Jeg foreslår, at vi i nogle dage fortsætter med en enkel bekræftelse og virkeliggørelse af Selvet . Vi kan udvide den lidt dag for dag. Hvor mange minutter kan I klare? 5-7-8 - ikke mere. Vi bruger et æggeur med en klokke. Det er beregnet til at koge æg, men vi vil ophøje det og bruge det til at fastsætte tiden for meditationen. Det er et fornøjeligt eksempel på, hvordan man kan bruge maskiner til åndelige formål. Maskiner er ligeglade. Disse båndoptagere lader sig bruge såvel til åndelige budskaber som til spionage. Det er den samme maskine. Det må vi forstå. Så der er ingen grund til at skælde ud på maskinen, men der er dem der bruger maskinerne på en dum måde. (slettet sætningen, den er ikke nødvendig)

Lad os meditere. Med dis-identifikation. Lad os slappe kroppen af og blidt bede den om at være stille i 8 minutter. Lad os gøre det samme med følelserne, bede dem være rolige og ikke aktive. Nu kommer vi til det besværlige sind. Det er straks sværere, da vi har brugt det indtil for 2 minutter siden, og da det for nylig er blevet beordret til fuld fart frem, så har det modstand mod at være helt stille med det samme. Det skal tæmmes. Så lad os spørge vores sind, ”vil du arbejde godt igen senere, men lige nu være stille i 5 minutter.” Det er måden at tale til vores forskellige dele på – venligt, men bestemt. Nu da vi har skabt noget rum, noget plads i bevidstheden, lad os så bekræfte og bekendtgøre: Jeg er jeg, et centrum af ren selvbevidsthed og vilje . ”Vi er dette Selv. Dette Selv er vi.” Lad os prøve at erkende det på en triumferende måde. Det er en enestående sandhed, og den skal sejre.

Slås ikke med indtrængende elementer der kommer fra legemet, følelserne eller sindet . Bekæmp dem ikke aktivt, men hold dem i periferien af bevidstheden. Led bevidstheden, opmærksomheden, tilbage til den strålende kerne, til centret af ren Selv-bevidsthed.

Mist ikke modet, hvis det ikke lykkes. Dette er en træning hen imod. Lad os ikke have en illusion om at vi lykkes med det. (jeg har slettet). Det er begyndelsen af træningen hen imod det. Selvfølgelig kan vi ikke holde alle vore elementer i ro, men vi skal begynde et sted, så intet mismod, overhovedet intet mismod! Oplev det som elementær træning. Det er det eneste vi realistisk set kan gøre på nuværende tidspunkt. Forlang ikke for meget af personligheden.

SP: Du siger at hverken viljen eller kærligheden er et væsen. Kan man ikke bare meditere på viljen som et væsen eller et stort liv?

RA: Selvfølgelig er der et kærlighedsvæsen og et viljesvæsen. Jeg mener bare, at der ikke er noget abstrakt kærlighedsbegreb, ikke noget teoretisk eller filosofisk viljes- eller kærlighedsbegreb. Men de er to store kosmiske væsner, arketyper. Alle er væsner. I sidste ende er det store ydre rum et væsen. Så selvfølgelig. Men væsner i den betydning, at de er levende, subjektive, bevidste væsner. Men når filosoffer eller psykologer diskuterer kærlighed, tænker de ikke på kærlighed som et væsen – de tænker på begrebet kærlighed – en teoretisk beskrivelse af kærlighed. Det er den forskel jeg vil understrege. Der er ikke noget filosofisk eller psykologisk begreb – rent mentalt begreb – netop fordi de er levende væsner.

Ha’ det godt med jeres Selv.