Selvet

Roberto Assagioli om Selvet ( 8 af 20 )


Denne samtale mellem Assagioli og en gruppe studerende er en af Assagiolis dybeste fremstillinger af Selvet. Han definerer helt klart forskellen mellem Selvet, dets udstråling og egoet.

 

Selvet er det synteseskabende centrum i personligheden

SP: Du sagde at der ikke kan være en syntese af elementer uden et synteseskabende centrum. Det ser ud til at være så centralt for vores emne og for psykosyntesen. Vil du være venlig at uddybe det lidt mere?

RA: Selvfølgelig kan der ikke være noget uden en kerne, et hjerte. Det kan ikke være et atom uden en kerne. Der kan ikke være nogen levende organisme uden et centralt liv, som organiserer livet med henblik på varighed og vækst. Så der er altid uundgåeligt en kerne, og det jeg har gjort er specifikt at anvende dette på mennesket, både det personlige og det transpersonlige. Der kunne ikke være nogen orden, nogen harmoni, noget virkeligt liv i personligheden uden et synteseskabende centrum. Men personligheden er endnu ikke en syntese. Den er et konstant, dramatisk samspil mellem underordnede centre af delpersonligheder , eller drifter, af forskellige personlighedsindhold, og det synteseskabende centrum har nok at gøre. Men det er der, og ligegyldigt hvor delvist og utilfredsstillende det forekommer, det såkaldt normale individ at være, så er det et koordinerende sammenføjende element. Derfor arbejder psykosyntesen for det første, andet og tredje fra dette centrum. Det centrum man ser, er ikke i sig selv synteseskabende. Jeg gentager at det er statisk og rent, men det handler. Det er et paradoks, og et andet centralt punkt at forstå, og det må være nok for i dag. Selvet udstråler. Aristoteles kaldte det på en fin paradoksal måde den ”Ubevægelige bevæger”. Det er ubevægeligt, men det sætter alting i bevægelse. Jeg foreslår at I mediterer på den ubevægelige bevæger, og på vores centrum, solen, det ukendte mystiske væsen der sender enorme stråler ud over hele vores solsystem og længere endnu. En juvel er også statisk, men den funkler. Juvelen modtager lys, reflektere det og sender det tilbage. Også et almindeligt spejl reflekterer det meste af det lys det modtager, så det er ikke så svært at forstå paradokset, den ubevægelige bevæger. Disse punkter bør først gennemtænkes, derefter gradvist virkeliggøres i løbet af dage, måneder, år og årtier.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk