Psykosyntese og undervisning

Betragtninger om uddannelse ( 1 af 13 )


Roberto Assagioli beskriver i denne artikel hvordan spirituelle værdier kan integreres i undervisningen uden at det nødvendigvis er i strid med princippet om at adskille religion og undervisning.



Kviklinks til artiklens overskrifter:

Uddannelseskrisen
Nye tiltag inden for uddannelse
Mental udvikling
Ekstroversion (udadvendthed)
Forening og syntese
Psykosyntese i uddannelsen
Uddannelse og opdragelse i familien
Undervisningsdifferentiering
Uddannelse i skolen
Spirituel udvikling
Metoder til spirituel undervisning
Meditation i uddannelsen



Oversættelse Keld Søgård
Tip:
Udprint via printikon på højremenuen.


Introduktion

Emnet uddannelse er af sådan en fundamental vigtighed og er af vital interesse for os alle og
dækker et meget bredt spektrum med alle dets varierede aspekter, at vi finder det nødvendigt at studere det. (selvom det kun er delvise betragtninger). Vi må også træne os i refleksiv meditation på dette emne og især indikere de udviklingsmuligheder og mål, som vi vil koncentrere vores kreative kræfter på.

Det er svært at vurdere de ydre resultater af vores meditation især med hensyn til de videre og langsigtede resultater, men vi må stole på - eller bedre, vi må have en stor tiltro til at sådanne resultater vil fremkomme, da energi følger tanke og tanker dirigeret af viljen og animeret af følelserne er kreative.

Midt i alle verdens begivenheder, som udvikler sig hurtigt omkring os og fra presset og hvirvlen af ydre aktiviteter, må vi huske, at alle synlige materielle begivenheder har en indre årsag stammende fra tankernes forestillingsevne og fra viljens kraft. Hold dette klart i din bevidsthed og lev efter det.
Fasthold accepten af dette og insister på at fremføre de nye former, som skal erstatte de gamle nedslidte former.

Meningen med uddannelse

Det første vi må gøre for at vurdere vores emne (og som må gøres i forhold til alle emner)
er at definere dets sande natur og mening i klare termer, dvs. lave en betydningsmæssig specifikation. Det er især vigtigt at gøre dette, når det handler om uddannelse, så vi kan blive bevidste om elementære misforståelser eller forvirring, som må udryddes.

Uddannelse er ofte blevet betragtet som lig med ”instruktioner” og overførelse af viden og information. Indtil for nylig (og selv nu!) har et flertal af skoler på forskellige niveauer udført dette mere eller mindre åbent. Uddannelse, i dets rigtige betydning, er noget helt andet, noget som er langt mere inkluderende og på mange måder har den helt modsatte betydning!

Instruktion betyder at fylde på, at tilføre noget som mangler, at udfylde et vakuum. Den
etymologiske mening af ordet uddannelse, betyder at uddrage (fra latin ”educere”) at finde eller uddrage noget, som allerede findes i det indre. At kaste lys over det der ligger skjult. At virkeliggøre det der er potentielt og udvikle det. (På dansk at trække dannelse ud af individet, oversætter)

Det betyder også fjerne de omstændigheder der begrænser og fremme vækst i det enkelte individ. Selvfølgelig indeholder uddannelse ligeledes videregivelsen af ideer, men dette skal kun betragtes som det første stadie, som et nødvendigt instrument og ikke som et mål i sig selv!
Begge aspekter er inkluderet i den almindelige forståelse af ordet ”uddannelse” og det skaber derfor ofte misforståelser eller forvirring om begreberne. Det ville derfor være værdifuldt at skelne mellem dem og altid udspecificere den eksakte mening ved for eksempel at skelne mellem ordene ”informativ uddannelse” og” formativ uddannelse”.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk