Af Diane Freund, Oversættelse Kenneth Sørensen

Artiklen er hentet fra Psychosynthesis Digest, forår 1983.
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

Diane Freund er psykoterapeut med privat praksis i Beverly Hills, Californien. På det tidspunkt hvor hun rejste til Italien for at indsamle materiale til denne artikel, havde hun haft sin praksis i fem år. I de sidste ti år har psykosyntesen udgjort den grundlæggende filosofiske og strukturelle basis for hendes arbejde med grupper, par og enkeltindivider.

Jeg rejste til Italien i marts 1973 for at studere med Roberto Assagioli . Denne artikel er et uddrag fra den bog jeg har skrevet om rejsen. Bogen udviklede sig egentlig ud fra mit ønske om at dele mine oplevelser med venner og andre interesserede. Den tager udgangspunkt i de udskrifter, som jeg har fra de båndoptagelser jeg optog af mine samtaler med Roberto Assagioli. Den er skrevet som om vi rent faktisk har samtaler med hinanden, men i virkeligheden skrev jeg alle mine kommentarer og spørgsmål til ham, da Roberto praktisk talt var døv. Så udover et lejlighedsvist grazi eller bene fra mig, kan man udelukkende høre ham tale på båndene. Da jeg skulle nedskrive udskrifterne måtte jeg derfor indsætte mine skriftlige spørgsmål for at gøre hans svar meningsfulde.

I denne artikel er der uddrag fra den første og den syvende session. Jeg har bevaret hans ord som han talte dem, og har kun foretaget små ændringer af hensyn til klarheden. Jeg tror det er vigtigt at bemærke, at det følgende er mine egne helt personlige indtryk. De er på ingen måde en objektiv beskrivelse.

Robertos ord, således som de er gengivet her, var rettet mod at besvare mine ting og ikke tænkt som meddelelser til offentligheden i almindelighed. Når det er sagt, så håber jeg at disse udvalgte samtaler vil give læseren en fornemmelse af ham og den måde han arbejdede på – eller i det mindste den måde hvormed han arbejdede med mig.

Det var november 1972 da jeg havde afsluttet min uddannelse ved psykosyntese instituttet i Californien, at jeg besluttede at rejse til Italien for at møde Dr. Assagioli. Jeg var blevet advaret om at han var gammel, omkring 85 og syg. Han så kun få mennesker og havde travlt med sine egne vigtige skriverier. Jeg fik også fortalt, at der ville gå måneder før jeg ville få et afvisende svar, da det italienske postvæsen tog sin tid og Roberto ikke var den hurtigste og samtidig havde travlt. Det krævede mod at skrive til ham, men samtidig følte jeg også styrke fra min professionelle baggrund og kvaliteten af det arbejde jeg udførte.

Jeg skrev alt det ned i mit brev, som jeg mente han ville finde interessant. Min træning i psykosyntese, de workshops jeg havde afholdt, og det arbejde med psykosynteseterapi jeg udførte. Jeg fortalte ham hvordan jeg oplevede arbejdet med psykosyntesen og de oplevelser jeg havde haft i forbindelse med min egen træning og selvudvikling. Det overraskende resultat var et hurtigt svar, der fortalte mig, hvornår han havde tid til at se mig. Han lød så tilgængelig og inviterende, at jeg øjeblikkelig lagde planer for min afrejse.