Selvet

Roberto Assagioli om Selvet ( 1 af 20 )


Denne samtale mellem Assagioli og en gruppe studerende er en af Assagiolis dybeste fremstillinger af Selvet. Han definerer helt klart forskellen mellem Selvet, dets udstråling og egoet.


Kviklinks til artiklens overskrifter:

Bevidsthedsfeltet må renses
Det personlige selv er en refleksion af det højere Selv
Modstand mod disidentifikation
Selvet er ikke et begreb men essensen og ren væren
Roberto Assagioli om Abraham Maslow
Forskellen mellem Selvets kerne og dets udstråling
Selvet er det synteseskabende centrum i personligheden
Meditation og samtale med personlighedens legemer
Højdepunktsoplevelser og Selvet som ren væren
Metoder til at prise selvet
Samtale om delpersonligheder
Definition på opmærksomhed og personlighedens tilblivelse
Det personlige selv er den integrerende faktor
Balancen mellem Introvert og ekstrovert
De indre virkelighedsplaner
Selvet er ikke sindet
Vi bevarer altid vores individualitet selv i den højeste tilstand
Kan man føre bevis for selvet?
Det paradoksale selv



Oversættelse af Ella Ostermann
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

Denne samtale mellem Assagioli og en gruppe studerende var ikke i første omgang tænkt som et indlæg til en bredere offentlighed, derfor kan den sine steder forekomme indforstået.

Det centrale subjekt er Selvet .

Det er en passende udtalelse at starte med, når vi vil tale om den spæde identificering af Selvet, eller bekræfte vores identifikation med det. Det forekommer måske mærkeligt at denne vigtige kendsgerning i vores eksistens og erfaring, den nærmeste, den allerinderste bevidsthed vi har, almindeligvis ignoreres eller endog fornægtes.

Selvet fornægtes derfor må det prises

Jeg kunne sige at det åndeligt set er en skandale, men at det psykologisk er forståeligt på grund af den vestlige civilisations udadvendthed. Resultaterne heraf ser vi overalt omkring os! Og derfor er tiden inde til at tale om Selvet, og i en vis forstand er den største tjeneste vi kan yde, at prise det. I Østen har den oplyste minoritet, men ikke masserne, som en selvfølge altid anerkendt Selvet, og Bhagavad Gita beskriver klart og videnskabeligt forskellen mellem den vidende, viden og vidensområdet. Det er da indlysende, lad os bare kalde det åndelig sund fornuft , at der ikke kan eksistere viden eller et vidensområde uden en vidende der ved det. Og dog taler man i Vesten om viden uden at tale om nogen som helst vidende, hverken i os selv og i andre.

Jeg vil tale uden omsvøb for at beskrive situationen tydeligt og opmuntre til forandring og til at tage fat på den store opgave og tjeneste vi kan yde i så henseende. Og som sædvanlig, ligesom når det gælder fred i verden, må vi begynde med os selv. Det første vi hver især og som gruppe skal gøre er at erkende Selvets virkelighed. For vi er alle mentalt overbevist om den, ellers ville vi ikke være her! Men det er kun begyndelsen. Man kan sige at det er som når man ser bjergtoppen badet i sol fra dalen. Vi ved i det mindste at der er et bjerg, at der er en top, at der er en sol ovenover den. Det er den første udfordring. Så af hjertet inviterer jeg jer med på et spændende eventyr. Vi skal bestige bjerget. Jeg gentager, at det er helt klart at I alle intellektuelt ved alt dette. Men vi må hjælpe hinanden med at virkeliggøre denne viden. Og denne virkeliggørelse er revolutionerende, transformerende og transfigurerende. Det hjælper med en klar mental opfattelse af opgaven. Lad os først indse at virkeliggørelsen af Selvet foregår på forskellige planer og oktaver. Først på personlighedsplanet. Vi må forstå at tilsynekomsten af selvet ikke starter oppe fra toppen – den begynder på sletten. Det er en rent psykologisk erfaring. Men den skaber det solide grundlag for resten.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk