Kreativitet og undervisning

Kreativt udtryk i undervisningen ( 5 af 8 )


I denne artikel beskriver Assagioli hvor vigtigt det er at anvende kreative udtryk som fx tegning, dans, skuespil i undervisningen, da disse metoder kan virke frigørende for såvel de højere bevidsthedslag som de fortrængte følelser.

 

Teknikker til kreativt udtryk

Der er tilstrækkelig information til rådighed omkring principperne og de generelle teknikker til kreativt udtryk og da børn og voksne tager dem til sig med glæde kan de med lethed integreres i undervisningen. Der er sandelig mere behov for regulering end stimulering.

Det mest simple er frit at stille anvendeligt materiale til rådighed for eleverne. I begyndelsen består det mest af dynger af papir og farvepensler. Senere kan noget plasticmateriale, let at forme, fremskaffes. Der er to måder hvorpå læreren kan introducere kreative udtryk. Et er at opmuntre eleven til frit at tegne alt hvad han ønsker eller som kommer til eleven. Tale og skrive udtryk skal også opmuntres.

En anden metode er, at inspirere eleven med en start ide eller forslag og, som leder hans fantasi ind i en kreativ proces. Eleven kan for eksempel præsenteres for et objekt, som et bjerg, havet, en blomst, en frugt eller et dyr og så bede eleven om at bygge en historie op om dette. Det er erfaret at musik og lyde ligeledes kan inspirere eleverne, især de auditive typer.

”Meningsfyldte” billeder kan også være en effektiv opmuntring. Dette er grundlæggende i testen ” Thematic Apperception Test” (TAT). Men, hvor denne test har til hensigt at afdække undertrykte følelser og komplekser, er vores formål at fremvise billeder med æstetisk værdi og udvalgt til at aktivere det overbevidste sind.

Sådanne billeder eksisterer i rige variationer. En gruppe af billeder består af store mænd eller kvinder og mytiske figurer, som repræsenterer ”de ideelle forbilleder” Naturobjekter er en anden kategori og til at starte med kan man vise simple billeder, som giver behagelige associationer så som blomster eller frugt, senere kan man vise billeder med større perspektiver, så som høje bjerge, vandet, himlen med stjerner og galakser.

Bevægelse giver mulighed for at udtrykke sig direkte, og det vækker glæde både hos børn og voksne. Først kan læreren opmuntre til simple rytmiske billeder, men senere få eleverne til frit at udtrykke forskellige højere følelser, så som glæde forundring, beundring osv.

Perioden mellem oplægget og det aktive udtryk, kan bruges til forberedelse i stilhed. Selv små børn kan lide dette og accepterer det, som øvelsen i stilhed på Montessoris skoler har vist. Med ældre børn kan man udvikle dette ”mellemspil” til direkte mental meditation , i form af refleksion eller en stille ”grublen” over det præsenterede emne, ide eller billede.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk