Uddannelse og opdragelse i familien

Behovet for uddannelse og opdragelse i familien og dets afgørende betydning for barnets sunde udvikling har jeg før været inde på. Dette er en ekstrem vigtig faktor, som alle forældre såvel som fremtidige forældre bør overveje alvorligt. De bør forberede sig seriøst på at påtage sig det ansvar og de pligter som det medfører.
De mest sandsynlige vanskeligheder vil hænge sammen med den udvikling alle sociale grupper gennemgår og som igen er en del af den generelle kritiske situation som menneskeheden gennemlever.
I gamle dage blev familien sammentømret og styret med autoritet. De positive kvaliteter i dette var, at der var stor kærlighed familiemedlemmerne imellem og en grad af opofrelse som inspirerede forældrene. Men denne kærlighed var ofte ikke oplyst, den var besiddende og jaloux og relationer til andre var for det meste karakteriseret af gruppeegoisme og var derfor udtryk for separatisme. Den moderne udvikling har frembragt forandringer i denne struktur og i familiens sammenhold og har løsnet båndende mellem familiemedlemmerne, nogen gange nærmest opløst dem.
Årsagerne til dette er mangfoldige, såvel samfundsmæssigt og psykologisk. Den aktive og udadvendte tendens frembringer en stærk centrifugal kraft, som tvinger mange familiemedlemmer ud af fællesskabet. Faderen er ofte optaget af sit arbejde og andre udvendige aktiviteter ofte i en grad som nærmer sig udmattelse. Moderens engagement i job og udvendige aktiviteter er ligeledes stigende, mens børnene overlades til skolen og institutioner og deres egne gruppe relationer.
Det er sagt om hjemmet, at det er ved at blive reduceret til en garage! Ligeledes har relationerne mellem kønnene betydet flere kriser, som følge af kvindernes frigørelse fra deres undertrykte roller og deres fuldstændige begravelse i deres pligter som kvinde. Alt dette er positivt, men har ligeledes også sine negative sider når det overdrives og det giver nye problemer.
Lige så alvorlig er generationskrisen mellem unge og ældre. Oprør og konflikter har ikke manglet den senere tid. Forfatteren Turgeniev har beskrevet dette i sin bog ”Far og søn”, men den senere tids udvikling har ofte bragt generationerne ud i nærmest fjendtlige forhold.
Bortset fra alt dette som bibringes gennem opdragelsen (eller burde bibringes) er der et andet fundamentalt problem, uafhængig af tid og sted. Børn er dybt afhængige af den psykiske indflydelse fra forældrenes liv og især af deres indstilling, komplekser og ubevidste konflikter. Mange psykologer og psykoanalytikere har påpeget de ofte skadelige og endog katastrofale følger som børn lider under.
En overbevisende beskrivelse af dette er gjort af Frances G. Wickes i kapitlet ”Forældre indflydelse” i den fremragende bog ”Barnets indre verden (The Inner World of Childhood”

Selvfølgelig kan forældre ikke klandres for at de ikke er fejlfri og forældre kan heller ikke forlange dette af sig selv. Men en seriøs forståelse af disse kendsgerninger og den største opmærksomhed omkring hvilke farer man udsætter barnet for, må få alle forældre til at tage deres ansvar alvorligt og at gøre alt som står i deres magt for at reducere overgrebene til et minimum og hvis det er muligt, at elimineres dem fuldstændigt.
Der er meget de kan gøre. Dybere kendskab til den menneskelige psyke er i dag udbredt og tilgængelig for alle via de mange bøger om psykologi. Det bør være en selvfølge for kommende forældre at sætte sig ind i de basale kundskaber omkring udviklingen af børns psykologi, og metoder til konstruktivt at ændre menneskelig adfærd. Der findes mange gode ikke-tekniske bøger og man kan om nødvendigt søge professionel rådgivning.

Men meget mere bør iværksættes ud fra et langsigtet perspektiv. En uddannelse i forældreskab burde være væsentlige tiltag i forbindelse med undervisningen af teenagere. Der er allerede en sådanne udvikling under opsejling og vi må forvente at det bliver mere udbredt i fremtiden. På samme tid er det et vigtigt krav, at der bliver lagt vægt på dette i fremtidige uddannelsestiltag.
Kun nogle få af hovedpunkterne vil vi nævne her:

1. Prænatal uddannelse
Det er blevet bekræftet at de psykologiske omstændigheder for moderen under graviditeten har en stærk indflydelse på udviklingen af barnet. For eksempel er det blevet påvist at uønskede børn ofte udtrykker selvmordstendenser senere i livet. Derfor bør moderens psykologiske holdning og familieatmosfæren omkring hende under graviditeten være så positive som muligt.

2) Forståelse af barnets sande natur
Troen på at barnet blot er et simpelt og ”gennemsigtigt” væsen kan få en til at tro at børn er lette at forstå. I virkeligheden er det langt fra sådan, hvilke de mange forskellige og ofte modsatrettede teorier omkring børn bevidner. En at de tidligere pædagoger Roausseau
betragtede barnet som instinktivt ”godt”, et naturligt sundt væsen, der ville udvikle sig normalt og harmonisk, hvis blot de blev skånet fra de skadelige virkninger af civilisationen. Andre pædagoger som Montessori har ligeledes, mindre overdrevet, påpeget de iboende positive kvaliteter i alle børn.

En totalt modsatrettet opfattelse havde Freud og andre psykoanalytikere, som gennem beskrivelser af de magtfulde instinkter, konflikter og komplekser i børn er gået så langt, som at beskrive barnet som ” et væsen som på ”mange måder er pervers”

Der er mange bøger og magasiner af varieret kvalitet som beskæftiger sig med barnets udvikling set ud fra forskellige vinkler. Desværre ignorerer nogle af disse dybden og højden i den menneskelige natur på trods af at disse også er tilstede i børn som voksne. I en af disse bøger der er god på visse områder omtaler de tre dygtige forskere end ikke det ubevidste, forestillingsevnen, kreativiteten, viljen og spirituelle oplevelser.
To bøger af høj kvalitet vil jer især fremhæve: ”Inner World of Childhood” af Frances Wickes og ”The Recreation of the Individual” af Dr. Hinkle (New York 1923) hvor specielt kapitlet ”barnet” er specielt konstruktivt.

3) Individuelle psykologiske forskelle

Disse er yderst vigtige og bør gives fuld opmærksomhed. Der er 3 forskellige typer:

1. Psyko-seksuelle forskelle
Disse er større end almindeligvis erkendt og kan iagttages fra den tidlige barndom.

2. Forskellige psykologiske typer (begge disse aspekter er velbeskrevet i Dr. Hinkel`s bog)

3. Den psyko-spirituelle konstitution
De specielle og unikke kvaliteter i ethvert menneske og dets levevej.

4) Indflydelsen fra fremtidens karakteristika
Nutidens børn og unge er anderledes end voksne i dag, da den indflydelse som nutidige børn er udsat for er væsentlig anderledes en den nutidens voksne opvoksede under. Dette faktum bør tages alvorligt.

Mange af de ”nye” aktive uddannelsesmetoder som nu bruges i de bedste progressive skoler, må støttes og på passende vis anvendes af de voksne både før og efter skolealderen nås, sammen med de skolemæssige uddannelsesmetoder.

De specielle og essentielle elementer i en familiopdragelse er:

a) Kærlighed
Det virker naturligt at elske sine børn, men at elske sine børn på den rette måde er noget som er ekstremt svært. Vi må frigøre os fra den udbredte illusion, at det er nok at elske og se i øjnene, at der er mange former for kærlighed. Nogle er skadelige og endda destruktive. Besiddende kærlighed, jaloux kærlighed, bekymret kærlighed har haft og har katastrofale konsekvenser.
Hovedpligten for forældre er derfor at udvikle og lære den svære kunst at elske på en vis måde.

b) Indirekte uddannelse
Der er et paradoks i familieopdragelse, som forældre bør være opmærksomme på. Den mest effektive opdragelse og påvirkning foregår ikke ved den direkte og belærende opdragelse, men gennem den ”psykologiske stemning”, som gennemtrænger hjemmet. Børn lærer ved at iagttage de voksnes ”levende eksempel”. Dette er ofte blevet betonet og kræver ingen forklaring. Men det er nødvendigt at påpege at accepten af dette princip ville skabe en revolution, hvis dette faktum blev praktiseret således at opmærksomheden flyttes fra hvordan børnene opfører sig til hvordan de voksne opfører sig! Dette er den logiske konsekvens af den kendsgerning, at forældrenes indre holdning og adfærd skaber den ”psykologiske atmosfære” og gør dem til ”eksempler” eller ”forbilleder” der uundgåeligt betinger børnene.

Den indirekte uddannelse og opdragelse beder forældre om at:

Undgå alle former for irritation, depression, frygt og andre negative tanker og følelser i nærheden af børnene. Alle bitre diskussioner mellem forældre bør elimineres.
Undgå at ”projicere” sine egne negative og aggressive følelser over på børnene.

Disse ting er svære krav til forældrene, men alle forsøg på at føre det ud i livet er sand kærlighed, en kærlighed som hviler i det rette motiv og styrke.
Et andet resultat af disse forsøg på følelseskontrol og selvdisciplin er den store godgørende virkning på en selv! Det paradoksale, set ud fra dette synspunkt, er at børnene tvinger forældrene til at opdrage sig selv!
Man kan tilføje, at hvis atmosfæren i hjemmet er præget af vis kærlighed, så vil relationerne familiemedlemmerne i mellem være reguleret af forståelse, tålmodighed, lattermildhed og ordnede aktiviteter. En ting, som forældre må forstå er, at såkaldt ”uartighed” hos børnene ofte er et produkt af urimelige og unaturlige forhold, som især er ubredt i de store byer. Børnenes fratages den direkte kontakt med naturen og mangler frihed til at røre sig og få en kropslig udfoldelse, som er nødvendig for en sund udvikling. Alle disse behov bliver mere og mere erkendt og en ny byplanlægning og livsstil vil udvikle sig for at tilfredsstille disse behov. De forældre, som ønsker at bryde igennem til deres børns indre liv, har en endnu sværere opgave med hensyn til forståelse, men de må søge hjælp inden for det ekspanderende psykologiske felt og den udvikling, som må forventes i fremtiden.
Ofte opstår de situationer hvor det er nødvendigt at udvise tålmodighed og imødegå børnenes spontane udbrud med opmærksomhed og uden at de afbrydes af kritik Deres spørgsmål kræver ligeledes præcise og forståelige svar, da de udgør muligheder for at tilbyde vejledning til barnets specifikke og umiddelbare behov.

Munterhed behøver ikke uddybes andet end, at det ikke betyder underholdning og ukontrolleret lystighed. Det er en kombination af harmoni og god humor, kvaliteter som denne tid mangler, men vi må forvente en stigning i disse kvaliteter, hvis der er en sandhed i at glæde vil blive den grundlæggende tone for fremtiden.

Værdien af ”ordnede aktiviteter” er tydelig, hvis vi erkender, at for at træne børn til at være selvstændige, så må de deltage i aktiviteter, som giver dem ansvar og udvikler dem. Det er vigtigt at deltage i nødvendige daglige aktiviteter og det har en værdigfuld udviklingsmæssig
betydning. Pligter i familien får børnene til at føle sig værdifulde og træner dem i harmonisk samarbejde. Disse bidrag fra barnets side skal værdsættes og belønnes.

Disse aktiviteter tilbyder den vise forældre utallige muligheder for at undervise i mange ting. Barnets samarbejde bør gives ret påskønnelse og endog en håndgribelig belønning.