Selvet

Roberto Assagioli om Selvet ( 3 af 20 )


Denne samtale mellem Assagioli og en gruppe studerende er en af Assagiolis dybeste fremstillinger af Selvet. Han definerer helt klart forskellen mellem Selvet, dets udstråling og egoet.

 

Det personlige selv er en refleksion af det højere Selv

Dette kan, hvis I ønsker det, blive essensen af personlig psykosyntese , for der kan ikke være en syntese af elementer uden et synteseskabende centrum. Så jeg synes næsten at det må være nok for i dag, at have gjort dette helt klart, men jeg går et skridt videre. Hvorfor har selvet på personlighedsniveauet denne kvalitet? Fordi det er refleksionen af det højere Selv , det transpersonlige Selv , og det reflekterer, om end svagt, de samme kvaliteter som dets kilde. Hvis man ser på solens refleksion i et spejl eller i vandet, ser man solens lys og kvalitet i en lille bitte grad, men det er stadig solens kvalitet. Så det forklarer hvorfor selvet endog på personlighedens niveau er stabilt, sikkert og uforgængeligt.

Her træder vi ind på det område der kaldes spirituel psykosyntese. Men som I ved er udtrykket transpersonlig på det sidste blevet brugt, især af Maslow . Jeg og andre har taget det til os, da det er meget dækkende. Det er neutralt. Det kan accepteres af alle. Det betyder først og fremmest ’hinsides det almindelige’ hvad det end måtte være. Ordet spirituel har flere betydninger, nogle temmelig tvivlsomme, hvilket selvfølgelig vækker modstand hos dem der er rent mentale og intellektuelle. Så er det meget bedre at bruge ”transpersonlig”. William James sagde meget humoristisk, at ”sjæle var gået af mode.”


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk