SP: Er betegnelserne individuelt selv og gruppeselv blot betegnelser, da alle er En? Skal vi opleve det individuelle selv og derefter gruppeselvet på vejen til at blive En?

RA: Det giver mig mulighed for at tage et andet vigtigt punkt op i forbindelse med psykosyntese , nemlig de forskellige virkelighedsplaner. Der er forskellige virkelighedsplaner, eller med et moderne udtryk – energifelter. De har hver deres kvaliteter og love. For eksempel er det således at visse kemiske love på det atomare plan ikke gælder på det subatomare plan, men de ophæves eller erstattes ikke. På andre planer virker andre love.

Vi springer lige og ser bort fra de mellemliggende trin som i senere kan finde ud af. Udsagnet: ”Alle er En” er en dyb metafysisk sandhed på dette plan, men uheldigvis bringer mange den vidunderlige virkelighed ned på menneskelige planer, eller andre manifestationsplaner, hvor den simpelthen ikke virker, og mange af de såkaldt metafysiske bevægelser, og også nogle østlige metoder, tager ikke denne grundlæggende forskel i betragtning.

Alle er En i essensen, i Væren , men i tilblivelse, i manifestation, i livsprocessen, er der utallige. Det vil jeg ikke komme ind på her. ”Alt liv er En” og denne Ene har valgt at reflektere sig på utallige måder. Da han gjorde det, må vi formode at han havde sine gode grunde, men det er hans og ikke vores problem. Vi kan sige at den stor involutionsproces kulminerede i mineralet, så vidt vi ved, og derpå startede den modsatte bevægelse eller evolutionsprocessen. Lidt optimistisk kan vi sige at vi er midtvejs. Vi har passeret gennem mineral-, plante-, dyre- og delvist menneskeriget. Så vi må fortsætte dette evolutionære arbejde hen imod den ”Ene”, men det er stadig lagt væk.

Her opstår den forveksling af de to selv, som gør så megen skade. Når vi siger ”Jeg er dette Selv” er det ganske vist at jeg er den Ene, men det er vi overhovedet ikke i dagligdagen. Det ville være paranoia. Som jeg har skrevet er der nogle paranoide som opfatter det bogstaveligt, og når de får et glimt tror de, at de er Gud. Det passer alt sammen med virkelighedsplanerne. Nu kan I pænt og nydeligt tænke det igennem med jeres aktive sind. Skriv noget om det. Og også i dag tror jeg at jeg har talt nok.

Ægget begynder at koge. Vi kan spøgende sige, at det er et spørgsmål om fortætning af blommen eller kernen.

Med hensyn til Selvet kan vi hver dag bruge et øjeblik først til en hurtig samling af det personlige selv , gøre det så stille som muligt, slappe af i kroppen, få ro i følelserne og spørge sindet om det ikke vil være så venlig at forholde sig i ro. I forhold til den grad af succes vi har med det kan det elastiske træk, tråden mellem det personlige selv og det transpersonlige Selv betragtes som elastisk, og en god elastik. Og når alle de ting der binder det personlige selv til det almindelige plan til en vis grad er fjernet, vil trækket virke uafbrudt, og det personlige selv vil glad blive draget opad mod Selvet.

Lad os i stilheden prøve at komme så tæt på Selvet, som det er muligt, uden anstrengelse eller ængstelse, men roligt, glad og let, hjulpet af den centrale bekræftelse:

Vi er dette Selv,

Dette Selv er vi.

Prøv at virkeliggøre det i stilheden.