Uddannelse i skolen

De store forandringer, som på nuværende tidspunkt manifesterer sig på alle områder af livet, gør sig ligeledes gældende inden for undervisningssystemet, som er udsat for stor kritik og væsentlige diskussioner. Kompleksiteten i problemstillingen strækker sig fra de generelle basale principper og målene med uddannelserne til tekniske og organisatoriske problemer til bygninger og økonomiske midler.

Vi vil begrænse os til nogle af de basale problemer. Et af hovedproblemerne er, hvordan vi løser konflikten mental udvikling og den aktive dynamiske indstilling (der fremkalder individualistisk selvudvikling og anti-social holdning) på den ene side og tendensen mod forening, der når den overdrives skaber konformitet og påtvungen standardisering. Målet for det vise skolesystem bør være at finde en harmonisk balance mellem disse kontraster og gøre konstruktivt brug af dets højere aspekter.
Den voksende mentale udvikling og aktive dynamiske attitude kræver brug af de bedste metoder fra ”de nye uddannelsesmetoder” for at opmuntre og være retningsgivende for den aktive studerendes selvstændige initiativ.
På samme tid kan tendensen mod større forening være medvirkende til at styrke flere selvstændige gruppeprojekter, hvor der samarbejdes i fællesskab. Meget mere kan gøres, således som det er demonstreret gennem flere uddannelsesinstitutioners succesfulde eksperimenter inden for almen uddannelse.
Der har været forsøg, hvor skolen er organiseret som et selvstyrende miniature samfund med borgmester, dommere, forretninger osv. med læreren som vejleder. ”Scool City Pestalozzy” i Firenze er et sådanne eksempel. Værdien af sådanne eksperimenter er stor og uddanner eleverne til at være selvstændige, sociale væsener som får trænet deres vilje og udviklet deres forståelse for frihed og demokrati.
En anden vigtig faktor er at udvikle en venlig og munter atmosfære i klasserummet og bruge humoren så meget som muligt. Det indlærte skal berøre det ubevidste og derved skabe et stærkt indtryk, som hurtigt kan fremkaldes. Alle kedelige og uinteressante fakta vil blive afvist af det ubevidste og vil ikke blive husket, mens det som bliver indlært på en munter og spændende facon vil blive husket.
En anden nyskabelse af vigtig betydning er indførelsen af faget psykologi for unge teenagere og ældre elever. Videnskaben om mennesket vil og bør blive en af hovedvidenskaberne i fremtiden. Pubertetens indre konflikter, usikkerhed og forvirring, som følge af de genopvakte biologiske og psykologiske energier, vil skærpe interessen for kendskabet til sig selv. Derfor vil læren om menneskets psykologi komme i højsædet, hvis den præsenteres uden at være akademisk og tør, men snarere på den humanistiske måde.
De aktive metoder er specielt velegnede til at undervise i de forskellige psykologiske funktioner.
Øvelser i observation, visualisering, meditation , mental koncentration og kreativt arbejde kan sagtens udføres i klassen. De udgør en god forberedelse for den spirituelle uddannelse.