Flygtningen

Flygtningen var helt klart blevet aktiveret af hendes arbejdssituation, da skiftet fra et sikkert arbejde til en uvis fremtid skabte følelser af frygt og usikkerhed, samt et behov for at finde ny sikkerhed i tilværelsen. I den forbindelse er det forholdsvis nemt at se korrespondancen til Maslows sikkerhedsbehov. Strategien som Flygtningen valgte for at sikre sine sikkerhedsbehov var at tilskynde Karen til at arbejde i ”døgndrift” med at skabe et nyt indtægtsgrundlag gennem udarbejdelse af nye undervisningsprogrammer. Hun havde i mange år overlevet materielt ved at sælge sin viden og undervisning. Nu var denne viden ikke længere tilstrækkelig som indtægtsgrundlag for nye og højere behov havde meldt sin ankomst[25] og fået hende til at forlade et ellers sikkert karriereforløb og indtægtsgrundlag.

Behov for sikkerhed og frygt for fremtid
Det, der var den primære drivkraft i Flygtningens arbejdsaktivitet var dels behovet for sikkerhed, og i den aktuelle situation en stærk frygt for fremtiden. Frygten afspejler sig tydeligt i tegningen og det tilbageskuende ansigt, der er rettet mod fortidige begivenheder, hvor traumatiske oplevelser af ”meningsløshed” ligger begravet. Terapien afslørede en dyb frygt for at blive tvunget ind i tidligere tiders meningsløse jobs (regression), hvor hendes potentialer ikke kunne få lov til at udfolde sig.

Frygten kommer også til udtryk i tegningen gennem skæbnes store hånd, som er et symbol på såvel myndighedernes magt over hendes liv, men også frygten for ”Guds ukendte vilje”.

Den feberagtige studieaktivitet og formuleringen af nye undervisningsprogrammer var en måde at bedøve smerten. Så længe hun arbejdede kunne hun holde frygten på afstand. Det var naturligvis ikke en frygt der var lige stærk på alle tidspunkter, men den lå som en underliggende trussel og forstyrrede hendes væren .

De terapeutiske sessioner, hvor Flygtningen var i centrum hjalp hende til at identificere og acceptere en primær delpersonlighed , der i høj grad styrede hendes hverdag. Det var særdeles afslørende at se den nærmest famlende måde Flygtningen bevægede sig fremad mod ”stjernen” og fremtiden, med ansigtet vendt mod fortiden. Forløsningen af den smerte og fortvivlelse delpersonligheden følte over fortidens meningsløshed var med til at berolige den en del. Men dybt i Flygtningen lå der også en følelse af værdiløshed, af ikke at blive påskønnet for sine potentialer (selvværdsbehov), og derfor frygten for at skulle udføre ”slavearbejde”.

Transpersonligt potentiale i Flygtningen
Det var en dyb erkendelse at se Flygtningens behov for et meningsfuldt arbejde, hvor Karens højere behov for at undervise i integration af flygtninge kunne udtrykke sig. Ren og skær overlevelse er ikke nok for denne delpersonlighed og man kan derfor stille sig selv det spørgsmål om der virkeligt er tale om en delpersonlighed, der primært varetager sikkerhedsbehov?

I ovenstående kommer det tydeligt til udtryk, at der er såvel selvværdsbehov (arbejde der passer til evnerne) som selvaktualiseringsbehov (idealistisk målsætning) involveret. Flygtningen har netop ikke lyst til at tage et hvilken som helst arbejde!

Det var dog Karens følelsesmæssige og intuitive fornemmelse af denne delpersonlighed, at den primært søger at overleve økonomisk og materielt. Forklaringen på delpersonlighedens flertydige motivationsfaktorer kan anskues på flere måder:

Når et menneskes overordnede fokus er rettet mod højere behov, hvilket betyder at det personlige selvs tyngdepunkt ligger på grænsen mellem det personlige og transpersonlige område, så er der en tilbøjelighed til at alle dele af personligheden farves af det personlige selvs højere værdier. Det er naturligvis ikke sandt i alle tilfælde, fordi der er mange eksempler på hvorledes højtudviklede mennesker i fx en kunstnerisk forstand kan være ret neurotiske på visse områder.

En anden vigtig forklaring er gennem den antagelse, at enhver delpersonlighed rummer et transpersonligt potentiale, uanset hvor forvrænget den udtrykker sig. En delpersonlighed der oprindeligt blev udviklet til at varetage egoets sikkerhedsbehov vil senere gøre det på en altruistisk vis. Det er en hypotese der fremme i psykosyntesemiljøet, men som jeg ikke har kunnet verificere i nogle af Assagiolis skrifter, så formentlig er det en arbejdshypotese, der er udviklet efter hans død.

I Flygtningens tilfælde bliver denne hypotese eksemplificeret gennem en delpersonlighed, der har et stærkt sikkerhedsbehov for at tjene penge til livets opretholdelse, men samtidig ønsker at gøre det på en meningsfuld måde. Behovet for meningsfuldhed og for at tjene penge gennem udnyttelse af sine højere potentialer skaber en syntese mellem de højere og lavere behov. I Flygtningens tilfælde er målet at udtrykke transpersonlige ”metabehov” gennem økonomisk indtjening. Dette eksempel viser hvor sammensat og flertydigt den menneskelige psyke arbejder.

Flygtningens udvikling
På nuværende tidspunkt (maj 2005) er Flygtningen fortsat urolig, da den endnu oplever at indtægtsgrundlaget er usikkert. Men situationen er blevet stærkt forbedret efter det terapeutiske forløb og ved at hun har fået deltidsarbejde, hvor hun kan arbejde med sine ideer.

Karens arbejde med denne delpersonlighed har bestået i at skabe en grundlæggende tillid til fremtiden, baseret på de evner hun har nu, og dem hun er ved at udvikle. En tillid til, at de indre ressourcer hun har, er tilstrækkelige til at sikre hende et indtægtsgrundlag for sig selv og sin familie. Tillid, til egne evner, andres gode vilje og den større mening (Gud), er blevet det transpersonlige potentiale, der søges udviklet gennem denne proces. Karen er godt på vej i denne henseende.