![]() |
Kreativt udtryk i undervisningen ( 4 af 8 )I denne artikel beskriver Assagioli hvor vigtigt det er at anvende kreative udtryk som fx tegning, dans, skuespil i undervisningen, da disse metoder kan virke frigørende for såvel de højere bevidsthedslag som de fortrængte følelser. |
Du er her : Psykosyntese & undervisning » Psykosyntese & undervisning
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | næste
Relaterede artikler :
Betragtninger om uddannelse (Begynder) Undervisning af velbegavede og højt begavede børn (Begynder) Generationernes konflikt og livsfasernes psykosyntese (Begynder) En psykologisk metode til at lære sprog (Begynder) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Kreativt udtryk i undervisningen |
Resultater af kreative udtryk
Tidligere referencer har belyst det faktum at resultatet af udtrykket afhænger af det niveau, som det udspringer fra. De mest almindelige kilder er fra drifterne, lysterne, begæret, og følelserne der kommer fra det laveste og det mellemste niveau af det ubevidste . To af disse basisdrifter, de seksuelle og de krigeriske og aggressive kræver speciel opmærksomhed, da de er årsag til alvorlige og presserende undervisningsmæssige problemer.
En undersøgelse af den nuværende verdenssituation anskuet fra en psykologisk synsvinkel, vil klart afsløre, at det meste af dens ondskab og farer hænger sammen med en manglende korrekt kontrol og konstruktiv brug af disse uimodståelige energier, som driver og ofte besætter både individer og grupper.
Derfor er en belysning af passende metoder til at få dem under kontrol og give dem et harmløst udløb, udnytte dem til det yderste til brugbare og konstruktive formål, et tvingende uddannelsesmæssigt, sociologisk og ligefrem politisk mål. Dette nødvendiggør en transformation og hvor det er muligt en sublimering af disse energier.
En sådan transformation bør ikke være kunstig frembragt eller noget der opnås gennem tvang.
Det er en naturlig psykologisk proces og i nogle tilfælde fremkommer den spontant. Sublimeringen af seksualiteten er beskrevet og behandlet af psykoanalytikere og i litteratur, især i biografier er der en overflod af eksempler på transformation af seksualitet til følelsesmæssig, romantisk og idealistisk kærlighed. Ligeledes er det tydeligt hvordan tilfredsstillelsen af den krigeriske lyst stimuleres ved at se andre i aggressive situationer, som fx ved tyrefægtning, boksning, konkurrencesport og i forbindelse med kampe i film, så som westerns. Det bør påpeges, at på et højere niveau kan den krigeriske energi benyttes til at kæmpe mod social uretfærdighed og til at tjene humanitære formål.
Men sådan en transformation er ikke let og uden uønskede konsekvenser, men bort set fra det, er behovet for en tilskyndelse og guidning hertil absolut nødvendig. Sådanne midler eksisterer og er tilgængelige. Hvad der er behov for er at udbrede kendskabet til dem og lære og tilskynde til deres anvendelse inden for alle aspekter af det menneskelige liv. (Læs Assagiolis artikel: Forvandling og sublimering af seksualdriften)
Blandt disse midler er kreative udtryk meget effektive og meget velegnet i undervisning.
Dets første direkte resultat er frigørelse eller katarsis. Aristoteles har beskrevet den katarsis, som skabes når teaterpublikummet deltager i de følelser der udtrykkes i drama eller tragedier. Men katarsis, som er resultatet af kreative teknikker, er mere direkte og tilfredsstillende.
Kreative udtryk kan fremkomme i en grov og primitiv form eller det kan være resultatet af forarbejdningsprocessen, som det tidligere er nævnt. Det, at det ofte tager en symbolsk form forhindrer ikke dets frigørende effekt, for både ubevidste og bevidste drifter kan finde forløsning via en indirekte og symbolsk form. Dette giver muligheder for en omfattende anvendelse indenfor psykoterapi, uddannelse og lederskab af de brede befolkningsgrupper.
Det kreative udtryk som fremkommer på de højere, overbevidste niveauer af det ubevidste er anderledes. Det fremkommer gennem vækkelse af potentialer, som selvom de er til stede i alle mennesker, ofte er i dvale. De bliver nogle gange vakt gennem en magtfuld påvirkning fra ualmindelig stærk stress eller en nødsituation eller som respons på en stærk appel. Blandt disse højere lyster, begær og aspirationer, som for nylig er blevet erkendt blandt flere psykologer er: Lysten til selvudvikling; behovet for at kende og forstå meningen med livet; kærlighed i dets højere aspekt, som medfølelse eller altruisme; aspirationen til at forbinde sig med et større hele og med højere realiteter og væsener. Men også realiseringen og udfoldelsen af højere værdier af etisk, æstetisk og religiøs natur.
Disse højere drifter finder i det moderne liv et klima, som fejler med hensyn til at opmuntre og stimulere dem, men også som er direkte ugunstigt og fjendtligt indstillet. Da følelser, fantasi og de forskellige former for spirituel udtryk bliver betragtet som værende uden nogen praktisk eller økonomisk værdi, bliver de negligeret og undertrykt af den bekymrende jagt på effektivitet og succes. De bliver ikke forstået og værdsat og bliver betragtet, som noget direkte forstyrrende. Når børn sommetider giver spontant udtryk for dem og det gør de oftere end voksne, da de har færre hæmninger, bliver de ikke sjældent hånet eller latterliggjort af deres fornuftige voksne.
Dette frembringer undertrykkelser, der på nogle måder svarer og på andre måder modsvarer dem frembringes i forhold til de lavere drifter og det har alvorlige konsekvenser, så som oprør, depression, en følelse af psykologisk isolation og forvirring.
De højere drifters kreative udtryk frembringer yderst positive resultater. Det fremkalder glæde og giver krydderi på tilværelsen, det udvider bevidsthedsfeltet , det skaber ”højdepunktsoplevelser” oplevelser, som Maslow udførligt har beskrevet. (1962) Det hjælper med at integrere personlighedens mangfoldige aspekter og funktioner til et større og rigere hele, og tilvejebringer dets psykosyntese . Det opstarter en proces af indre kreativitet, som kan kulminere i en reel skabelse og genskabelse af personligheden.
Ud over disse generelle resultater, har opvågningen af det overbevidste og dets trængen ind i den bevidste del af personligheden meget specifikke og gavnlige virkninger. Et er en tidlig udvikling af de sproglige talenter, som nogle gange tydelig viser sig i typen og kvaliteten af det udtrykte. Mekaniske færdigheder, litterære eller kunstneriske gaver eller organisationstalent - kan alle fremkomme og være en kilde til opmuntrende selvrealisering for barnet eller teenageren. Den unge oplever en levende, sommetider entusiastisk interesse i at kultivere og udvikle det nyopdagede potentiale. Nogle gange sker dette i så udpræget en grad at barnet bliver betragtet, som et højtbegavet individ.
Der burde ikke være grund til at fremhæve det værdigfulde i denne opdagelse, såvel for individet og samfundet som et hele. Men selvom opdagelsen og den behørige uddannelse af dette uvurderlige menneskelige materiale, dette ”psykologiske uran”, er ved at blive betragtet, som en af de væsentligste uddannelsesmæssige opgaver, bliver det stadig langt fra mødt med tilstrækkelig opmærksomhed og anvendelse.
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()

Nærværsmeditation - workshop 30.3 - 01.4![]()

Skabende Meditation - workshop 18-20 maj![]()

Videoer fra Synteseakademiet![]()

Spirituel Psykoterapi - Workshop 28-29.3![]()

bognyhed: Dine syv holotyper![]()

Uddannelse i energipsykologi - sep. 2012![]()
![]()
