De vigtigste fakta og love inden for det psykologiske liv

De elementer, der udgør vort inderste væsen, kan groft klassificeres som: (1) impulser; (2) følelser (emotioner); (3) viden. Den første klassifikation indbefatter alle basale drifter, tendenser, og viljer. Til den anden klassifikation hører følelsesmæssige tilstande og følelser af enhver art. Den tredje klassifikation omfatter synssans, høresans, etc., og alle mentale billeder, holdninger, begreber og forestillinger. Disse elementer bør dog ikke betragtes som ubevægelige, statiske og fastlåste, men som levende kræfter i konstant aktivitet og transformation, hvis dynamikker reguleres af love, som er nøjagtigt lige så klare, som dem der gælder for fysiske energier.

Fra det psykologiske livs mange love vil vi kort nævne dem, der er mest nyttige i forhold til praktiske formål. (1)

1. Billeder eller mentale forestillinger og ideer  er tilbøjelig til at frembringe de fysiske betingelser og ydre handlinger, der svarer til dem.
Nogle psykologer har formuleret denne lov på følgende måde:

a. Enhver forestilling har i sig selv et bevægeelement, og
b. Enhver idé er en handling i sin indledende fase.

Dette forklarer, i det mindste delvist, kraften i “suggestion” og “overtalelse”, som så ofte driver os, eller som vi bruger endog ubevidst. Den forklarer også massesuggestionens overvældende indflydelse, der så intelligent og succesfuldt udnyttes af reklamefolk og andre “overtalere”. Til den indvending, at vi generelt ikke er bevidst om forestillinger og idéer, der transformerer sig selv til handlinger, kan der svares, at der sædvanligvis hober sig utallige mentale billeder op i os, der støder sammen og hindrer hinanden i at manifesteres.

2. Stillinger, bevægelser og handlinger har tendens til at fremkalde og intensivere de idéer, tanker, emotioner og følelser, der svarer til dem.
Dette er klart bevist ved det følgende eksperiment: Hvis vi lukker en hypnotiseret persons næve, lukker han gradvist den anden næve, løfter sin arm, presser sine læber tæt sammen, rynker panden, og hele hans udseende udtrykker vrede. Hvis man i det virkelige liv “spiller rollen” har dette tendens til at vække tilsvarende tanker og følelser. Der vil det at tale i en hård tone og opføre sig, som om man var vred, have tendens til reelt at vække vrede. Man ser ofte dette hos drenge, som begynder at slås for sjov, gradvist bliver ophidsede, og ender med at slås for alvor.

Den metode, der anvendes af forskere for at trænge ind i andres psykologiske tilstand, er også baseret på denne lov. De efterligner kunstigt de personers kropsholdninger og ansigtsudtryk, som de observerer, og ved at gøre sådant vækker de den tilsvarende psykologiske tilstand i sig selv.

3. Idéer, tanker og forestillinger har tendens til at vække emotioner og følelser, som svarer til dem. F.eks. synet af en begravelse fremkalder en følelse af sørgmodighed, vækker frygten for vor egen og vore kæres død. Tanken om pludselig fare vækker frygtfølelser. Derfor har ideer/tanker og forestillinger tendens til at frembringe: (1) handlinger, i overensstemmelse med den første lov; (2) emotioner, i overensstemmelse med den anden lov.

Men hvilke får overhånd – handlinger eller emotioner? Det afhænger af to faktorer: a. Tankens eller forestillingens natur; b. En persons psykologiske type. F.eks. vækker forestillingen om fare hos en aktiv person hovedsageligt trangen til at anvende praktiske midler til at undgå den. Hos en emotionel type vækkes frygten i en sådan grad, at handlekraften kan lammes. Hos en mental type vil tankerne og de mentale forestillinger være stærkere end emotionerne, og vil have tendens til at vække andre tanker og forestillinger.

4. Emotioner og indtryk har tendens til at vække og intensivere idéer, tanker og
forestillinger, der svarer til eller er associerede med dem. F.eks. frygten for at blive syg vækker en serie af forestillinger om sygdom, som er skadelige, både fordi de skaber nedtrykthed, og endnu mere fordi de mentale billeder, der således er vækket, har tendens til at frembringe de tilsvarende fysiske tilstande, d.v.s. psykosomatiske problemer (gennem ikrafttrædelse af lov 1)

5. Opmærksomhed, interesse, bekræftelser og gentagelser forstærker de idéer, tanker og forestillinger de er centrerede om.

Opmærksomhed gør forestillinger og tanker mere klare og nøjagtige, og gør os i stand til at finde nye elementer og nye detaljerede oplysninger i dem. Det kan sammenlignes med en linse, som vi iagttager en genstand gennem. Billedet bliver større, mere klart og skarpt. Det der befinder sig i centrum for vor opmærksomhed bliver tydeligere, hvorimod det der befinder sig i omkredsen forbliver mere uklart. (Sidstnævnte kan kaldes “marginal bevidsthed”; det hører til en semi-bevidst sfære, en mellemzone mellem det bevidste og ubevidste ).

Interesse gør forestillingerne og tankerne mere fremtrædende. Den får dem til at optage en større plads i vort bevidsthedsfelt og forbliver dér i et længere tidsrum. Den forøger og forstærker vor opmærksomhed. Omvendt har opmærksomhed tendens til at forøge interessen.

Bekræftelser bevirker en identificering med de forestillinger og tanker vi har, og giver dem mere kraft og effektivitet.

Gentagelse fungerer ligesom hammerslag på et søm, og medfører at tanken og billedet trænger igennem og sætter sig fast, indtil den dominerer og endog besætter sindet . Det er en teknik, der hele tiden anvendes i reklamer, og de millioner, de bruger på at vise den samme reklame for offentligheden mange gange, er et bevis på gentagelsens effektivitet. I den forbindelse vil jeg tilråde at studere de forskellige psykologiske teknikker, som anvendes af reklamefolk, både for at forhindre os i irrationelt at underlægge os deres indflydelse, og også at anvende dem til gode formål i træningen af vor vilje .

6. Gentagelse af handlinger intensiverer drivkraften til vedvarende gentagelser og gør deres udførelse lettere og bedre, indtil de bliver udført ubevidst.
Vaner er nyttige. De repræsenterer en stor energibesparelse. Man kan sammenligne dem med gader og veje. Det så meget nemmere og mere bekvemt at gå på en gade, end det er at sno sig frem gennem vegetationen på et stykke uopdyrket land. Når gentagne vanehandlinger overtages af det ubevidste, bliver bevidstheden frigjort til andre og højere aktiviteter. Det er et anerkendt faktum for biologiske funktioner. Hvilken byrde det ville være for os, hvis vi var nødt til at ånde og fordøje bevidst!
I sin bog, La Psychologie de l’Education, går Gustave Le Bon så vidt, at han udtaler, at dannelse er “kunsten at få det bevidste til at gå over i det ubevidste”. Det er sandt hvad angår lærdom og færdigheder, men det er bestemt ikke sandt for al dannelse. Man kunne sige, at lige nøjagtigt det modsatte er sandt, hvad angår de højere aspekter af dannelse. I det omfang dannelse fastholder sin etymologiske mening, er dets formål og funktion at "“uddrage” de latente muligheder fra det ubevidste, at aktivere dets slumrende energier, især i dets højere dele, det overbevidste .

Endvidere, er der fare i vaner; de har tendens til at begrænse os og kun lade os følge den slagne vej. Men som William James passende har sagt: “Vilje og intellekt kan danne vaner for tanken og viljen . Vi er ansvarlige for dannelsen af vore vaner, og endog når vi handler i henhold til vaner, handler vi frit”.

7. Idéer, tanker, forestillinger, emotioner, følelser og drifter kombinerer og grupperer sig selv, og danner “psykologiske komplekser”.

På den måde skabes psykologiske grupperinger, som kan vokse til det punkt, hvor de faktisk bliver “del-personligheder”, der har et semi-uafhængigt liv. De udvikler sig som de forskellige “selv”, som beskrevet af William James (familieselvet – det professionelle selv – det sociale selv).

8. Psykologiske komplekser finder og bruger deres midler til at opnå deres mål – uden vor bevidsthed , uafhængigt af, eller endog mod, vor vilje.

Denne lov forklarer, hvorfor drifter og andre psykologiske kræfter søger at og ofte lykkes at slippe uden om eller overmande vor kontrol. Det er af Baudoin blevet kaldt “loven om underbevidst finalisme”, og i sin bog Suggestion and Autosuggestion (London, allen and Unwin, 1920) beskriver han fint, hvordan den virker, og udpeger de måder den anvendes på i terapi og uddannelse . Viden og anvendelse af denne lov er vigtig, fordi den gør tre basale opgaver for viljen mulig. Den første er ikke at være eller forblive domineret af disse komplekser eller del-personligheder. Det kræver, at vi anerkender, at de er der, og disidentificerer os fra dem, og således bliver i stand til at få herredømmet over dem. Den anden opgave er at anvende dem passende i overensstemmelse med behovene, omstændighederne og de mål vi ønsker at opnå. Den tredje opgave er at modificere disse komplekser, at forme disse delpersonligheder og så at harmonisere dem med hinanden som delkomponenter i vor generelle psykosyntese .

9. De psykologiske kræfter, som forbliver uudtrykte og som ikke får afløb i handling, opsamles, virker og transformeres i det ubevidste, og kan frembringe fysiske virkninger.

Det er kilden til mange psykologiske og psykosomatiske vanskeligheder, og den indikerer også måden de kan kureres på. Den har nøglen til den bevidste transformering og sublimering af vore drifter (seksuelle, aggressive, etc.), som er en af de vigtigste metoder i terapi, uddannelse og kreativ aktivitet.