SP: I din omtale af sammenblandingen mellem transcendentale oplevelser, højdepunktsoplevelser og Selvet , brugte du billedet med lyset fra solen og lysene, der strålede fra pærer på den anden side af søen. I disse billeder er der kun to af ovennævnte aspekter. Vil du være så venlig at uddybe dette?

RA: Jeg forstår ikke helt, men jeg vil opsummere. Jeg mener, at vi aldrig kan se kernen, centret, kun udstrålingerne fra det. Vi kender ikke kernen i Selvet, kun udstrålingen. Og vi ser heller aldrig pæren eller spiralen i pæren på den anden side af søen. Vi ser kun lyset. Jeg tror ikke at der er mere at tilføje. De grundlæggende forskelle mellem kernen og udstrålingen fra kernen er essensen af Selvet – væren – og dets stråler og udstrålinger. Alle vore transpersonlige oplevelser er oplevelser af udstrålinger, kvaliteter, energier fra Selvet, men ikke af Selvet selv. Er det klart?

SP: Hvad er en højdepunktsoplevelse og hvordan passer den ind i analogien?

RA: Højdepunktsoplevelse er blot en generel betegnelse, som Maslow brugte til at betegne alle slags transpersonlige oplevelser, mystiske, æstetiske, etc. ’Højde’ bruges her til at betegne en oplevelse på et trin der ligger over det normale bevidsthedstrin (eller den personlige bevidsthed ). Det er ikke en specifik, men en generel betegnelse for alle oplevelser der ligger ud over dem der findes på det almindelige trin.

Det er hvad det dybest set er. Jeg kunne sige at man, paradoksalt nok, tænker, og at selvet ikke kan kende sig selv, fordi viden er en dualistisk attitude: den vidende og noget der vides. Men Selvet ER! Det behøver ikke at kende sig selv på en menneskelig måde. Det er væren – ren væren – essensen. Jeg tror at det gør det mere klart.