Forholdet mellem vor vilje og den universelle vilje

1. Erkendelsen af vor sande plads i universet
Den kan nemt erhverves ved hjælp af en øvelse i refleksiv meditation . Lad os neddæmpe aktiviteterne i sindet og berolige følelserne, “skabe stilhed” i os selv – i det mindste i en vis udstrækning. Lad så følelsen af universets uendelige storhed gennemtrænge os. Lad os føle os som små partikler i det, magen til myriader af andre partikler. Lad os indse at vi er en af de mange millioner indbyggere på en lille planet – én af en stjernes planeter, som selv kun er én ud af millioner af sole, der danner en galakse, og at galakserne er talløse. En sådan meditation frembringer lidt efter lidt, eller til tider øjeblikkeligt, en indre forandring, der kunne kaldes en indre “kopernikansk revolution”. Vi lever og handler ikke længere, som om vi var universets centrum. De sande proportioner og forholdet mellem universet og os er etableret. Og dog, ved et mærkeligt psykologisk paradoks, i stedet for at føle os små og ydmygede, oplever vi en følelse af udvidelse og en ny værdighed. Vi mister vor falske følelse af vigtighed, vor opblæste stolthed og indbildskheden omkring vore personlige fortjenester. Vi føler os i harmoni med universet, og føler endnu mere at vi er skabt af dets substans, som en dråbe vand er skabt af den samme substans som havet. Vi erkender, at vi er en integreret del af det og føler glæden ved denne erkendelse.

Fra denne meditation vender vi mere afbalancerede og afklarede tilbage til vort hverdagsliv, med en mere klar indsigt i personlige og praktiske problemer. Erindringen om det vil forblive hos os og støtte os gennem prøvelser og smertefulde tider. Det er nemmere at praktisere denne meditation i naturens midte, eller mens man betragter stjernehimlen. Men hvis dette ikke er muligt, kan man finde effektiv hjælp ved forinden at læse nogle sider i en bog om astronomi og ved at kigge på fotos af Mælkevejen og andre galakser, der viser uendeligheden i kosmos.

2. Adgang til den universelle vilje
Den foregående meditation har forberedt os og ledt os til det sidste og højeste mål i træningen og brugen af viljen . Ved at betragte storheden i universet, indser man at det ikke alene er en vidunderlig fysisk mekanisme, men at det er gennemtrængt og pulserende af liv; at det udvikler sig og er ledet af intelligente love; at det må have betydning og formål. Selv de, som ikke har en religiøs tro eller en bestemt livsfilosofi, kan næppe nægte, at universet er styret af udviklingslove. I stjernerne og i insektet, i atomet og i hjertet, ser vi den samme tendens eller retning mod et mystisk mål. Når vi er blevet klar over kræfterne i denne universelle lov, bliver det klart for os, hvor tåbeligt det er at modsatte sig den. Vi opdager, at den sande årsag til så mange mislykkede bestræbelser ligger i den ubevidste og uvidende manglende overholdelse af loven. Så vil en spontan tilskyndelse til at overholde den og samarbejde med den opstå i os. Og her igen har vi et paradoks: Ved frivilligt at underlægge sig den universelle Vilje med sin individuelle vilje og smelte sammen med den, bliver den individuelle vilje hverken udslettet eller formindsket. I samme øjeblik den synes at dø eller ophøre med at eksistere, rejser den sig forvandlet og med ny kraft.

Når det enkelte menneske vil samarbejde harmonisk med den Vilje, der styrer Universet, så samarbejder den Vilje med det menneske og stiller Dets egne ubegrænsede kræfter til rådighed for ham. I de Love, der styrer Kosmos, opdager mennesket de love, der bør styre hans egne handlinger.

På denne måde bliver viljen, idet den bliver god, på samme tid stærk og viis, og denne forening, denne syntese af de tre, vil skabe den komplette vilje – den Perfekte Vilje.

Noter

(1)  Bemærk, at der optræder visse variationer i formuleringen og rækkefølgen af disse psykologiske love i forhold til dem der optræder i hans senere bog: Act of Will (Viljens Psykologi.)
(2) Forfatteren anvender det engelske ord ”ideas” på en måde, så det mange steder kan oversættes med både ”idéer” og ”tanker”.