Smilende Visdom

Smilende Visdom af Roberto Assagioli ( 1 af 6 )


Humor er en sjælskvalitet derfor er latteren så vigtig. Roberto Assagioli går her tæt på latterens mange gavnlige virkninger og dens forskellige aspekter.

Smilende Visdom af Roberto Assagioli



Kviklinks til artiklens overskrifter:

Latter burde anvendes i uddannelsessituationer
Forskellige typer af latter
Latter godt mod forfængelighed
Frygt er komisk
Spirituel humor



Oversat af Gunnar Hansen
(Tip: ønsker du at udprinte, så benyt printerikonet i højremenuen.)

De gamle værdsatte i høj grad latter, som de betragtede som en guddommelig gave og et virksomt lægemiddel. Der er mere behov for dette lægemiddel nu end nogensinde før …..

De tre vigtigste kunstarter det moderne menneske må lære for at blive et sundt og fuldendt væsen er: hvile, kontemplation , og latter og smil. Her vil vi kort betragte sidstnævnte, og især de højere og åndelige aspekter.

Værdien af denne kunstart er mangfoldig. Latter har først og fremmest en helbredende virkning på vores krop. Det er velkendt at latter forårsager hurtige, rytmiske sammentrækninger af mellemgulvet. Disse rytmiske sammentrækninger har en helende virkning på underlivets organer, idet de stimulerer deres funktioner og aktiverer sekreterne der medgår i fordøjelsen, i særdeleshed leverens. De gør vejrtrækningen regelmæssig, stimulerer lungefunktionen og hjertets aktivitet, og giver derved bedre iltning. Det er derfor ikke forkert, når ordsproget siger: ”En god latter forlænger livet”.

Men latterens psykologiske funktion er langt større. Latter fjerner de indre spændinger hvilket medfører en stor lettelse for den pågældende. Den bringer med sig en velgørende frigørelse og erstatter udbrændte funktioner med friske, som er blevet alt for lidt brugt. Når man er træt eller ophidset, er det lettere at slappe af gennem latter end gennem nogen anden aktivitet, hvor sindet ellers som regel fortsætter med sin feberagtige og nyttesløse aktivitet.

En anden nyttig funktion ved latteren er at den er en harmløs og glad afløbsmulighed for undertrykte tendenser, i særdeleshed trangen til at lege, som er forblevet levende i os, og som vi ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser. For tidligt og for kraftigt undertrykker vi ”det lille barn”, som bor i os med sin friske munterhed og sin trang til fri og munter leg. Men denne trang til at lege kan genvækkes; den kan blomstre endnu engang og opmuntre os, som en strøm af friskt og rent vand der strømmer fra en sprække i bjerget.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk