![]() |
Betragtninger om uddannelse ( 3 af 13 )Roberto Assagioli beskriver i denne artikel hvordan spirituelle værdier kan integreres i undervisningen uden at det nødvendigvis er i strid med princippet om at adskille religion og undervisning. |
Du er her : Psykosyntese & undervisning » Psykosyntese & undervisning
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste
Relaterede artikler :
Kreativt udtryk i undervisningen (Begynder) Undervisning af velbegavede og højt begavede børn (Begynder) Generationernes konflikt og livsfasernes psykosyntese (Begynder) En psykologisk metode til at lære sprog (Begynder) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Betragtninger om uddannelse |
Nye tiltag inden for uddannelse
1. Dynamisk undervisning og et positivt livssyn
Den tætte forbindelse mellem disse to trends tillader os at behandle dem samtidig. Begge er drivkraften og tydelig i de ”aktive metoder” inden for den nye uddannelse. De indbefatter:
a) Direkte kontakt med naturen og med levende væsner: jorden, vandet, planter, dyr og tilsvarende aktiviteter, så som at opdrætte og passe dyr.
b) Specielle materialer til pædagogiske formål (Frobel, Montessory, Decroly o.a) eller værktøjer og maskiner til generel brug.
c) Samarbejde om familie pligter og husligt arbejde
d) Udarbejdelse af større projekter (eksempelvis blev en skolebygning konstrueret og bygget ud af træstammer af en gruppe lærere og elever i et bjergrigt område i USA. Arbejdet krævede brug af mange intelligenser og fagområder og ligeledes mange manuelle funktioner.)
e) Gruppeaktiviteter af forskellig slags og træning i selvstyrende skoler og samfund osv. Alt dette kan beskrives som: Learning by doing – education through active training (læring gennem praksis – uddannelse ved hjælp af aktiv træning).
Disse metoder er udtryk for virkelige fremskridt inden for uddannelse og vi forudser at disse metoder vil blive forbedret og udbredt mere og mere som tiden går.
De er i tråd med andre udviklingstendenser der omhandler større syntese og sammenhæng, mental udvikling og vil endda kunne udvikles i endnu højere grad.
Dynamisk undervisning har også en anden effekt. En forandring er nu ved at vise sig inden for undervisning og vil udfordre den traditionelle, urealistiske statiske model. Den vil blive erstattet af den livsopfattelse, at livet er en fortsat modnings- og udviklingsproces. Målet med en teoretisk ”normalitet”, der er accepteret op til i dag og dens ”konforme” resultater vil blive erstattet af en langt større grad af kreativitet, og uddannelse vil blive betragtet som en livslang grænseløs proces.
Dvs. at uddannelsen af en ung person ikke slutter med udgangen af skolen, gymnasiet eller
sågar universitetet, men må fortsætte som en slags selvstudium resten af livet.
De aktive uddannelsesmetoder, der mere levende udfoldes i den dynamiske undervisning betyder ligeledes, at ud over de nævnte fordele, så vil der være en endnu større fordel, nemlig udviklingen af viljen og den rette brug af samme.
Anerkendelsen af at viljen er af yderst vigtighed og det mest direkte udtryk for selvet i personligheden og at dens kraft er vidunderlig, men også kan misbruges og er skyld i mange fejludviklinger, vil betyde at viljen vil få en mere central plads i uddannelsen.
Vi finder i det ovennævnte en af de største kontraster mellem de gamle uddannelsesmetoder og de nye. I et gammeldags autoritært uddannelsessystem blev elevens vilje undertrykt af læreren og eleven skulle være lydig mod selv samme. Lydighed var af afgørende vigtighed. Det er unødvendigt at fremhæve de negative resultater ved dette og det er i dag umuliggjort, da ingen elever blandt den nutidige ungdom ville acceptere det!
Eleverne vil søge vejledning og samarbejde (og lærere må være parat til at give dem det med kompetence) og de kan overtales til at ændre holdning, men mange afviser med rette en blind lydighed.
Uddannelsen af viljen forudsætter en klar opfattelse af hvad viljen er og af dets forskellige stadier.
1) Fremkaldelsen af viljen
2) Dens rette anvendelse
3) Dens vise og effektive anvendelse gennem forskellige teknikker
Speciel opmærksomhed vil blive givet til udviklingen af ”viljen til det gode” og ”viljen til at tjene”
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()

Nærværsmeditation - workshop 30.3 - 01.4![]()

Skabende Meditation - workshop 18-20 maj![]()

Videoer fra Synteseakademiet![]()

Spirituel Psykoterapi - Workshop 28-29.3![]()

bognyhed: Dine syv holotyper![]()

Uddannelse i energipsykologi - sep. 2012![]()
![]()
