Oversat af Ebba Larsen
Tip: Udprint via printikon på højremenuen.

Artiklen beskriver kortfattet et emne som Roberto Assagioli behandler meget dybtgående i sin bog Viljens Psykologi.

Det er en almindelig opfattelse, at gennemførelse af effektive handlinger i verden kræver, at viljen anvendes. I dag er der behov for at nå resultater, for at ændre eksisterende tilstande, og for at opbygge og skabe, men samtidig er der hindringer at besejre, vanskeligheder at overvinde og modsætningsforhold at udligne og udrede. I alle disse situationer er det nødvendigt, at viljesenergien anvendes.

Hvad er vilje? Hvordan anvendes den?

Det samme er tilfældet, hvad angår handlinger i det indre. I de indre verdener er viljen den mest kraftfulde energi, der virker som grundlag for alle andre energier og gør dem virksomme. Men går man fra en indlysende antagelse videre til at få en klar erkendelse af viljens natur, kvaliteter og rigtige anvendelsesmuligheder, så kommer man i vildrede. Der kan ikke hentes megen hjælp i nutidens psykologi til at forstå dette vigtige og betydningsfulde emne, for psykologien har ignoreret eller afvist denne centrale kraft og funktion hos mennesket. Vender man sig til filosofien for at få en definition, står man over for varierende og modsatrettede synsvinkler. De mange drøftelser vedrørende emnet, om vi har en fri vilje eller ej, har ikke ført til forståelse, men har tilsløret eller dæmpet de helt grundlæggende spørgsmål: hvilken egenskab har den fri vilje, hvordan anvender man den, og hvordan kan man med særlige teknikker udvikle og tilpasse den.

Men ligesom det ikke er nødvendigt at kende naturen af elektricitet, så er det lykkeligvis heller ikke nødvendigt at kende den essentielle natur af viljen for at blive vidende om dens eksistens og kraft og for at blive i stand til at anvende den. Viljens kraft er noget, der erfares direkte og erkendes fuldt ud. Viljen er en af de egenskaber, der beviser sin egen kraft, og den behøver derfor intet ultimativt bevis eller tilkendegivelse. Den kan sammenlignes med en æstetisk bevidsthed og erfaring.

Intuitiv årvågenhed og glæden ved skønhed er primære evner og gaver, der har rod i alle æstetiske teorier. Det samme gælder opvækkelsen og anvendelse af den etiske samvittighed . Man kan sige, at et menneskes intuitive opfattelse af det gode er uafhængigt af enhver formulering af moralske normer, regler og teorier. Og således er det også med hensyn til viljen.

Vi er villende væsener

Vi kan derfor begynde med den fundamentale kendsgerning, at vi véd vi er “villende” væsener, der ikke alene er i stand til at vide, føle, forestille, vise kærlighed, men også til at ville. Fra denne forudsætning kan vi fortsætte til det praktiske spørgsmål om, hvordan vi bedst kan anvende denne dyrebare evne eller gave. Det første krav der stilles, er en klar opfattelse af de forskellige faser eller stadier i anvendelsen af viljen. De kan studeres ud fra følgende opstilling:

1. Formål, hensigt og mål samt vurdering og motivation.

2. Overvejelse. Analysering af motiver, impulser, mål og valg .

3. Beslutning . Valg af det tilsigtede, af målet der skal opnås, og af handlingen der skal udføres.

4. Bekræftelse. Tilkendegivelse af viljen til at opfylde hensigten.

5. Planlægning. Udarbejdelse af et definitivt handlingsprogram – valg af metoder til implementeringen i de forskellige stadier (både en kort- og langtrækkende planlægning).

6. Udførelse. Styring og projektering af de forskellige energier, der er nødvendige, for at planen kan virkeliggøres ved at anvende de egnede teknikker.