Træning af viljen

Træning af viljen ( 4 af 14 )


Viljen er i følge psykosyntesen den vigtigste psykologiske funktion, da den har til opgave at lede og dirigere alle de andre psykologiske funktioner og kræfter. Assagioli giver i denne artikel en dybtgående beskrivelse af dens natur og udvikling


Oplevelse af viljen

Følgende spørgsmål opstår så: Er det muligt at forme og udvikle en vilje af denne art? Hvordan skal man gribe sådan en opgave an? Og ved hjælp af hvilke midler kan den løses? Det er muligt at opnå en sådan vilje. Både fortiden og nutiden giver os mange eksempler på mænd og kvinder, som har opnået det. Midlerne eksisterer og har altid været mere eller mindre kendte og anvendte. Den sidste tid har vist fremgang i denne henseende. Der har været foretaget og bliver stadig foretaget undersøgelser af mindre kendte fakta, den menneskelige psykologis love, af de forskellige manifestationer af følelser og af de kræfter, der ligger latent i selvet .

Viljen forveksles ofte med stærke drifter, stædighed, impulsivitet og intens udadvendt aktivitet. Det er almindeligt at beundre personer med en stærk vilje, såsom forretningsmanden, der starter i det små og opbygger en formue; den strenge og myndige general og den opdagelsesrejsende, der møder farer og ubehag. Det er dog temmelig muligt, at alle disse personer ikke virkeligt besidder en stærk vilje, og at de kan være “besat” af en drift, såsom pengebegærlighed, ambitioner, sensationstørst og den glans der omgiver eventyret.

For at vide hvad viljen virkelig er, må vi opdage den i os selv. Det er en indre tilstand, der er vanskelig at beskrive eller definere. Det er en af de mest fundamentale oplevelser, som faktisk ikke kan beskrives med ord, men må opleves individuelt. Hvem kan forklare hvad sansen for skønhed består i, og hvordan den vækkes i mennesker? Det er en “åbenbaring”, en “opvågning”, som kan komme til et menneske, mens det iagttager en vidunderlig solnedgang, en majestætisk gletscher, eller ser ind i et barns klare og uskyldige øjne. Den kan opstå, mens man iagttager “Den Sidste Nadver” af Leonardo da Vinci eller Michelangelos “David”; under læsning af et af litteraturens mesterværker, eller når man lytter til de himmelske harmonier i Wagners “Parsifal”.

Denne opvågnende sans for skønhed, der først er uklar, bliver mere klar og mere udviklet gennem gentagne oplevelser af æstetisk art, og bliver ligeledes dyrket gennem studiet af æstetik og kunsthistorie. Men intet intellektuelt studie kan i sig selv erstatte den indledende åbenbaring.

Selv om den æstetiske sans ikke kan læres af andre, kan den hjælpes til at blive vakt og ofte fremkaldes ved at skabe gunstige omstændigheder for dens vækkelse. F.eks. ved rolig og gentagen iagttagelse af naturen og kunstgenstande, eller ved at åbne sig selv for musikkens fortryllelse.

Det samme gælder viljen. På et bestemt tidspunkt, almindeligvis i en krisesituation, har vi en levende og umiskendelig indre oplevelse af dens virkelighed og natur. Når vi står ansigt til ansigt med fare, når vor instinktive selvopholdelsesdrift tilskynder os til at ty til flugt, eller når frygten truer med at lamme vore lemmer, opstår der pludselig fra de mystiske dybder af vort væsen en uventet energi, som gør det muligt for os at sætte en fast fod på afgrundens kant, eller at konfrontere vor angriber med ro og beslutsomhed. Over for en overordnets truende holdning, eller når vi står foran en ophidset flok mennesker, når enhver fornuft siger os, at vi skal opgive, giver viljens kraft os kraft til beslutsomt at sige: “Nej!  Ligegyldigt hvad det måtte koste – jeg står ved mine overbevisninger; jeg vil udføre det jeg betragter som min pligt”. Ligeledes når vi står over for en indsmigrende og forførende fristelse, rejser viljens kraft sig, ryster os ud af vor farlige eftergivenhed og befrier os fra snaren.

I andre tilfælde kommer den indre oplevelse af “at ville” til os på en mere rolig og underfundig måde. Under stilhed og meditation , når vi omhyggeligt undersøger vore motiver, eller tankefuldt overvejer vore beslutninger, opstår en “stemme” i os, lille men klar, der leder os i en vis retning; en anderledes stemme end den der hører til vore almindelige motiver og impulser. Vi føler, at den kommer fra den virkelige og centrale kerne i vort væsen. Eller også bliver vi i denne indre oplysning klar over, at den væsentlige tone i ånden er viljen; en overvældende energi, der fejer enhver forhindring til side, og gør sig uimodståeligt og effektivt gældende.

Den nemmeste og mest forekommende måde, som vi kan opdage vor vilje på, ligger imidlertid i beslutsom handling og kamp. Når vi anstrenger os fysisk og mentalt, når vi aktivt brydes med en forhindring eller modstridende kræfter, føler vi en særlig kraft stige op i os. Vi bliver besjælet af en indre kraft og oplever en følelse af vilje.

I disse sidste tilfælde, er det imidlertid sjældent den rene og ublandede vilje, da vor handling ikke alene bestemmes af en direkte viljeshandling , men også af en mangfoldighed af ønsker, håb, frygt, behov og drifter.

Det er vigtigt fuldstændigt at fatte den fulde mening og den enorme værdi, der ligger i opdagelsen af viljen. Ligegyldigt på hvilken måde det sker, enten spontant eller gennem bevidst handling, i en krise eller under en stille indre erindring, udgør det den vigtigste og mest afgørende tildragelse i vort liv. Viljen er vor individualitets centrale kraft, vort inderste væsen. Derfor er opdagelsen af viljen på en vis måde midlet til opdagelsen af vort sande væsen.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk