef NCC
"Jeg har oplevet Kenneth som en meget vidende og kyndig lærer indenfor psykosyntese og meditation. Han giver sjælen og arbejdet med sjælen den centrale placering, som den skal have – både i teori og i praksis. Hans arbejde har virket – og virker - både inspirerende og igangsættende på mig." Sunniva Høgsberg, Lektor, Cand. mag, coach
"Efter kurset er mit liv vendt 180 grader. Det, der er specielt godt ved kurset er, at vi via meditationer og øvelser får en god kontakt til den indre kerne, vores sjæl. Vi får nogle gode og vigtige redskaber til at komme videre i vores liv. De belyser, hvad det er, vi skal/kan gøre for at udvikle os og blive hele mennesker, der synes livet er sjovt." Bente Roerholt, Psykoterapeut
Bente Rosenstand, coach
"Rejsen gennem livet er underfundigt, mystisk og kan til tider virke frygtindgydende. Men vi rykker os alle, udfolder alle vores eget unikke potentiale i præcis det tempo som vi skal og kan mestre. Så selv om rejsen til tider føles ensom, så er det noget, der sker i hver en af os og der er ikke noget mere givende eller inspirerende end at dele sin rejse med andre i et forum, hvor man er der præcis med det formål, i en rummelig, kærlig og nærværende atmosfære, man selv er med til at holde i live og skabe. Noget af det sværeste ved en således indre rejse er, at få den manifesteret i det ydre og første skridt på vejen er, at forsøge at sætte ord på hvad der sker, finde ens egen tone, der først giver forståelse til en selv, hvorefter det er langt lettere at formidle ens nye, men autentiske, udtryk videre til omverdenen. På min vej igennem livet var jeg nået til denne udfordring og stod i stampe, men psykosyntese uddannelsen gav mig både redskaber såvel som et kærligt puf til at finde min tone i samspil med andre dejlige og kærlige mennesker, der arbejdede med præcis det samme. Så søger du din tone, vil du uden tvivl finde inspiration, støtte og kærlig accept af den du er, i både psykosyntesens metoder, såvel som i Kenneths guiden." Mette Schatter, Psykologi studerende
"Kenneths uddannelse i sjælspsykologi tilbyder flere veje til selverkendelse og selvudvikling; meditationens vej, sindets vej, kroppens vej, hjertets vej, viljens vej og ikke mindst sjælens vej. Anne Rygaard, procesudvikler i Kongsberg Gruppen
Jette Eckberg, Psykoterapeut "Uddannelsen er en guidning i at finde din vej mod "målet". Et mål, du måske ikke selv kender endnu. Undervisningen er blændende og med sans for den enkelte som for holdet i helhed. Det er som at komme på en rejse. Jeg kan anbefale dig at kaste dig ud i denne oplevelse, der vil ændre dit syn på dig selv, dine omgivelser og dine valgmuligheder. " Henriette Bach (Seniorrådgiver)
Andreas Villadsen, Erhvervsforsker og Civilingeniør, ”Skolen for transpersonlig psykologi fokuserer på en af tidens vigtigste områder: at integrere bevidstheden om tilværelsens åndelige aspekter med en dyb og visdomsfyldt menneskeforståelse. I det perspektiv kan en livskrise fx blive udforsket i forhold til det potentiale den bærer bud om, i stedet for at blive set som noget skamfuldt og uønsket. Dette er en viden og en bevidsthed som vores tid har behov for og som den almene psykologi ikke altid kan rumme. Det er på høje tid at der uddannes flere mennesker med indsigt i en ny menneskeforståelse og her opfylder Skolen for transpersonlig psykologi en meget vigtig funktion.” Helle Bjerkan, cand.philol. og redaktør for tidsskriftet Sophia |
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()

Nærværsmeditation - workshop 30.3 - 01.4![]()

Skabende Meditation - workshop 18-20 maj![]()

Videoer fra Synteseakademiet![]()

Spirituel Psykoterapi - Workshop 28-29.3![]()

bognyhed: Dine syv holotyper![]()

Uddannelse i energipsykologi - sep. 2012![]()
![]()