Træning af viljen

Træning af viljen ( 9 af 14 )


Viljen er i følge psykosyntesen den vigtigste psykologiske funktion, da den har til opgave at lede og dirigere alle de andre psykologiske funktioner og kræfter. Assagioli giver i denne artikel en dybtgående beskrivelse af dens natur og udvikling


Den stærke viljes karakteristika

Disse kan opsummeres som følger:
Kraft (energi) – Dette er indlysende, og kræver ingen kommentarer, men det er nødvendigt at se i øjnende, at kraft ikke er nok. Der er ingen tvivl om, at hvis en vanskelig opgave skal udføres, eller en stærk impuls modstås, kræves der en hel del kraft. Men hvis sådanne handlinger kun er lejlighedsvise og sporadiske, kan man ikke sige at viljen virkelig er stærk. For at være det må den også besidde:

Udholdenhed – Det er evnen til at gentage de handlinger, man har besluttet at udføre, regelmæssigt og i lang tid. Hvad angår visse opgaver af lang varighed, er målbevidsthed mere nødvendig end kraft, og den førstnævnte erstatter delvist den sidstnævnte.

Vi har et typisk eksempel på dette hos Charles Darwin, som besad så få fysiske og nervemæssige kræfter, at han var ude af stand til at have en lang samtale og kunne kun arbejde lidt over en time hver dag. Han overvandt dog denne skavank ved at anvende metoden “lidt og ofte”, og på denne måde gav han verden sin store epokegørende bog.

Koncentration – Standhaftighed og kraft er ikke nok, hvis vore mange interesser og gøremål spreder vore kræfter i tusinde små bække. Det er af ringe værdi at have energien og vedholdenheden til at forblive ved et skrivebord i 10 timer, hvis vi i løbet af den tid deler vor opmærksomhed mellem mange bøger, eller hvis vi narrer os selv til at tro, at vi kan have mange projekter i gang samtidig. Det er årsagen til, at mange aktive bemærkelsesværdige og intelligente mennesker intet producerer af afgørende betydning.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk