(Dets formål, proces, teknikker og resultater)

Af Roberto Assagioli; oversættelse Keld Søgård
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

Et emne af dette omfang, ville kræve en hel bog, hvis det skulle behandles fyldestgørende. En artikels begrænsning tillader mig kun at beskrive kortfattet og nærmest opsummerende, nogle af de pointer, jeg betragter som de væsentligste og som ikke altid er tilstrækkelig belyst og anvendt.

Derfor regner jeg ikke kun med den intelligente forståelse, som kan forventes af læserne af dette tidsskrift og det deraf følgende kulturelle niveau, men også på deres aktive medvirken til at udvikle de forslag som følger og føre dem ud i livet i deres virke som undervisere.

Metoderne til kreativ udfoldelse kan indføres i alle slags skoler med elever på alle alderstrin og ligeledes af forældre over for børn. Fordelen er at indførelsen og effektiviteten er gjort nemmere, da de ikke beror på tidligere løsningsmodeller af de mange teoretiske problemstillinger der er involveret. Tværtimod, bør de som er interesseret i disse problemer, tillidsfuldt forvente at den praktiske udførelse vil tilvejebringe materiale, der vil bidrage væsentligt til problemernes løsning.

Et væsentligt punkt og et som er nødvendigt at være opmærksom på er, forskellen på kreativitet generelt, særligt i forbindelse med undervisning og kunstnerisk kreativitet. Det vil sige, frembringelsen af kunstværker med kunstnerisk kvalitet. Fraværet af denne skelnen er med til at skabe unødig forvirring om emnet. På den anden side kræver en anvendelse af denne skelnen en diskussion om æstetiske værdier, som er forskellige og modsætningsfyldte, og det svære spørgsmål om kriterierne for æstetiske værdier og ligeledes de problemer der er forbundet med evnen til at udtrykke sig kreativt.

To kontraster vil klargøre denne pointe. I en retning kan der være stor ekspertise i kreative udtryk, færdigheder i formelle teknikker, uden noget meningsfuldt eller værdimæssigt indhold. Som en fransk kritiker skarpt kommenterede om en forfatter: ”Han har intet at sige, men hvor gør han det godt!” På den anden side er der kreative kunstnere med værdifulde ideer, men med ringe evne til at omsætte dem på en klar og forståelig måde. I denne sammenhæng må nævnes Thomas Carlyle, en stor tænker, selvom visse af hans ideer er diskutable, og hvis klodsede stil gjorde meget for at forhindre en god præsentation. Sandsynligvis ville et nutidigt forlag næppe udgive ham uden en høj grad af redigering. (Hvorvidt dette ville føre til en forbedring, må være åben i den videre diskussion!) Færdigheder i præsentation og form betyder derimod mindre for den undervisningsmæssige brug af kreativitet.

Før vi fortsætter, vil det være nyttigt at etablere en klar referenceramme, der viser de nutidige forskelle og konflikter inden for de psykologiske retninger. Med dette mener jeg en specifik opfattelse af den menneskelige psyke, af det som bliver kaldt ”det psykologiske rum”, hvor i det kreative tager plads. Det følgende diagram med den korte beskrivelse, illustrerer denne referenceramme på en simpel måde. Det har vist sig brugbart i andre sammenhænge. (Assagioli 1961)
I artiklen: Psykosyntese - vejen til dit højere selv, kan du læse en uddybende beskrivelse af ovaldiagrammet .