SP: Så Selvet er udstrålende, den ubevægelige bevæger. Hvordan kan Selvet være ubevægeligt, når vi i meditationen siger, at vi løfter bevidsthedscentret til dets højeste plan? Jeg siger selv (lille s). Talte Aristoteles om Selvet (stort)? Dr. Assagioli siger at de alle er En. Jeg kan forstå det med sindet , men en anden del af mig adskiller dem. Selvet eller Det højere Selv synes begge at bevæge sig i den fysiske betydning. Det ene op og det andet ned og op. Jeg kan lide tanken om en elastik der forbinder dem. Hvorfor er Selvet så ubevægeligt? Det er et paradoks. Eller er der en anden betydning af ubevægelig? Ubevægelig betyder måske den uvigelige centralitet?

Uvigelig i forhold til at motivere bevægelse i andre, personlighedens, legemer? Uvigelig eller bestandig udstråling? Uvigelig hensigt? Men tilsyneladende ikke bevægelig i fysisk betydning. Selvet stråler hele tiden. Det er en konstant kilde til udstråling og energi. Det er ikke altid sådan gennem personligheden. Sommetider forekommer personligheden at være vigtigere end den indre udstråling. Så ses eller er Selvet ikke synligt. På den anden side kan man jo se Selvet reflektere sig i den udviklende personlighed. Hvilket paradoks og roderi.

RA: Det er godt. du har modigt set det sværeste problem vedrørende Selvet og set virkeligheden i øjnene. Modigt! Og du har på levende vis udredt alle de tilsyneladende modsætninger og paradokser. Det er godt at indse dem, før man drager slutninger. Sommetider har vi illusionen om at vi forstår dette mysterium. Sommetider har vi illusionen om at vi forstår dette mysterium. Det er godt at du forstår at du er forvirret og desorienteret. Det er et meget nødvendigt og nyttigt trin, og jeg tror at andre har det på samme måde. Det er også et problem, som har tiltrukket mennesker i generationer, også i Østen. Netop i morges læste jeg tre Upanishader, hvor dette problem blev behandlet. Så I ser at det har en grad af ædelhed over sig. Tak for de stillede spørgsmål.

Kenneth Sørensens note: 1. Der er tale om en meditativ tilstand af indre ro og stilhed, hvor de psykologiske funktioner, tanke, følelse, forestilling etc. i en periode bliver stille som overfladen på en spejlblank sø og derfor ikke presser sig ind i bevidsthedsfeltet . Det gør oplevelsen af personlighedens rene iagttagerbevidsthed mulig og senere Selvets rene væren .