SP: Hvilket Selv talte du om – selv med et lille ”s” eller med et stort ”S”?

RA: Jeg talte om selvet generelt, uden at være specifik, om princippet om et bevidsthedscentrum, et levende bevidsthedscentrum på alle planer, inklusive det personlige selv og det åndelige Selv. De er dybest set ikke adskilte som jeg fortalte med analogien om refleksionen af kilden til lys. Vi må og skal insistere på den kendsgerning at vi er subjekter, levende subjekter. Hvert eneste menneske er et levende subjekt. Så enkelt og dog så svært at forstå. Gå altid tilbage til den bevidsthed – den forståelse. Sagt på en anden måde, og det besvarer spørgsmålet om doktriner. I psykologi og filosofi og generelt taler vi om vilje , kærlighed, sind og tanke, men de findes ikke. Der er kun subjekter som er villende, levende væsner, som er elskende. Resten er rent intellektuelle abstraktioner, nyttige til didaktiske formål, men de eksisterer ikke særlig længe. Vi har elskere – men der eksisterer ikke et væsen kærlighed, et væsen vilje. Og jeg forsøger i min bog om viljen at gøre det klart, at det ikke er en bog om vilje. Titlen er Act of Will (Viljesakten), og en handling forudsætter en der handler, eller en der agerer og udfører viljeshandlinger. Det er grundlæggende, husk det! Det sparer en masse diskussioner, omveje og yderligere forvirring. Det er en eksistentiel holdning – den kendsgerning at der er væsner, levende væsner, og det på alle trin. Vi forstår det først på personlighedstrinet, som er godt nok lige nu, men så forsøger vi at gå tilbage til refleksionens kilde. Så jeg går langsomt videre for at tage tre vigtige points hjem. Så kan vi flyve endnu mere. (latter)

Hvad med det transpersonlige Selv . Det er forvirrende. Man taler om (fra de højere erfaringer) oplysning, intuition og alle de såkaldt kosmiske bevidstheder etc. som værende det samme. Det er de ikke. Den grundlæggende forskel er, at de alle er processer, levende processer. De hører til verden af tilblivelse, og selv på det transpersonlige plan er der denne vidunderlige proces af tilblivelse, af vækst, af alle faser af overbevidsthed . Men Selvet er i modsætning hertil stabilt, fast og bestandigt, eller for at bruge et filosofisk ord ”ontologisk”. Det er Ren Væren . Ren Væren er ikke tilblivelse og tilblivelse er ikke Ren væren. Intuitionen er nødvendig for at fatte dette, eller det oplyste sind, men de hører også sammen. Også det højere, og lad os kalde det det rationelle sind kan se denne forskel, og mange filosoffer har understreget forskellen mellem væren og tilblivelse, mellem proces og væsen.