Træning af viljen

Træning af viljen ( 7 af 14 )


Viljen er i følge psykosyntesen den vigtigste psykologiske funktion, da den har til opgave at lede og dirigere alle de andre psykologiske funktioner og kræfter. Assagioli giver i denne artikel en dybtgående beskrivelse af dens natur og udvikling


Øvelser der træner viljen i dagligdagen

Dagligdagen med alle dens pligter og gøremål byder på talløse muligheder for at udvikle viljen. De fleste af vore aktiviteter kan være nyttige, idet de ved deres formål, vor indre holdning, og den måde vi udfører dem på, kan blive gode øvelser for viljen. For eksempel kan det simple faktum, at vi står op om morgenen på et bestemt tidspunkt, være en sådan øvelse, hvis vi med dette formål står ti eller femten minutter tidligere op, end vi plejer. Også det at klæde sig på om morgenen kan give os en sådan mulighed, hvis vi udfører de forskellige nødvendige bevægelser med opmærksomhed og præcision, hurtigt og dog ikke forjaget. Her er der en meget vigtig, værdifuld evne, der kan udvikles i dagligdagen: At lære hvordan man “skynder sig langsomt”. Det moderne liv med dets stress og anstrengelser er medvirkende til at skabe en vane hos os med “at skynde os”, selv når omstændighederne ikke kræver det – et resultat af “massesuggestion”.

At skynde sig langsomt er ikke nemt, men det er muligt, og det baner vejen for effektivitet og produktivitet uden anspændelse og udmattelse. Det er ikke nemt, fordi det kræver af os, at vi næsten er to personer: Den som handler, og den som samtidigt kigger på os som en iagttager. Men blot det at prøve at gøre det, udgør en god måde at udvikle viljen på.

Ligeledes i løbet af resten af dagen, om det er på kontoret, i forbindelse med andet arbejde, eller mens man udfører huslige pligter kan man gøre mange øvelser for at udvikle viljen, som samtidigt vil kunne sætte os i stand til at udfolde visse kvaliteter, som vi har brug for. For eksempel det at lære at være uforstyrret eller at samle tankerne, mens man udfører sit daglige arbejde, ligegyldigt hvor kedsommelig opgaven end måtte være. Eller at lære at kontrollere følelser og utålmodighed, når man konfronteres med mindre vanskeligheder eller ubehageligheder, f.eks. som at befinde sig i et overfyldt tog, at vente på at en dør bliver åbnet, når man bemærker en underordnets fejl eller fejltagelser, eller når man oplever uretfærdighed fra en overordnet.

Når vi kommer hjem, har vi mulighed for lignende værdifulde øvelser. Vi kan kontrollere impulsen til at give luft for vort dårlige humør, der måske skyldes at nogen har fornærmet os, eller at vi er optagede af problemer på arbejdet, og roligt bære over med, hvad vi bliver udsat for og prøve at rette op på disharmoni i hjemmet, etc. Ved aftensmaden, er øvelsen at kontrollere impulsen til at spise hurtigt, mens man tænker på sit arbejde, etc., ligeså nyttig for helbredet som for viljen. Vi bør tvinge os selv til at tygge grundigt og nyde vort måltid med et afslappet og roligt sind. Om aftenen har vi andre muligheder for træning, som f.eks. at modstå fristelsen til at lade andre mennesker eller ting lede os bort fra det vi ønsker at gøre.

Hvad enten vi er på forretningsrejse eller hjemme, hvor det er muligt, må vi beslutsomt stoppe med at arbejde, når vi er trætte, og kontrollere ønsket om at skynde os med at gøre et arbejde færdigt. Vi bør hellere klogelig hvile os og rekreere. En kort hvileperiode, når man begynder at blive træt, er af større værdi end en lang hvile, der bliver nødvendig på grund af udmattelse. I industrien har man anvendt korte og hyppige hvileperioder, hvilket har resulteret i, at arbejderne har ydet mere.

Under disse hvileperioder er det nok at udføre nogle få muskeløvelser eller at hvile sig i få minutter med lukkede øjne. Når det gælder mental træthed, er fysiske øvelser generelt mest givende; dog kan den enkelte gennem praksis selv finde ud af, hvad der passer ham eller hende bedst. En af fordelene ved sådanne korte og hyppige afbrydelser er, at man hverken mister interessen i eller incitamentet for det arbejde, der ligger foran én, og samtidig overvinder træthed og nervøse spændinger. En ordnet rytme i vore aktiviteter skaber harmoni i vor væren , og harmoni er en universel lov i livet.

En god øvelse er at trække sig tilbage på et fastsat tidspunkt; beslutsomt at afbryde læsning eller en interessant samtale. Det er vanskeligt at udføre alle disse øvelser godt, specielt i starten, og at forsøge at gøre dem alle på én gang vil nemt føre til, at man mister modet. Det er derfor tilrådeligt at begynde med nogle få, spredt over dagen, og når det lykkes med disse, øger man antallet, varierer dem og veksler imellem dem, og udfører dem med godt humør og interesse. Man oplever succes og nederlag, sætter sig mål og prøver at nå dem med en konkurrenceminded sportsånd. På den måde undgår man faren for at gøre livet for stift og mekanisk, og man gør det, der ellers ville være kedelige pligter, til noget interessant og farverigt. Endvidere bliver alle, vi har omgang med, vore samarbejdspartnere (uden at vide det!). F.eks. bliver en dogmatisk overordnet eller en krævende partner de mentale træningsredskaber, som vi kan udvikle vor vilje på – viljen til de rette menneskelige relationer - ved netop at give os de udfordringer vi har brug for i arbejdet. Når serveringen af et måltid bliver forsinket, giver det os lejlighed til at øve tålmodighed og sindsro, og chancen for at læse en god bog, mens vi venter. Venner, der snakker for meget eller spilder vor tid, giver os chancen til at kontrollere, hvor meget vi taler. De lærer os den kunst høfligt, men bestemt at nægte at deltage i unødvendige samtaler. At være i stand til at sige “nej” er en vanskelig, men meget nyttig disciplin.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk