Efterhånden som vores tid skred frem fortalte han mig igen og igen midt i al min tvivl:

”Du er her for at arbejde med den spirituelle psykosyntese . Det ved du godt, at du er parat til”.

Ved afslutningen af den anden session begyndte vi at meditere sammen. Roberto spurgte, ”Vil du tænde for universet?”. Dernæst skulle jeg tænde for kontakten til den globus med universet, hvorpå der var planeter, stjerner, solsystemer og galakser, og som han anvendte til vores fokus. Efter en stille stund på ti minutter, gav han mig et kys på begge kinder for at tage afsked med mig på den rette måde. Jeg forlod stedet og følte mig fredfyldt og oplivet, hvilket var en nydelsesfuld kombination af følelser. Nogle gange tilbød Roberto et emne for vores meditation:

”Den store evolutionsproces er en glædesfuld tilbagevenden til kilden, beriget og kraftfuld.” Eller udstråling af energier til alle verdenshjørner: Kærlighed, medfølelse, glæde og sindsro, ”til alle væsener, nord, syd, øst, vest, ovenover, nedenunder; lad det være således og hjælp os med at gøre vores del.”

Engang da jeg beklagede mig over at være alene sagde han:

”Undskyld mig, men det er nonsens. Man kan ikke være alene i universet. Det er en illusion, en grundlæggende separatistisk illusion, man kan ikke være alene. Det er en stor erobring at hæve sig op over følelsen af ensomhed og adskilthed … Hundreder af millioner af sole og alle forbundet med hinanden. De er ikke ensomme. Nej. Udstrålingen fra de mest fjerntliggende sole når os her. Der er et enorm samspil af strømme, der ikke er psykiske. Det, der ser ud til at være umådelige afstande tæller ikke. De kosmiske stråler ankommer fra fjerne steder. Disse stjerner er kun legemerne. Der er billioner af væsener, der lever i de kosmiske stråler og er i konstant samspil og formodentlig er de nogle gange” Jeg så et begyndende smil, ”i indbyrdes konflikt”.

”OK, nu har vi erkendt det uhyre omfang af det fysiske plan, lad os nu hæve os til det andet virkelighedsplan og gå til Selvet .”

I det mørklagte rum sad vi begge med vores globus af universet tændt, vores øjne var lukkede, kroppene afslappede og vi var i en behagelig position parate til at meditere. Roberto begyndte at tale langsomt:

”Mere strålende end solen (Lad mig kommentere dette: Det betyder at den åndelige udstråling, udstrålingen fra det højere plan er større end den enorme udstråling fra den fysiske sol. Er du klar over hvad det betyder, mere strålende end solen?)

”Renere end sneen. (Det betyder fuldkommen disidentifikation fra alle former for lavere indhold. Selvet er disidentificeret fra endog den reneste ting vi kan forestille os, som fx sneen.”

”Mere subtil end æteren (for et væsen på det høje plan af væren , er vibrationerne tyndere og mere kraftfulde) er Selvet, ånden inden i os. (Men vi er i ånden og i sandhed og det er vi i evighed.) Jeg er dette Selv, dette Selv er jeg. (Ved at virkeliggøre Selvet i os erkender vi vores enhed med det Universelle Selv, for på dette niveau er der ingen separation, ingen ensomhed, ingen afstand.)

”Nu erkender du bedre betydningen af dette. Lad os derfor meditere på det og erkende …”

Ganske langsomt intonerede han:

”Mere strålende end solen

Renere end sneen

Mere subtil end æteren

Er Selvet, ånden i os

Vi er dette Selv,

Dette Selv er os”.