”Jeg vil give prioritet til dette”, sagde han og pegede på meditation på min liste, ”fordi det er den centrale teknik, som hjælper med til at anvende alle de andre teknikker effektivt. Forstår du det?”

”Ja”, sagde jeg igen og nikkede.

”Så starter vi med dette. Meditation, generelt set. Dernæst tror jeg du ønsker, at få et bedre forhold til dit transpersonlige Selv”. Han afbrød sig selv for at spørge, ”Du forstår naturligvis sproget?”

Dertil nikkede jeg ”ja”. Denne omhu i forbindelse med sproget fandt jeg senere ud af var et vigtigt emne for Roberto. Han ønskede at sikre sig, at de ord som vi anvendte var præcise og ikke virkede chokerende eller frastødende, og at de begreber som vi behandlede var videnskabelige.

Han fortsatte: ”Førhen blev Selvet kaldt for det åndelige Selv, men nu er det bedre at kalde det for det transpersonlige Selv , det er et mere neutralt og videnskabeligt begreb. … Og det transpersonlige er indbefattet i meditationens højere praksis”.

”Jeg ønsker også at arbejde med min utålmodighed og intolerance” og udviste den utålmodighed som jeg bad om hjælp til.

”Meditation” fortalte han, ”vil hjælpe dig med at arbejde på det, som en sidegevinst”.

”Jeg vil også sætte pris på et positivt selvbillede og en korrekt forståelse af min selvtillid”. Jeg ønskede at sikre mig, at han ikke glemte noget på min liste.

”Det vil komme senere. Det er bedst ikke at skabe et selvbillede fra starten, for gennem den nye opfattelse og vækst vil billedet ændre sig. Det er bedst ikke at fiksere det fra starten. Er du enig i dette?”, spurgte han, ”at vente med selvbilledet som et resultat af alt det foregående? Vi kan tage det op specifikt, men senere”.

”Ja”, samtykkede jeg.

”Nu til meditation. Har du set de små hæfter udgivet af Meditationsgruppen for den nye tid?”

Jeg rystede på hovedet.

”Dem vil jeg give dig som læsestof, som det første trin. Frem for blot at læse dem skal du studere dem langsomt og kommentere dem. Jeg kan ikke forære dig dem, men du kan få dine egne i USA”. (Meditationsmaterialet er oversat til dansk og kan læses på www.visdomsnettet.dk/k-38/  under videregående meditation – 2. – 4. års meditationer).

”Disse hæfter vil spare os for meget tid, da jeg ikke behøver at forklare de mange ting, som du finder der. Derefter vil vi praktisere hvad der står”.

”Meditationsgruppen for den nye tid er en gruppe der har spredt sig meget. Der er tusinder som tilhører den. Det kaldes en gruppe, men den har ingen forpligtelser til nogen skole eller samfund. Det er en gruppe for indre handling og ikke teori. Derfor vil du opdage, at der ikke er nogen doktriner kun praksis”.

Dr. Assagioli overrakte mig seks små hæfter, indbundet i gult omslag og bad mig læse titlerne. Da jeg viste interesse for den om viljen , fortalte han mig, at han netop havde skrevet en bog om viljen og tilbød at jeg kunne læse nogle kapitler. (Der er tale om Viljens psykologi).

”Jeg kan allerede nu give dig noget for din utålmodighed” begyndte han, da jeg lagde de små gule hæfter ned. ”Det er nemmere at være tålmodig her, fordi der ikke er den samme fortravlethed i det kollektive ubevidste som i Amerika. I Amerika er der travlhed, stress og spænding”.

”Er der ikke det her?” spurgte jeg, efter at have oplevet den tummel og postyr midt i centrum af Firenze. På netop det tidspunkt, kom der gennem vinduet lyden fra horn der dyttede og motorcykler som larmede i gaderne udenfor, hvilket han naturligvis ikke hørte. Jeg spekulerede på om han hentydede til en eller anden speciel Italiensk fred, der så bort fra den ydre kakofoni, jeg var vidne til. Mente han enkelthed? Han havde sagt travlhed, stress og spænding, der for mig betyder larm.

”Der er mange her der går til den anden ekstrem, men almindeligvis, …” han gestikulerede med sine hænder og jeg gættede på at det betød det underliggende tempo, ”her er roligere”.

I de uger jeg opholdt mig der oplevede jeg ikke den italienske fred, som han talte om, fordi mit eget indre tempo næsten altid var meget aktivt.