![]() |
Psykosyntese øvelser ( 1 af 15 )Her præsenterer vi en række øvelser som anvendes i psykosyntesesammenhæng til at skabe bevidsthedsmæssige forvandlinger. Bemærk at øvelserne først bør anvendes efter instruktion fra en øvet terapeut eller udøver. |
Du er her : Psykosyntese øvelser » Psykosyntese øvelser
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste
Relaterede artikler :
Dialog med det højere Selv (Begynder) Rosens blomstring - en psykosyntese øvelse (Begynder) Integration af transpersonlige oplevelser (Begynder) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Psykosyntese øvelser |
Psykosyntese Øvelser
Hentet fra tidskriftet Synthesis I-IV, oversat af Hans Ole Pedersen & AnnaBritt Jakielski
De følgende øvelser angiver praktiske metoder til at arbejde med vores delpersonligheder . Der er flere måder at bruge dem på. Nogle øvelser, som Tærten eller Døren, udføres i flere trin. En måde at arbejde med dem på, er at læse et trin ad gangen, udføre det pågældende trin, og så fortsætte til det næste, indtil du er kommet til slutningen. Eller du kan læse hele øvelsen igennem og så gøre det hele efter hukommelsen. En anden metode er at få en anden til at læse den for dig, langsomt, trin for trin, mens du udfører den. Eller du vil måske hellere læse øvelsen ind på bånd, og så afspille den. Hvis du gør det, skal du huske at lave lange nok pauser til at du faktisk kan nå at udføre hvert trin.
Aftentilbageblikket har kun en kort serie af trin, som du måske vil læse de første par gange du laver den, men som du derefter let kan huske.
Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er det at foretrække at lave hele øvelsen på en gang, i stedet for at dele den op i småportioner. At stoppe midt i en øvelse forstyrrer som regel dens dynamik, afbryder opmærksomheden og blokerer for hvad der eventuelt kunne dukke op af indsigter.
Visualisering. Visualisering indgår i de fleste af de følgende øvelser. Det er interessant, fornøjeligt og let at udføre. Og dog er der nogle der tror at de ikke kan visualisere, eller finder det svært på grund af en fejlagtig ide om, hvad visualisering er. Hvis du har det sådan, skulle du prøve dette eksperiment:
Efter at du har lukket øjnene, fremkalder du din bil i tankerne. Hvad farve har den? Hvilken side af den kigger du på? Hvordan er dens facon?
Du var sandsynligvis i stand til at forestille dig din bil. Du behøver ikke at ”se” den som du ser et billede på en biografskærm. Du kan ”tænke på den,” huske den, forestille dig den.
Prøv at forestille dig din bil igen. I fantasien går du rundt om den, så du kan se begge sider og dens for- og bagende.
Hvis du kan gøre det, også selv om det kun er lige akkurat, er det nok til at komme i gang, selv om visualiseringen bliver fyldigere og lettere med øvelsen. Og synssansen er ikke den eneste sans, der er tilgængelig. Høre-, føle-, lugte- og smagssansen har alle deres modstykker i forestillingsverdenen.
Visualiser din bil igen. Rør nu ved den. Hvordan føles den? Måske er den glat, eller du kan måske føle en bule eller skramme her og der. Er den kølig eller varm af at stå i solen? Forestil dig nu, at du åbner døren, sætter dig i førersædet og starter motoren. Lyt til lyden fra motoren. Kan du føle vibrationerne? Lægger du mærke til nogen særlig duft ... som benzin eller den specielle duft af sædepolstringen?
Flere af øvelserne i denne sektion beder dig om at visualisere, at ”lade et billede dukke op.” Hvis flere af dine forestillingsmæssige ”sanser” er aktive, kan du prøve at trække på dem, når du gør det. Det vil berige oplevelsen og uddybe dit engagement i billedet.
Jordforbindelse. Vedvarende psykologisk forandring og vækst er ofte langsomme. Så det kan synes lettere at finde ud af nye ting om os selv, end at gøre brug af det vi allerede ved. At forøge vores selvforståelse uden at bruge det i livet kan skabe ”psykologisk overbelastning,” hvilket ofte fører til depression og smerte. For at forhindre at det sker, er det vigtigt at arbejde tålmodigt hen imod at udtrykke og virkeliggøre vore indsigter før - eller i hvert fald imens - vi kigger efter nye erkendelser.
I bund og grund har vi brug for at skabe ”jordforbindelse” til nye erkendelser, vi får om os selv. At jordforbinde en indsigt vil sige at bringe den ned fra ideernes verden til dagligdagens verden, at forankre den fast i hverdagen, og ud fra den at skabe specifikke og praktiske forandringer i vores levevis.
For eksempel kan der komme den indsigt, at der er en ”Kunstner” delpersonlighed i os, der skriger efter at komme til udtryk. Den indsigt kan og skal jordforbindes ved faktisk at anskaffe de nødvendige midler: for eksempel, at købe maling og lærred, og tage os tiden til at bruge det. Eller vi indser måske, at der er en ”Drømmer” delpersonlighed i os, der behøver tid til at være stille og alene. Indsigten i sig selv er gold; den skal gives omsorg og opmærksomhed for at jordforbinde den, måske ved at afsætte noget tid hver uge til simpelthen at sidde under et træ og drømme .
Hellere end blot at søge efter nye erkendelser i en endeløs udforskning af os selv, skal vi tage tiden og omhuen til at jordforbinde det vi lærer, mens vi er på vej.
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()
![]()
Uddannelse i sjælspsykologi - september 2010![]()

Uddannelse: Transpersonlig Psykoterapi![]()

Holosyntese - opdag dine kernetalenter og livsvej![]()
![]()
