Psykosyntese øvelser

Her præsenterer vi en række øvelser som anvendes i psykosyntesesammenhæng til at skabe bevidsthedsmæssige forvandlinger. Bemærk at øvelserne først bør anvendes efter instruktion fra en øvet terapeut eller udøver.

Psykosyntese Øvelser

Hentet fra tidskriftet Synthesis I-IV, oversat af Hans Ole Pedersen & AnnaBritt Jakielski

De følgende øvelser angiver praktiske metoder til at arbejde med vores delpersonligheder . Der er flere måder at bruge dem på. Nogle øvelser, som Tærten eller Døren, udføres i flere trin. En måde at arbejde med dem på, er at læse et trin ad gangen, udføre det pågældende trin, og så fortsætte til det næste, indtil du er kommet til slutningen. Eller du kan læse hele øvelsen igennem og så gøre det hele efter hukommelsen. En anden metode er at få en anden til at læse den for dig, langsomt, trin for trin, mens du udfører den. Eller du vil måske hellere læse øvelsen ind på bånd, og så afspille den. Hvis du gør det, skal du huske at lave lange nok pauser til at du faktisk kan nå at udføre hvert trin.

Aftentilbageblikket har kun en kort serie af trin, som du måske vil læse de første par gange du laver den, men som du derefter let kan huske.

Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er det at foretrække at lave hele øvelsen på en gang, i stedet for at dele den op i småportioner. At stoppe midt i en øvelse forstyrrer som regel dens dynamik, afbryder opmærksomheden og blokerer for hvad der eventuelt kunne dukke op af indsigter.

Visualisering. Visualisering indgår i de fleste af de følgende øvelser. Det er interessant, fornøjeligt og let at udføre. Og dog er der nogle der tror at de ikke kan visualisere, eller finder det svært på grund af en fejlagtig ide om, hvad visualisering er. Hvis du har det sådan, skulle du prøve dette eksperiment:

Efter at du har lukket øjnene, fremkalder du din bil i tankerne. Hvad farve har den? Hvilken side af den kigger du på? Hvordan er dens facon?

Du var sandsynligvis i stand til at forestille dig din bil. Du behøver ikke at ”se” den som du ser et billede på en biografskærm. Du kan ”tænke på den,” huske den, forestille dig den.

Prøv at forestille dig din bil igen. I fantasien går du rundt om den, så du kan se begge sider og dens for- og bagende.

Hvis du kan gøre det, også selv om det kun er lige akkurat, er det nok til at komme i gang, selv om visualiseringen bliver fyldigere og lettere med øvelsen. Og synssansen er ikke den eneste sans, der er tilgængelig. Høre-, føle-, lugte- og smagssansen har alle deres modstykker i forestillingsverdenen.

Visualiser din bil igen. Rør nu ved den. Hvordan føles den? Måske er den glat, eller du kan måske føle en bule eller skramme her og der. Er den kølig eller varm af at stå i solen? Forestil dig nu, at du åbner døren, sætter dig i førersædet og starter motoren. Lyt til lyden fra motoren. Kan du føle vibrationerne? Lægger du mærke til nogen særlig duft ... som benzin eller den specielle duft af sædepolstringen?

Flere af øvelserne i denne sektion beder dig om at visualisere, at ”lade et billede dukke op.” Hvis flere af dine forestillingsmæssige ”sanser” er aktive, kan du prøve at trække på dem, når du gør det. Det vil berige oplevelsen og uddybe dit engagement i billedet.

Jordforbindelse. Vedvarende psykologisk forandring og vækst er ofte langsomme. Så det kan synes lettere at finde ud af nye ting om os selv, end at gøre brug af det vi allerede ved. At forøge vores selvforståelse uden at bruge det i livet kan skabe ”psykologisk overbelastning,” hvilket ofte fører til depression og smerte. For at forhindre at det sker, er det vigtigt at arbejde tålmodigt hen imod at udtrykke og virkeliggøre vore indsigter før - eller i hvert fald imens - vi kigger efter nye erkendelser.

I bund og grund har vi brug for at skabe ”jordforbindelse” til nye erkendelser, vi får om os selv. At jordforbinde en indsigt vil sige at bringe den ned fra ideernes verden til dagligdagens verden, at forankre den fast i hverdagen, og ud fra den at skabe specifikke og praktiske forandringer i vores levevis.

For eksempel kan der komme den indsigt, at der er en ”Kunstner” delpersonlighed i os, der skriger efter at komme til udtryk. Den indsigt kan og skal jordforbindes ved faktisk at anskaffe de nødvendige midler: for eksempel, at købe maling og lærred, og tage os tiden til at bruge det. Eller vi indser måske, at der er en ”Drømmer” delpersonlighed i os, der behøver tid til at være stille og alene. Indsigten i sig selv er gold; den skal gives omsorg og opmærksomhed for at jordforbinde den, måske ved at afsætte noget tid hver uge til simpelthen at sidde under et træ og drømme .

Hellere end blot at søge efter nye erkendelser i en endeløs udforskning af os selv, skal vi tage tiden og omhuen til at jordforbinde det vi lærer, mens vi er på vej.

Denne meditationsøvelse er en klassisk psykosyntesemetode til erkendelse af selvet. Når den indøves giver den med tiden en oplevelse af stor indre frihed og evne til at realisere den man er.

Roberto Assagiolis Selv-identifikationsøvelse

Instruktion

Hvem er jeg?

Denne meditation er en bearbejdet udgave af Roberto Assagiolis klassiske identifikationsøvelse. Øvelsen har som formål at skabe en bevidsthed om selvet , der af de fleste kan opleves som et center af ren bevidsthed og vilje .
Erkendelsen af dette permanente center, er et overordentligt vigtigt identitetspunkt, for det er indgangen til at opdage, den vi dybest set er. Øvelsen er også en træning i oplevelsen af centrering. Gennem denne øvelse centrerer vi os i den permanente del i os, der ikke som følelser og tanker kommer og går.
Det første selv vi kommer i kontakt med er det personlige selv , der fortsat har en begrænset bevidsthed og oplever sig som adskilt fra alle andre selv i verden. Men alene opdagelsen af dette center, kan give langt større handlemuligheder, som det fremgår nedenfor. Senere, når vi er øvede, kan den direkte oplevelse af det Højere Selvs bevidsthed og vilje blive en kendsgerning. En bevidsthed, hvor vi bliver del af en langt større mystisk sammenhæng, med det større liv, som vi lever, bor og ånder i. Med den Transpersonlige og Universelle Vilje .

Hvem er jeg ikke?

Det er samtidig en øvelse i at frigøre os fra falske identifikationer. Det indøver vi ved at fokusere skiftevist på de forskellige primære personlighedsaspekter, roller eller delpersonligheder , som vi ofte fejlagtigt har identificeret os med.
Vi bliver på den måde helt opmærksomme og nærværende og kan undersøge de forskellige personlighedsaspekter – krop, følelser og tanker, samtidig med, at vi bevarer observatørens holdning og erkender, at observatøren ikke er det, der observeres.
I den metode der kommer, består de fire første faser af øvelsen: disidentifikation . Den handler om at identificere det vi ikke er.
Denne leder senere til selv-identifikationsfasen og oplevelsen af dynamisk nærvær – et center af ren bevidsthed og vilje. 

Øvelsen baserer sig på Roberto Assagiolis berømte udtalelse: ”Vi er domineret at alt som vores selv identificerer sig med. Vi kan beherske, styre og anvende alt, som vi har disidentificeret os fra.”

Ved at opleve, som en uafviselig kendsgerning, at vi ikke er vores tanker, følelser og krop, men den bevidsthed der erkender og handler i verden gennem disse redskaber, opnår vi en evne til at frigøre os fra hæmmende forestillinger, følelser og identifikationer.
Vi har med andre ord langt større mulighed for frit at kunne vælge, hvilke tanker, følelser og kropslige handlinger, vi ønsker at udtrykke os gennem. Dette er ikke teori, men en eksistentiel mulighed, der blot kræver øvelse.
I gennem denne øvelse kommer vi nærmere mysteriet om, hvem vi er, samt får et stærkt redskab til at blive herre i eget hus.

Øvelsen kan når den er indøvet gennemgås hurtigt og dynamisk uden de mange eksakte overvejelser, således at man hurtigt når frem til det sidste trin – selve identifikationsfasen.

Selv-identifikations øvelsen

Sæt din krop i en behagelig og afslappet position, og tag langsomt en række dybe vejrtrækninger (forudgående afspændingsøvelser kan være nyttige)

1. Bliv opmærksom på din krop.
I et stykke tid bemærker du helt neutralt – og uden at forsøge at ændre dem – alle de fysiske sansninger du kan gøre dig bevidst om. Vær opmærksom, for eksempel, på kontakten mellem din krop og stolen du sidder på, mellem fødderne og jorden og tøjet og din hud.
Vær opmærksom på din vejrtrækning.
Oplev nu med dit nærvær, at du med din vilje kan vælge at bevæge din arm eller rejse dig op. Du kan være opmærksom på dine fysiske sanser. Du er derfor den bevidsthed, der med din vilje, kan anvende din fysiske krop som et handleredskab. Sig til dig selv: Jeg har en krop, men jeg er ikke min krop.
Når du føler at du har udforsket dine fysiske sansninger tilstrækkeligt, forlad dem da og gå videre til næste trin.

2. Bliv opmærksom på dine følelser.
 Hvilke følelser oplever du lige nu?
Og hvilke er de vigtigste følelser du oplever tilbagevendende i dit liv? Overvej både de positive såvel som de negative: kærlighed og irritation, jalousi og ømhed, depression og opstemthed …
Døm ikke. Betragt blot dine sædvanlige følelser med samme objektive holdning som en forsker, der foretager en optælling.
Oplev nu med dit nærvær, at du kan iagttage dine følelser. At du er den bevidsthed, der med din vilje kan vælge, hvilke følelser du vil fokusere på, og hvordan du vil forholde dig til dem. Du er derfor ikke dine følelser, men den der oplever følelserne og kan lære at dirigere og harmonisere dem. Sig til dig selv: Jeg har nogle følelser, men jeg er ikke mine følelser.

Når du er tilfreds, skift din opmærksomhed fra dette område til det næste trin.

3. Observer din tankeverden
Så snart en tanke dukker op i dit sind, så betragt den indtil en ny erstatter den og endnu en osv. Hvis du tænker, at du ikke har nogen tanker, så erkend at det også er en tanke. Betragt din strøm af bevidsthed således som den flyder forbi dit indre syn med: erindringer, holdninger, nonsens, argumenter, billeder. Gør dette i et par minutter.
Forestil dig nu en rød rose. Oplev at du med din vilje kan vælge hvilke billeder og tanker, der findes i dit bevidsthedsfelt. Du er derfor ikke dine tanker, men den der tænker. Sig til dig selv: Jeg har nogle tanker, men jeg er ikke mine tanker.

4. Iagttageren – den, der har overvåget dine indre sansninger, følelser, ønsker og tanker er ikke den samme som de objekter den observerer. Hvem er det der har iagttaget alle disse områder? Det er dit Selv. Selvet er ikke et billede eller en tanke, det er den essens, der har observeret alle disse områder og som dog er anderledes fra dem.
Du er dette Selv. Sig til dig selv: ”Jeg er et selv, et center af ren bevidsthed og vilje”. Søg at opleve dette i de næste to minutter.

Forslag til udvidelse af øvelsen

Det er muligt at udvide øvelsen til også at omfatte en disidentifikation fra sine ønsker og roller, hvad de næste forslag til fremgangsmåder er et eksempel på:

Bliv opmærksom på dine ønsker og aspirationer
Indtag den samme upartiske holdning som før og overvej alle dine væsentligste ønsker og aspirationer, som motiverer dig i livet. Hvilke ønsker kan virkelig få dig til at handle? Ofte er du måske mere identificeret med nogle af disse, men nu betragter du dem blot i fællesskab.
Oplev nu med dit nærvær, at du kan iagttage dine ønsker. At du er den bevidsthed, der med din vilje kan vælge, hvilke ønsker du vil fokusere på, og hvordan du vil forholde dig til dem. Du er derfor ikke dine ønsker, men den der oplever ønskerne og kan lære at ændre dem, hvis du ønsker det.
Sig til dig selv: Jeg har nogle ønsker, men jeg er ikke mine ønsker.
Nu forlader du dine ønsker og aspirationer og fortsætter med næste trin.

Bliv opmærksom på dine roller
Du iagttager nu helt neutralt de forskellige roller som du spiller i livet. Bekræft følgende i tanken:
”Jeg har spillet, jeg må spille, jeg er helt villig til så godt som muligt at spille mine roller i livet. Jeg vil være søn, datter, fader, moder, mand, leder, kunstner eller noget andet. Men jeg er ikke kun søn, fader eller kunstner. Disse forhold er roller; ganske særlige roller som jeg spiller, som jeg er indstillet på at spille og som jeg iagttager mig selv spille. Jeg er derfor ikke nogle af disse roller. Jeg er identisk med mig selv, jeg styrer handlingerne og er ikke blot rolleindehaveren.”

Nu forlader du dine roller og fortsætter til næste trin. (Identifikation med iagttageren)

Her kan du downloade øvelsen som en mp3 fil (29mb) http://www.psykosyntese.dk/pdf/identitet.mp3

Her kan du downloade en betaversion (kvaliteten er ikke optimal) af en Meditation på sjælskvalitet

Hvem er JEG?

En psykosyntese øvelse

Øvelsen er hentet fra Synthesis I. Oversættelse Hans Ole Pedersen

Find et sted hvor du kan arbejde roligt og uforstyrret. Skriv datoen øverst på et stykke papir. Stil så dig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” og skriv svaret ned. Stil spørgsmålet og besvar det gentagne gange, og skriv svarene ned så frit og ærligt som muligt. Sørg for at stille spørgsmålet hver gang. Det er kun dig selv, der ser svarene. Du finder sandsynligvis, at du frembringer en lang række forskellige svar. Det er godt. Lav listen så lang som du synes. Fem til femten minutter er en passende tid til øvelsen.

* * *

Efter denne korte øvelse skulle du have en fornemmelse af nogle af de forskellige elementer – eller delpersonligheder , som du består af. Her kan du læse artiklen om delpersonligheder.

Døren: En psykosyntese øvelse

Udformet af Betsie Carter-Haar. Hentet fra Synthesis I. Oversat af Hans Ole Pedersen

Dine svar på Hvem-er-JEG øvelsen har sikkert givet dig en fornemmelse af nogle af dine delpersonligheder . Men hvad kan du nu gøre for at lære mere om dem? For at opdage nye? Hvordan kan du forøge opmærksomheden på dine delpersonligheder, så at deres ubevidste processer kan blive mere bevidste?

Dit fremtidige delpersonlighedsarbejde er baseret på din erkendelse og viden om deres behov, deres ønsker, deres særlige kvaliteter, deres adfærdsmønstre. Det er selvfølgelig dine ønsker, behov, kvaliteter og adfærd, som er låst inde i de psykologiske former, vi kalder delpersonligheder. Målet for delpersonlighedsarbejdet er at udløse den energi, der er fanget i dem, og integrere den i hele personligheden, så at energien kan flyde mere frit og harmonisk.

Den følgende øvelse hjælper med at erkende, acceptere og koordinere dine delpersonligheder. Disse faser af delpersonlighedsharmoniseringen beskrives detaljeret i sektionen ”Harmoniseringens faser” i artiklen Delpersonligheder af James Vargiu.

Øvelses instruktion

1) Sæt dig behageligt til rette og slap af. Luk øjnene og tag et par dybe indåndinger. Forestil dig en stor trædør foran dig. Gør den så virkelig som du kan - læg mærke til strukturen og farven og detaljer såsom hængsler, håndtag eller dørgreb. På døren er der et skilt, hvor der står DELPERSONLIGHEDER. Forestil dig at de alle bor bagved døren.

2) Luk nu døren op og lad nogle af dine vigtigste delpersonligheder komme ud. Bare observer dem. Lad dig ikke påvirke af dem. Vær opmærksom på dem.

3) Fokuser gradvist på nogle af de vigtigste eller interessanteste delpersonligheder. Vælg den af dem, som ser ud til at være mest central, eller som interesserer dig mest. Hvis den, du har valgt, er den ene af et par, så tag dem begge og tilpas de følgende anvisninger.

4) Gå hen til delpersonligheden og begynd at forholde dig til den. Tal til den og lyt til hvad den siger til dig. Se hvad I har at sige hinanden.

5) Spørg hvad den ønsker. Spørg så hvorfor. Spørg hvad den behøver, og hvorfor. Det er forskellige spørgsmål, og de er yderst vigtige. Noter svarene mentalt.

6) Lad nu dig selv blive til delpersonligheden. Identificer dig med den, og oplev hvordan der er at være den. Hvordan føler du dig som denne delpersonlighed? Hvordan ser verden ud for dig? Spørg dig selv: ”Hvad ønsker jeg? Hvad vil jeg gerne? Hvad har jeg behov for?”

7) Vær nu dig selv igen. Se delpersonligheden foran dig. Spørg dig selv: ”Hvordan ville mit liv være, hvis den delpersonlighed helt og holdent fik sin vilje , hvis jeg var den delpersonlighed hele tiden?”

8) Kig nu på delpersonligheden igen og undersøg nøje, hvad du kan lide ved den, og hvad du ikke kan lide.

9) Se dig selv udenfor i solskinnet sammen med delpersonligheden. Forestil dig, at det er en strålende smuk dag, og at solen skinner klart. Forestil dig nu, at en speciel varm solstråle langsomt stråler fra solen ned mod dig, og indhyller dig og delpersonligheden i lys og varme. Solens energi vil sætte noget i gang.

10) Har delpersonligheden ændret sig på nogen måde nu? Vend dig mod den, hvis den stadig er der, og begynd igen at relatere til den. Se om du kan forbedre tingene, om du kan komme til at få et bedre forhold til den. Tag al den tid du skal bruge til det.

11) Skriv nu ned hvad der skete. Hvad kunne du lide ved delpersonligheden og hvad ikke? Hvad behøver den? Kunne du komme til en forståelse med den? Måske kan det hjælpe dig at lave en tegning af delpersonligheden.

Denne øvelse kan gentages efter behov, med fokus på den samme delpersonlighed eller på andre. Sørg for at bruge rigelig tid til at skrive tingene ned bagefter.

Variation

De første tre trin af Dør-øvelsen er beregnet til at skabe ny erkendelse, at opdage nyt materiale, som så skal håndteres og integreres. Dette er erkendelsesfasen.

På den anden side har du måske allerede føling med de delpersonligheder, der er vigtige i øjeblikket, og føler ikke behov for et frisk input eller nyt materiale. I det tilfælde kan det så være mere passende at harmonisere dem, end at kigge efter nye. Øvelsen kan da modificeres som følger:

Når du udfører trin 1, forestil dig da, at skiltet på døren bærer navnet på den delpersonlighed, du vil arbejde med. Luk så døren op og lad den delpersonlighed komme ud. Gå så videre til trin 4.

Mønstre at holde udkig efter

Et mønster du skal være på vagt overfor er selvkritik. Som eksempel på det kan vi kigge på en forfatter først i fyrrerne med tendens til ekstrem selvkritik. Han krævede det perfekte af sig selv, hvilket gjorde det nærmest umuligt for ham at arbejde kreativt. Intet af det han skrev, var nogensinde godt nok. Da han første gang lavede Dør-øvelsen, havde han en dialog med ”Hemingway,” hans kreative forfatter-delpersonlighed. Han lærte nogle vigtige ting om, hvordan han skulle forholde sig til ”Hemingway,” men efter et par uger begyndte han at føle sig nedtrykt. Senere skrev han, at ”jeg huskede ikke altid at holde forbindelse til Hemingway hundrede procent af tiden, som han havde behov for. Jeg så, at der ikke skete noget. Jeg gjorde det ikke rigtigt. Hvor var den perfekte harmoni og kreative produktivitet, der skulle være resultatet? Ikke blot kunne jeg ikke skrive - nu havde jeg ydermere den erkendelse at jeg heller ikke kunne vokse! Jeg kunne ikke gøre noget som helst godt nok. Så forstod jeg med et chok, at den følelse af ”ikke godt nok” kom fra en anden delpersonlighed. Jeg lavede Dør-øvelsen igen, og ud kom ”Perfektionisten.” Det var selvfølgelig der, jeg virkelig behøver at gøre en indsats.”

Mange af os har indre kritikere og perfektionister, selv om de måske ikke er så ekstreme som forfatterens ”Perfektionist.” Hvis du selv kommer ind i en sådan ond cirkel af kritik, skal du prøve at træde et skridt tilbage og finde din kritiske eller perfektionistiske delpersonlighed.

Tærten: En psykosyntese øvelse

Udarbejdet af Tom Yeomans. Hentet fra Synthesis I. Oversat af Hans Ole Pedersen

Hvordan kommer dine delpersonligheder ud af det med hinanden? Ved at lære mere om hvordan delpersonligheder forholder sig til hinanden, øger vi vores forståelse yderligere af hvorfor og hvordan vi føler og gør, som vi gør. Indre konflikter, en følelse af splittelse, nedtrykthed, kedsomhed, ængstelse, ubeslutsomhed og lignende har ofte sine rødder i vore delpersonligheders aktivitet og deres indbyrdes vekselvirkning. Undertiden er denne vekselvirkning kompleks , og vi må arbejde i lang tid for at løse dem. Men det første og vigtigste trin er erkendelse. De følgende to øvelser (tærten og Selvernes dans) er lavet for at hjælpe dig med at kigge nærmere på nogle af dine delpersonligheder og undersøge deres forhold til hinanden.

* * *

Øvelses instruktion

1) Tag nogle farvestifter eller tuscher og kig på tegningen af Tærten i slutningen af denne øvelse. Lav eventuelt en kopi på et stykke papir. Sid afslappet med Tærten foran dig, og tænk et øjeblik efter, hvilke delpersonligheder du kender til. (Dette kendskab kan være resultatet af andre øvelser såsom Hvem-er-jeg eller Døren, fra generelle overvejelser om dit liv, eller andre kilder, som du har adgang til.)

2) Luk øjnene, og kald så hver enkelt af disse delpersonligheder frem efter tur i fantasien. Når den første dukker frem, stiller du ind på den og lader et billede opstå, som udtrykker delpersonlighedens inderste væsen og kvalitet. Kig på billedet for dit indre blik et øjeblik, og tegn det så i et af Tærtens stykker. Gør det for hver enkelt delpersonlighed indtil alle tærtestykker undtaget et indeholder et billede. Lad et stykke være tomt for at symbolisere ufuldstændigheden og potentialet i vores vækstproces i ethvert øjeblik. Lad også den lille cirkel i midten være tom, for den symboliserer centeret af din opmærksomhed.

3) Hvis du har svært ved at lade et billede dukke op (og du behøver ikke at ”se” det; det kan opfattes som en følelse eller en ide), kan du simpelthen starte med at vælge en farve, og så lade billedet opstå, mens du tegner det.

4) Brug nu lidt tid på at ”lytte” til din tegning. Forestil dig at billederne taler til hinanden og reagerer på hinanden. Lyt og observer. Hvilke er i konflikt? Er der nogen, der laver alliancer mod andre? Hvilke samarbejder? Er der nogen, der dominerer eller kommanderer? Forsøger at behage? Trækker sig tilbage? Hvordan forholder de sig til hinanden?

5) Skriv de vigtige aspekter ned, og betydningen af hvad du har observeret. Og allervigtigst, genkender du nogen mønstre fra din dagligdag?

6) Tal nu med billederne og gå ind i deres dialog. Kan du hjælpe dem med at imødekomme deres behov mere tilfredsstillende, til at værdsætte hinanden mere, til at udarbejde mere harmoniske forhold? Imødekommer de dine behov? Hvis ikke, kan du så komme til forståelse med dem?

7) Notér til sidst andre vigtige sider ved den måde dine delpersonligheder forholder sig til hinanden og til dig - og hvordan du kan hjælpe.

Det vil være nyttigt at beholde tegningen og studere den i en periode. Du kunne endda hænge den op på en væg derhjemme i et stykke tid, for billederne vil give mere mening med tiden, og vil desuden være en påmindelse om delpersonlighedernes eksistens. Dialogen mellem dig og delpersonlighederne kan foregå igen og igen, med gradvist integrerende virkning. Efter nogen tid (nogle uger, en måned), efterhånden som integrationen skrider frem og konstellationen af delpersonligheder udvikler sig, kan du lave øvelsen igen fra begyndelsen, ved at tegne en ny Tærte - og sammenligne den med den foregående.

De Mange Selvers Dans

Øvelsen er hentet fra tidsskriftet Synthesis I. oversat af Hans Ole Pedersen

En anden måde at udføre dialogen mellem dig og dine delpersonligheder præsenteres i den følgende øvelse, Dansen. Denne øvelse forstærker bevidstheden om delpersonlighederne i Tærten, og bringer kroppen på bane som kommunikationsmiddel.

* * *

1) Stil dig et sted, hvor du har plads til at bevæge dig omkring. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt, uden at prøve at ændre det. Føl hvordan rytmen af dit åndedræt gradvis beroliger dig og får dig til at slappe af. Forestil dig nu, at du står i midten af Tærten med dine delpersonligheder stående omkring dig. Udforsk hver enkelt efter tur på følgende måde:

2) Flyt dig ind i delpersonlighedens område og indtag den kropsstilling, der udtrykker dens bestemte sindstilstand. For eksempel, hvis det var et bange barn, kunne du krybe sammen med hænderne over ansigtet; hvis det var en hovmodig dronning eller konge, kunne du stå bydende og rank.

3) Overdriv nu stillingen og føl dens kvalitet og væsen i din krop og følelser.

4) Lad en lyd dukke frem, som synes at passe til stillingen. Lyden behøver ikke være et ord, men kan være det.

5) Sig lyden højt flere gange. Fornem dens resonans i kroppen og følelserne.

6) Forlad nu langsomt delpersonligheden og træd tilbage til centret. Bliv opmærksom på åndedrættet igen. Indtag en balanceret, rolig og fattet stilling. Bevæg dig så ind i en anden delpersonligheds område.

7) Følg denne procedure for hver delpersonlighed . Når du er vendt tilbage til centret efter sidste gang, reflekterer du stille over hver delpersonlighed et øjeblik. Bevæg dig nu i dit eget tempo og rytme fra centret ind i en delpersonlighed og tilbage, og skab en ”dans” mellem de mange selver og centret. Både bevægelse og lyd vil koreografere delpersonlighedernes dans, omkring og i forhold til centret af opmærksomhed. Det er en kraftfuld og integrerende oplevelse. Lad nu dansen stilne af. Vend tilbage til centret.

8) Skriv om oplevelsen. Var det let eller svært at bevæge dig ind og ud af delpersonlighedernes område? Hvad lærte du af nyt? Hvordan viser disse mønstre sig i dagligdagen? Skal nogen af dem laves om? Hvordan?

Mønstre at holde udkig efter
Den virkelige iagttager inden i os , vores ”center”, er ikke kritiserende. Den er objektiv og vis og forstår at delpersonlighedernes behov (omend ikke nødvendigvis deres ønsker) er gyldige og legitime. Hvis du finder, at du er irriteret eller fordømmende, når du optræder som iagttageren i Tærten, eller centret i Dansen, skal du træde tilbage og betragte denne kritiske del af dig selv som endnu en delpersonlighed. Hvis du stadig ikke kan lade være med at være kritisk, stopper du øvelsen indtil videre, og prøver igen efter at du har arbejdet med Kritikeren i dig. (Se Døren og Aftentilbageblikket.)

Aftentilbageblik: En psykosyntese øvelse

Udarbejdet af Steven Kull. Hentet fra Synthesis I. Oversat af Hans Ole Pedersen

Hvad sker der i dit liv? Giver du dig selv tid til virkelig at kigge efter? Mange af os holder nøje øje med hvordan vi bruger vore penge, men har kun en vag forestilling om, hvordan vi bruger vores tid. Moderne psykologi har demonstreret, at vi lever livet mere ubevidst end vi tror. Men bevidstheden kan forøges. Efterhånden som vi bliver mere opmærksomme på hvordan vi lever livet, kan vi også blive mere opmærksomme på andre muligheder og tilbud. Gennem øget opmærksomhed forøger vi evnen til at leve livet efter vores eget valg , uhindret af vaner, frygt eller fortid.

Aftentilbageblikket er en teknik til at forøge opmærksomheden. Den er skuffende simpel, ja endda selvindlysende - og dog er den meget virkningsfuld. Den skærer gennem alskens svævende indtryk af, hvordan ens liv går, så at man mere udførligt kan forstå og stå ansigt til ansigt med, hvad der faktisk foregår.

Den grundlæggende teknik er som følger:

* * *

1) Ved dagens slutning, helst lige før du går i seng, finder du et roligt, uforstyrret sted.

2) Luk øjnene, og ret opmærksomheden mod at afslappe kroppen, dæmpe følelserne, og så vidt muligt stilne din tankeaktivitet. Dit sind skal være roligt og modtageligt, men forblive årvågent.

3) Se nu i sindet tilbage på dagen, idet du afspiller den som en film, men baglæns, og begynder hvor du er lige nu, derefter den sene aften, så tidligere på aftenen, derefter aftensmaden, og den sidste del af eftermiddagen, og så fremdeles indtil om morgenen, da du vågnede op.

4) Under oplevelsen er det vigtigt så godt som muligt at opretholde en indstilling som objektiv, upartisk, ikke-kritisk iagttager, der roligt og klart registrerer dagens begivenheder, uden at blive hverken opstemt over en succes eller nedtrykt og ulykkelig over et nederlag. Målet er ikke at genleve oplevelsen, men uden kritik at registrere dagens forløb og betydning i bevidstheden.

5) Nedskriv til slut dine generelle indtryk af, hvad der var sket, og om der var noget bestemt, som du havde erfaret.

Der er mange variationer over Aftentilbageblikket. Som det netop er beskrevet, er den meget effektiv til at få en større følelse af livet som helhed. Den kan også tilpasses til at fokusere på et bestemt aspekt, der for øjeblikket kræver særlig opmærksomhed. Det kan være:

Et vigtigt emne for Aftentilbageblikket er arbejdet med delpersonligheder . Under øvelsen kan du fokusere på spørgsmål som:

· Hvilke delpersonligheder var fremtrædende i løbet af dagen?

· Hvilke omstændigheder (indre eller ydre) fremkaldte dem eller fik dem til at trække sig tilbage?

· Kom nogen af delpersonlighederne i konflikt med hinanden?

· I hvilken grad var delpersonlighederne til hjælp eller hinder for hvad du ønskede at gøre? Hvem var i førersædet?

Aftentilbageblikket kan bruges til at komme i forbindelse med en mængde delpersonligheder, eller det kan bruges til fokusere på en enkelt eller to, som behøver særlig bevågenhed.

Ofte når vi begynder at arbejde med delpersonligheder, får vi et unøjagtigt indtryk af, hvilke der i virkeligheden er de mest dominerende. En klient, en midaldrende forretningsmand, opdagede (i en guidet dagdrøm) en delpersonlighed , som han kaldte ”Den Åndeligt Søgende”. Den Søgende var meget vred, fordi han påstod, at en anden delpersonlighed, ”Materialisten”, dominerede og havde kontrollen, uden at give ham plads. Under diskussionen bagefter sagde klienten, at han ikke kunne forstå, hvorfor den Søgende var så vred. Måske var den Søgende for kritisk eller krævende. Klienten følte slet ikke, at Materialisten var urimeligt dominerende, så vejlederen foreslog, at han skulle lave et Aftentilbageblik, hvor han fokuserede på hvilke delpersonligheder der var mest aktive i løbet af dagen. To uger senere vendte han tilbage, overvældet af den opdagelse, at Materialisten ganske rigtigt var hans mest dominerende delpersonlighed, og tog en stor del af hans tid og energi, og generelt blandede sig i enhver aktivitet, som Materialisten ikke syntes om. Efter at have erkendt hvor meget kontrol, Materialisten udøvede, var klienten motiveret til at gøre det nødvendige for at ændre situationen, og kunne derefter give Den Åndeligt Søgende tid og plads i sit liv.[*]

 Et område, der ofte behøver opmærksomhed, er forvaltning af tid. Hvor mange mennesker føler ikke, at deres liv ikke er, hvad det kunne være, blot fordi ”der ikke er tid nok”. Det er givet, at meget af vores tid bruges på aktiviteter, der er vigtige eller nødvendige - som vi ikke kan, eller ikke ønsker at afskaffe - arbejde, omsorg for hjem og familie, søvn og mad. Men mange minutter og endda timer af dagen bruges, uden at vi er helt opmærksomme på det, på mindre vigtige eller direkte bagatelagtige aktiviteter, som vi ikke bevidst ville vælge at lave, men som vi lader glide næsten automatisk ind, på grund af pres udefra eller vanens magt. Det er nyttigt at forstå, at fra og med dette øjeblik har vi altid en ubegrænset mængde tid foran os. Spørgsmålet - og kilden til problemet - er, hvordan vi vælger at bruge den. Aftentilbageblikket er en ideel teknik til at blive klar over, hvordan du vælger at bruge din tid.

En ung kvinde, som følte sig meget i konflikt på grund af at hun ”ikke havde nok tid,” følte at hun måtte udelade en af de to vigtigste aktiviteter i sit liv, og var i stor modstrid med sig selv over, hvilken det skulle være. Hun forsøgte Aftentilbageblikket og fokuserede på, præcist hvor meget tid hun tildelte til hvert aktivitetsområde. Det varede ikke længe, før hun til sin store forbavselse opdagede, at aktiviteter, der var meget lidt vigtige for hende, slugte store mængder af hendes tid. Hun fandt ud af, at hun ikke behøvede at udelukke nogen af sine favoritaktiviteter. Hun måtte simpelthen blive mere opmærksom på sig selv, så at hun ikke længere blev distraheret af uvæsentlige aktiviteter.

Aftentilbageblikket kan bruges til at skærpe vores opmærksomhed på næsten ethvert spørgsmål, der har betydning for vores vækst. En der er tilbøjelig til at ignorere eller undertrykke følelser, kan se tilbage på dagen og kigge efter følelsesmæssige oplevelser og dermed bringe dem ind i bevidstheden. En der tilbageholder sin energi i urimelig grad kan kigge efter tidspunkter hvor han holdt igen, og hvilke følelser, der fik ham til det - hvornår holder han sig tilbage, hvad holder han tilbage? Ved at forøge opmærksomheden øger han sine valgmuligheder, sine chancer for at afprøve nye adfærdsmåder.

Aftentilbageblikket kan også være nyttigt til at udvikle ønskelige kvaliteter, såsom sjælefred, åbenhed eller mod. At se tilbage på tidspunkter på dagen, hvor vi var i stand til at udtrykke disse kvaliteter, vil hjælpe os til at forstå og værdsætte dem mere, og vil desuden hjælpe os til at opdage, hvilke omstændigheder og situationer, der gør det svært for os at udtrykke dem.

Det mest almindelige mønster at være på vagt overfor, når vi bruger Aftentilbageblikket, er den tendens vi alle har til at reagere følelsesmæssigt på et gensyn med vores dag. Som sagt skal vi under denne øvelse undgå at blive opstemt af en succes eller nedtrykt og ulykkelig ved noget, som vi betragter som en fiasko. Et sådant følelsesmæssigt engagement i øvelsen står i vejen for dens formål - nemlig roligt og objektivt at registrere dagens mønster og betydning i bevidstheden. Når disse følelser dukker frem, kan vi minde os selv om, blidt at skifte fokus igen til den objektive iagttagers position.

Hvis det er meget svært eller umuligt for dig at holde iagttagerens position, er det bedst at vente med at bruge denne øvelse, og i stedet praktisere at indtage iagttagerens position på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Når du får større færdighed i det, kan du prøve øvelsen igen.

Nogle mennesker har så stærk en indre kritiker, at de finder det umuligt at se tilbage på dagen uden hele tiden at dømme og vurdere deres handlinger. I det tilfælde kan det være bedst at indstille Aftentilbageblikket og arbejde med deres kritiske delpersonlighed. Efter nogen tid kan Aftentilbageblikket være nyttigt i dette arbejde. For eksempel når man arbejder med en kritisk delpersonlighed, der kun ser nederlag, kan man lave et skriftligt Aftentilbageblik, og kigge efter succes’er. På den måde kan Aftentilbageblikket bruges til at nedbryde de vrangforestillinger, der skabes af delpersonligheder.

Folk der er udpræget introverte, som tilbringer en stor del af tiden i deres egen indre verden, gør bedst i ikke at give mere opmærksomhed til subjektive oplevelser. Derfor er Aftentilbageblikket måske ikke generelt ønskeligt for dem. Til tider kan det imidlertid være til hjælp, hvis man lægger stærk vægt på at registrere de udadvendte aktiviteter for dagen. På den måde kan personen forøge sin opmærksomhed og interesse for den ”ydre” verden.

Spm: Hvor ofte bør jeg lave Aftentilbageblikket?

Svar: En gang hver aften, helst i mindst en uge. Hvis du laver Aftentilbageblikket over nogle uger vil du skabe en kontinuitet, så at du kan observere større mønstre og langsigtede tendenser, som ikke ellers kommer til syne.

Spm: Hvor længe varer det normalt?

Svar: Det afhænger af hvor dybt du vil gå. Det grundlæggende overblik - hurtigt at løbe tilbage over dagens begivenheder - tager som regel mindre end fem minutter. Du kan også bruge det som en daglig ”workshop”, hvor du kan lave dybdegående udforskning af et særligt mønster eller en delpersonlighed. Så kan det tage længere tid.

Spm: Hvad skal jeg skrive ned i min arbejdsbog bagefter?

Svar: Ud over at tage notater om det område du for øjeblikket udforsker, ønsker du måske at nedskrive generelle indtryk og særlige ting, du blev opmærksom på, som var nye eller forbavsende, som du ikke havde set klart i løbet af dagen. Øvelsens formål er at øge din opmærksomhed. Og efterhånden som du opnår fornyet opmærksomhed, er det nyttigt at styrke og befæste den ved at skrive.

Spm: Hvorfor køres dagen baglæns i stedet for forlæns?

Svar: Erfaringen viser at selv om det ikke er altafgørende, at Tilbageblikket skal gå fra aften til morgen, er det mere effektivt. Det ser også ud til at det er den måde, som sindet lettest afspiller de gemte oplevelser, og det er derfor den naturligste rute for os at følge. Mennesker, der har været nær ved at dø, har fortalt, at de så hele deres liv ”passere revy for øjnene,” idet de gik baglæns gennem årene. Denne bevægelse bagud som middel til udforskning er også et overordnet element i psykoterapi. Vi begynder med vores nuværende betingelser, og bevæger os tilbage til tidligere tidsperioder, efterhånden som vi undersøger de underliggende dynamikker.

[*] Note til professionelle - Som det ses af denne klients opdagelse, er Aftentilbageblikket virkelig nyttigt til at hjælpe en klient til selv at erkende mønstre i adfærden, som han overser eller gør modstand mod. En klient kan udvise modstand overfor en terapeuts antydning af at et problemområde måske eksisterer og er værd at udforske. Men ofte vil klienten opdage problemet selv ved hjælp af Aftentilbageblikket, og vil dermed blive motiveret til at arbejde med det.

Den gyldne lotus

Følgende øvelse anvender to transpersonlige billeder til at skabe en situation, som sætter mange mennesker i stand til at tappe deres overbevidste visdom og styrke.

1. Sæt dig behageligt til rettet i opret stilling, slap af i kroppen, træk vejret dybt nogle gange og bring åndedrættet i ro. Tillad følelserne og tankerne at falde til ro.

2. Se nu for dig en gylden lotusknop, der er tæt lukket. Se dens skønhed og fuldkommenhed. Selvom du ikke kan se ind i den, ved du, at der er hvirvel af blå energi inde i lotusen.

3. Bliv bevidst om solen over dig, som sender sit lys og sin varme ned over dig. Visualisér, hvordan du åbner dig for lyset igennem toppen af dit hoved. Ret lyset imod lotusen igennem dit forhoved eller hjertet, alt efter hvad der føles rigtigt for dig. Idet du retter lyset imod lotusen, intonerer du OM, enten hørligt eller i dig selv. Idet du gør det, begynder lotusknoppen at åbne sig.

4. Idet lotusknoppen åbner sig, hvirvler den blå energi ud og omslutter dig. Fortsæt med at sende lyset imod lotusen og chante OM.

5. I midten af den blå energi, der hvirvler imod dig fra lotusen, begynder du at se ansigtet af en meget vís og kærlig person. Bemærk kærligheden og visdommen i denne persons øjne.

6. Du kan stille denne víse person ethvert spørgsmål, du måtte have omkring dit liv, og få svar. Han eller hun kan have et budskab til dig, uden at du beder om det. Tal med denne person, så længe du ønsker.

7. Når du føler dig klar, siger du farvel til din víse person og ved, at du altid kan kontakte ham eller hende for at få vejledning og kærlighed.

8. Brug et par minutter på at skrive dine oplevelser ned.

Variationer:

Visualisér en rose i stedet for en lotus – anvend andre farver – vælg at chante et andet mantra end OM

Vækkelse og udvikling af transpersonlige kvaliteter

Formålet med denne øvelse er at skabe indre og ydre forhold, hvorigennem vi kan fremme og udvide en ønsket kvalitet hos os selv. I den følgende skitsering af øvelsen anvendes kvaliteten sindsro, men øvelsen kan tilpasses til andre transpersonlige kvaliteter så som mod, tålmodighed, glæde, medfølelse etc. Det er vigtigt, at valget af en sådan kvalitet – og beslutningen om at udvikle denne kvalitet – kommer indefra og ikke som et udtryk for ”bør”, men som noget, vi bevidst og frivilligt vælger som et videre skridt i vores vækst.

1. Sæt dig behageligt til rette i en afslappet stilling og træk vejret dybt nogle gange .... Tænk nu på kvaliteten sindsro – hold idéen ”sindsro” i tankerne og reflekter over den. Hvad er denne kvalitet, dens natur, dens betydning etc.? .... Idet du udvikler indsigter, idéer eller billeder, der har med sindsro at gøre, skriver du dem ned i din dagbog ....

2. Åben dig for yderligere idéer og billeder, der har med sindsro at gøre, som kan komme fra dit ubevidste , og skriv dem ned ....

3. Tænk over kvaliteten af sindsro, dens formål og anvendelse, navnlig i vores moderne, turbulente verden. I dit sind takker du sindsro, ønsker den ....

4. Indtag en fysisk holdning af sindsro .... Slap af i alle muskler. Træk vejret langsomt og rytmisk .... Tillad sindsro at komme til udtryk i dit ansigt. Det kan hjælpe at visualisere dig selv med det udtryk ....

5. Fremkald sindsro direkte. Visualisér, at du befinder dig et sted, som får dig til at opleve sindsro – en stille strand, et tempel, en kølig grøn skovslette, måske et sted hvor du engang oplevede sindsro .... Gentag ordet SINDSRO flere gange .... Lad sindsro fylde dig, indtil du synes at blive sindsro ....

6. Forestil dig, at du befinder dig i omstændigheder, der er almindelige i dit daglige liv, som tidligere ville have irriteret dig eller gjort dig bekymret: måske en fjendtligt indstillet person .... måske et vanskeligt problem .... krav om at gøre mange ting i højt tempo .... måske en farlig situation .... og se og mærk, hvordan du er rolig og afklaret ....

7. Beslut dig for i stadig højere grad at bringe sindsro ind i dit daglige liv .... og være et levende eksempel på sindsro .... ved at udstråle sindsro ....

8. Lav et skilt med ordet SINDSRO, hvor du anvender den farve og skrifttype, som bedst formidler denne kvalitet til dig. Placér skiltet, hvor du ser det hver dag, og helst hvor du ser det, når du har mest brug for sindsro. Hver gang du ser på skiltet, genkalder du følelsen af sindsro i dig.

Denne øvelse til udvikling af ønskede kvaliteter kan anvendes til et helt program. Vi kan anvende poesi, symboler, musik, drama, kunst, fotografier, dans og biografiske uddrag, som alle i en eller anden betydning for os symboliserer sindsro, og anvende dem i en totaloplevelse. Ved at omgive os med disse materialer kan vi vække en dyb følelse af sindsro eller andre kvaliteter.

(En mulig kontraindikation kan være: I enkelte tilfælde kan opleves en negativ reaktion på øvelsen. Når vi søger at vække sindsro, kan der opstå spændinger, rastløshed, angst etc. Hvis den negative reaktion er stærk, er det bedst at indstille øvelsen, medens vi udforsker de negative følelser og søger at forløse dem igennem katarsiske øvelser. Herefter kan øvelsen genoptages og vil derefter have en særlig værdi som et middel til at fylde det psykologiske ”rum”, der var blevet frigjort igennem frigørelsen af de negative følelser, med en positiv og ønsket kvalitet).

Transpersonlige kvaliteter

Her er en oversigt over nogle transpersonlige kvaliteter. Vi kan tilføje flere eller udskifte andre med andre ord end de, der er angivet nedenfor:

Skønhed Medfølelse Forståelse Mod

Kreativitet Energi Styrke Entusiasme

Evighed Uendelighed Universalitet Frihed

Frigørelse Ikke-tilknytning Samarbejde Venskab

Broderskab Generøsitet Godhed God vilje

Taknemmelighed Påskønnelse Beundring Forundring

Harmoni Humor Inklusivitet Modtagelighed

Glæde Lyksalighed Lys Kærlighed

Orden Tålmodighed Virkelighed Væren

Sandhed Fornyelse Tillid Tro

Sindsro Fred Tjeneste Stilhed

Ro Rolig Enkelhed Syntese

Helhed Forståelse Vitalitet Vilje

Et brev fra det Højere Selv

Følg nu blidt åndedrættet indad i kroppen. Mærker du lethed og velbehag i kroppen? Gå hen til disse steder i kroppen og oplev den åbenhed, du finder dér .... Mærk nu efter, om der er andre dele af kroppen, som føles anspændte eller lukkede og flyt gradvist følelsen af lethed og glæde hen til disse steder, hvor du mærker anspændelse eller ubehag. Hvis du har brug for at sætte dig bedre til rette, så gør du det. Tillad følelsen af afslappethed, åbenhed og velbehag at brede sig til alle muskler, alle celler ....

Måske har du mærket, at der opstod visse følelser, da du fokuserede på den anspændthed og det ubehag, du oplevede i kroppen. Hvilke følelser var det? Hvilke følelser er forbundet med følelsen af lethed og velbehag? Tillad disse følelser at komme så meget frem og fylde så meget, som de ønsker.

Når du fokuserer på dine følelser, kan der opstå tanker. Læg blot mærke til disse tanker; både de, der har at gøre med dit ubehag og de, der har at gøre med dit velbehag. Ret nu blidt opmærksomheden imod de tanker, som bekræfter din åbenhed og dit velbehag, og værdsæt dem ....

De er aspekter af dig – af hvem du i øjeblikket er. Blid holder du dem; bemærk hvem det er, der holder dem, og hvem der foretog det valg at være opmærksom på det ene aspekt eller det andet ....

Tillad nu dig selv at træde tilbage fra alt, hvad du har holdt. Træd så langt tilbage, som du kan, så du får det bredest mulige perspektiv som muligt lige nu – til det dybeste sted, som du har adgang til .... Forestil dig, at du er et væsen, som valgte at have denne krop, disse følelser, dette sind – som valgte at være denne person, som er i verden. Tillad dig på ny at være i kontakt med det formål, som bragte dig ind i verden, og med den kærlighed du som dette væsen har for den særlige form, du valgte .... Kontakt den kærlighed, visdom og klarhed, som er din fødselsret og kræv dem så fuldt og helt, som du på nuværende tidspunkt kan ....

Fra det sted af medfølelse og total accept ser du på den person, som sidder her i dag, og på alle de vendepunkter og valg i løbet af livet, som har bragt den person frem til dette øjeblik ....

Er der noget, du ønsker at sige, noget du har brug for at minde denne person om? Skriv et brev til den person, du valgte at være i verden, og lad brevet være, hvad det må være ....

Når du har skrevet brevet færdigt, putter du det i en konvolut, som du lukker og adresserer. Giv det til en ven, som vil sende det til dig, når tidspunktet er inde. Det vil ankomme præcis i det øjeblik, når du har mest brug for det og er allermest modtagelig for det.

(Susan Farley, 1980)

Intuitiv vurdering

Kilde: Douglas Russell

Formål: At begynde orienteringen imod det at søge viden indefra og at påvise, at alle har en vis intuitiv evne.

Forberedelse: Deltagerne bør ideelt kun have ringe forberedelse. Øvelsen præsenteres tidligt i en gruppeproces, hvor gruppemedlemmerne endnu ikke har haft tilstrækkelig kontakt til at kende hinanden godt.

Fremgangsmåde:

1. Uddel A4-sider, hvor ordene ”spirituel”, ”mental”, ”emotionel” og ”fysisk” står i venstre side. Under hvert ord er der et blankt felt på ca. 5 cm, så siden opdeles horisontalt i kvadrater med plads under hvert ord.

2. Gruppemedlemmerne får at vide, at de skal foretage en intuitiv vurdering af hinanden. Intuition defineres som indre viden. Deltagerne får kun få oplysninger og bliver bedt om at gøre deres bedste. Der gives kun lidt tid til spørgsmål eller indvendinger.

3. Gruppemedlemmerne bliver bedt om at vælge en partner og sætte sig sammen med front mod hinanden i stilhed. Den ene af parterne bliver bedt om at starte med at være den, der vurderer. Den anden, som bliver vurderet, skal blot sidde stille.

4. Dem, der skal vurdere deres partner, bliver bedt om at slappe af et øjeblik, kort se ind i deres partners øjne og derpå at skrive, hvad der falder dem ind omkring den anden persons fysiske liv, følelser etc. Dem, der vurderer, bliver bedt om at handle, som om de vidste alt om den anden person. De kan vælge at lukke øjnene for at kontakte deres indre selv, hvis de ønsker det. De får at vide, at de kun har 10 minutter. Enhver modstand imødegås ved at bede dem gøre deres bedste – selv et enkelt ord eller symbol om hvert af aspekterne er i orden, og de bliver orienteret om, at tiden går. De får at vide, at ”så er der kun 5 minutter tilbage”, og ”så er der kun 2 minutter tilbage”.

5. Når de to minutter er gået, bliver de, der har vurderet deres partner, bedt om at lægge deres papir til side, og derpå gennemgår den anden partner samme 10-minutters proces.

6. De to parter får derpå 10 eller 15 minutter til at udveksle det, de har skrevet, og at afstemme mulige relevante symboler eller præcise opfattelser.

7. Gruppen kan derpå diskutere øvelsen som helhed.

Kommentar: De fleste deltagere har en vis erfaring med at være præcis igennem indre opfattelse. Lederen kan forklare, at opmærksomhed på ens egen indre verden er en nøgle, og at det at ”handle, som om” de ved, også er vigtigt. Intuitive evner udvikles igennem øvelse. Gruppedeltagerne bliver opmuntret til at prøve flere intuitive øvelser som hjemmearbejde og at begynde at nedskrive arbejdseksempler på deres intuition i deres daglige liv. En udvidelse af denne øvelse er at bede alle gruppemedlemmer om at vurdere et andet menneske, som ikke er tilstede. En anden variation er at fremkalde flere symbolske svar ved at stille spørgsmål så som, ”Hvis denne person var et dyr, hvilket dyr ville han så være?” (Gerard, 1972).

Meditativ analyse

Kilde: Douglas Russell

Formål: At udvikle en dyb forståelse af et symbol på mange planer og at etablere en vane med at søge bag det tilsyneladende for mening og formål.

Forberedelse: Denne teknik er af speciel værdi og interesse for mennesker, som er øvet i at meditere, eller som er meget motiverede for at udvikle og anvende deres meditative evner.

Fremgangsmåde:

1. Det fysiske aspekt: Tegn symbolet eller skriv ordene ned og læg dem foran dig. Hvad er symbolets fysiske egenskaber med hensyn til linje, form og farve? Skriv disse oplysninger ned.

2. Det emotionelle aspekt: Idet du observerer symbolet, tuner du ind på dine følelser og skriver dine svar på følgende spørgsmål ned: Hvad fornemmer du er kvaliteten eller kvaliteterne ved symbolet? Hvad er dit intuitive svar på symbolet og dets kvaliteter?

3. Det mentale aspekt: Du centrerer dig, stilner sindet og iagttager dine svar på spørgsmålene nedenfor. Skriv dine svar ned. Hvad opfatter du som symbolets underliggende idé? Hvad skal det lære dig? Hvilken intellektuel forståelse skal det formidle?

4. Det transpersonlige perspektiv: Visualisér det Højere Selv som en strålende stjerne over dit hoved. Med en meditativ holdning spørger du det Højere Selv: Hvad er formålet med dette symbol? Hvordan er dette symbol relateret til livet som helhed? Hvor passer det ind i forhold til din udvikling eller til menneskehedens udvikling? Hvad er dets sande forenende hensigt? Hvis du foretrækker, kan du stille disse spørgsmål til et viist væsen. Skriv de svar ned, du modtager.

5. Symbolsk identifikation: Idet du vender tilbage til en meditativ tilstand, forestiller du dig symbolet i lyset af det Højere Selv. Bliv igen bevidst om dets kvalitet og formål. Lad derpå din bevidsthed smelte sammen med symbolet. Oplev dig selv som symbolet og skriv resultatet ned.

Kommentar: Denne øvelse kan i starten udføres langsomt, i en guidet gruppemeditation eller alene, hvor svarene på hvert trin skrives ned. Til sidst vil evnen til at kontakte den indre mening og årsag blive en spontan og vedvarende måde at være i verden på. Det er samtidig vigtigt at huske, at oplevelser af nonverbale lyde, dufte og andre sanseoplevelser kan undersøges for deres korrespondance i den indre verden, akkurat som vi gør med visuelle og verbale indtryk.

Samarbejde med den planetare vilje

Formål: Dette er en avanceret meditationsteknik, der er skabt med henblik på at bringe de højere former for intuitiv bevidsthed ind i det personlige bevidsthedsfelt.

Forberedelse: For de fleste mennesker er i hvert fald et års meditationstræning en forudsætning. Vi bør have en levende erfaret evne til at disidentificere os, til at centrere os i det personlige selv og til at hæve os til identifikation med det Højere Selv . En balanceret personlighed og følelse af formål i livet er desuden nødvendige for at få det maksimale udbytte.

Fremgangsmåde:

1. Bring personligheden i samklang, så kroppen, følelserne og sindet er i en tilstand af ro og åben for de højere energier.

2. Se det Højere Selv som en strålende, hvid stjerne ca. 30 cm over hovedet. Visualisér en søjle af lys, der forbinder stjernen med midten af hovedet.

3. Bevæg dig nu i bevidstheden opad og identificér dig med stjernen. Se for dig, hvordan personlighedens energi drages opad, så personlighedens bevidsthed (lys) blandes med det Højere Selvs lys.

4. Fra dette punkt af lys – det Højere Selvs stjerne – ser du for dig, hvordan du udvider dig i alle retninger, så du rummer mere og mere. Fornem den energetiske essens i alle former i alle naturrigerne, og fortsæt med at udvide dig, indtil du rummer hele planeten og dens atmosfære i din bevidsthed.

5. Forsøg nu i denne planetare bevidsthed, i dens inderste kerne, hvor der ingen billeder eller former er, men kun stråler af energi, at få en fornemmelse af formålet med liv på planeten jorden og den umiddelbart forestående menneskehedens evolution. Fornem dette formål og den evolutionære udvikling for hele den menneskelige race uden at skabe idéer eller billeder.

6. Bring nu nogle verdensproblemer eller en teknik til at fremme den menneskelige evolution, eller et ord, en sætning, et symbol eller begreb ind i personlighedens trefoldige lys, hvor det blandes med det Højere Selvs lys, der igen blander sig med den planetare bevidsthed. Stille holder du hele spørgsmålet i de abstrakte energiers og det abstrakte lys’ rige i 3-5 minutter.

7. Visualisér nu en sammentrækning og bevægelse nedad i det Højere Selv og identificér dig igen som punktet af lys over dit hoved. Forestil dig nu, at der strømmer lys ned i sindet og hjernen og tillad dig at identificere dig som et selv, der kan nedskrive enhver information, der er modtaget, i form af indtryk, idéer, symboler, tanker, ord eller billeder vedrørende verdens problemer, et tjenesteområde, et symbol eller et begreb.

8. Fortsæt med at anvende forskellige kontrolmetoder og implementér derpå måder til udvidet forståelse af det, du har modtaget, som en forberedelse til at omsætte de idéer og visioner til virkelighed, som har værdi, og som er i overensstemmelse med dit livsformål.

Kommentar: Dette meditationsomrids kan udvide vores kreative evne betydeligt. Det er vigtigt at anvende den på et specifikt, transpersonligt område, som dermed i så høj grad som muligt er befriet for personlig ego-involvering.

Meditativt samspil i udviklingen af intuition

Formål: At praktisere modtagelighed uden dømmen.

Forberedelse: Denne øvelse kan følge nogle uger efter at have praktiseret disidentifikation og selv-iden­ti­fi­ka­tion.

Fremgangsmåde:

1. Deltagerne bliver bedt om at vælge et spørgsmål som er eksistentielt vigtigt for dem. Formulér eksempelvis et spørgsmål om et område i dit liv, hvor du ønsker afklaring, mere information eller mere forståelse. Skriv dette spørgsmål ned på et stykke papir. Vær konkret.

2. Gruppemedlemmerne vælger en partner, og alle beslutter, hvem der spørger, og hvem der modtager i første rundt.

3. Den, der spørger, læser spørgsmålene op og grupperne bruger et par minutter på at sikre sig, at spørgeren forstår spørgsmålet. Spørgeren har papir og pen parat og skriver de oplysninger ned, som partneren modtager ad intuitiv vej.

4. Lederen fortsætter med en centreringsøvelse i stil med den følgende:

Sid med front imod hinanden uden at sige noget og se ind i hinandens øjne.

Centrer bevidstheden i hjertet og mærk kærligheden til din partner som et værdigt menneske.

Luk øjnene, disidentificér dig fra kroppen, følelserne og sindet , og identificér dig med Selvet . Visualisér, at hele personligheden er bragt i samklang og åbner sig for de højere energier – imod det Højere Selv og det, der ligger udover det.

Spørgeren holder sig nu åben indadtil i forhold til sin partner og klar til at skrive alt, hvad partneren siger. Den, der svarer, holder sig i samklang med det Højere Selv. Spørgeren stiller nu blidt spørgsmålene til den mediterende partner, som siger sine svar højt. Lederen foreslår, at dem, der svarer, i så høj grad som muligt deler deres svar uden at censurere eller tænke. De kan navnlig dele symboler og billeder og inkludere ord eller tanker, følelser og kropsfornemmelser. Spørgeren skriver simpelthen ned og kan lejlighedsvist bede den, der svarer, om at uddybe et punkt.

5. Lederen afslutter fasen med spørgsmål og svar og bringer de mediterende tilbage til dagsbevidsthed. Parterne bliver derefter bedt om at bruge nogle minutter på at dele deres oplevelser med hinanden.

6. Rollerne med spørgsmål og svar byttes nu, og processen gentages fra trin 3.

Kommentar: Denne øvelse kan varieres på flere måder. Én er at få de spørgende til at besvare deres egne spørgsmål, som den anden part skriver ned. En anden er, at partneren gentagne gange spørger ”Hvem er du?” eller ”Hvorfor er du her?” eller ”Hvor er du på vej hen?”. Begge parter kan arbejde meditativt uden at skrive svarene ned eller med en tredje person som den, der iagttager og skriver ned. En anden mulighed er at anvende en mere detaljeret eller avanceret meditationsform til at bringe sig i samklang og hæve bevidstheden som, en forberedelse til den receptive fase.

Resultaterne af denne øvelse er normalt dybt meningsfulde for deltagerne. Der finder en øget følelse af nærhed sted så vel som en uddybet forståelse af tillid i de intuitive processer. Der etableres ofte et bånd af kærlig forståelse, som har en integrerende virkning på deltagerne og deres samspil og på gruppen som et hele. En fordel ved at samspillet eller det at arbejde sammen som en gruppe er, at den umiddelbare feedback er tilgængelig i forhold til at lære at skelne det, der helt konkret modtages, fra forvrængninger og falsk information (Cohn, 1968; Clark, 1972; Gerard, 1973).

Forfatter Ukendt, oversættelse Annabritt Jakielski

Det er velkendt, at mennesket af i dag har en ambivalens over for stilhed. På den ene side længes vi efter fred og ro, efter hvile, og efter ophør af de larmende aktiviteter i det moderne liv. Vi ser derfor frem til vores ferier, vi drømmer om et hus på landet, og vi kæmper for at bevare fredfyldte naturlige omgivelser. På den anden side synes vi også at elske aktivitet og den spænding, som aktivitet fører med sig, vi indbygger mere og mere kommunikation i vores liv, og vi rejser længere for at søge nye mennesker, nye oplevelser og nye lyde. Det, der ligger bag denne komplekse ambivalens er en spænding, som er parallel med den, vi finder beskrevet i Vækstens dimensioner: Et samtidigt behov for både et transcendent perspektiv og deltagelse i livet omkring os.

For at imødekomme dette behov er vores sædvanlige vekslen mellem ydre tilbagetrækning og ydre aktivitet helt bestemt nyttige og har deres plads. Den virkelige løsning må imidlertid komme indefra. Ved at bringe stilhed, fredfyldthed og klarhed ind i den støj, der er i vores liv, udvikler vi et klarere og mere præcist perspektiv på ydre begivenheder. Med denne klarere vision er vi i stand til at handle mere víst og effektivt. Vores handlinger kan blive gennemsyret af tålmodighed og regelmæssighed og kan baseres på en bedre forståelse af os selv, andre mennesker og vores omgivelser. Gradvist vil vore indre ro komme til udtryk i den ydre verden. Stilhed modvirker derfor på ingen måde en meningsfyldt ydre aktivitet, og den er heller ikke årsag til stagnation. Sand stilhed er en positiv og dynamisk energi, som fører til meningsfuld vision og handling.

De positive virkninger af stilhed bygger på den kendsgerning, at enhver handling – indre som ydre – kan siges at have sin egen lyd. Bevidst kultivering af stilhed er ensbetydende med at suspendere normale aktiviteter og støj, så andre mere subtile lyde kan komme til udtryk, kan høres og anerkendes.

Praktisk talt sigter teknikken til indre stilhed først og fremmest på midlertidigt at suspendere de uafhængige og ukontrollerede aktiviteter i personlighedens funktioner: vores følelsers rastløshed, kroppens febrilskhed, den plaprende strøm af vores tanker. I den stilhed, der opstår i personligheden, kan vi begynde at lytte efter, eller på anden måde blive bevidst om de mere subtile kvaliteter og lyde i vores transpersonlige eller overbevidste natur – som vi aspirerer imod, eller som dukker op, og som vi ønsker at kultivere. Når de første gang dukker op, er disse nye kvaliteter generelt svage og risikerer at drukne i vores vanlige højlydte rytme og aktiviteter. Deres gavnlige indflydelse og potentiale går derfor ofte upåagtet hen, fordi vi ikke er i stand til at høre dem eller bevidst at vække dem. Det er derfor ikke overraskende, at mange mennesker beretter om, hvordan en bevidst kultivering af indre stilhed får dem til at opfatte dybere harmonier, en udvidet følelse af formål og retning, og ofte også bevidsthed om de næste skridt i deres egen vækst.

I overensstemmelse hermed er følgende øvelse til udvikling af indre stilhed en vigtig basisteknik, som hjælper os til at fremkalde og derefter udtrykke energierne og kvaliteterne i vores overbevidste. Den er også en værdifuld forberedelse til mange former for meditative teknikker. Ligesom de foregående øvelser anvender den bevidst visualisering til skabelse af symbolske billeder (en bjergtop, et tempel), som vækker overbevidste energier – i dette tilfælde stilhedens energi. Over flere trin ledes vi ind i oplevelsen og betydningen af stilhed. Øvelsens anden del anvender andre billeder (solen, en vís gammel mand) for at kalde yderligere overbevidst materiale ind i vores bevidsthed.

Del I

1. Find et stille sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Hav papir og pen inden for rækkevidde. Sid i en behagelig stilling og luk øjnene. Træk vejret dybt nogle gange og tillad kroppen at slappe af.

2. Forestil dig nu, at du befinder dig på en eng og står ved foden af et bjerg på en smuk solskinsfyldt dag. Du mærker solens varme stråler. Der er en sti, som fører fra det sted, hvor du står, op til toppen af bjerget. Du ser op og ser, at der på toppen af bjerget er et plateau, hvor der ligger et tempel, stilhedens tempel.

3. Begynd nu at vandre ad denne sti op imod toppen af bjerget. Det kan kræve en vis anstrengelse, men det er ikke svært. Efterhånden som du klatrer opad, tillader du dig at opleve den øgede følelse af opløftelse og udvidelse .... (pause) .... Idet du nærmer dig plateauet på toppen af bjerget, begynder du at fornemme stilheden og opleve den energi af stilhed, der udstråler fra templet.

4. Træd nu ind på det plateau, der omgiver templet og tillad din krop at fyldes med stilhed, så den bliver rolig og afslappet .... (pause) .... Derefter bevæger du dig langsomt imod templets indgang. Idet du nærmer dig templet, tillader du stilhedens energi at gennemtrænge dine følelser og gøre dem rolige og klare .... (pause) .... Området i midten af templet er åbent op imod himlen. Idet du når frem til dette område, gennemtrænger stilheden dit sind, som bliver stille og samtidig klart og årvågent .... (pause).

5. I selve centret skinner en solstråle ned. Stilhedens energi stråler ud fra denne centrale stråle. Gå ind i sollyset og tillad stilheden at fylde hele dit væsen. Vend dig imod solen og åben dig for den energi, der kommer oppefra .... Tillad dig at opleve kvaliteten af denne stilhed .... Brug så meget tid, du har brug for.

6. Gradvist og i dit eget tempo, idet du holder bevidstheden om den stilhed, som du nu er fyldt af, bliver du bevidst om din krop .... derefter om det lokale, du befinder dig i .... om dine omgivelser .... og når du er klar til det, åbner du øjnene.

7. Skriv ned, hvad du oplevede. Nogle af de aspekter, du eventuelt måtte ønske at udforske i dine notater, er: Hvad var det mest meningsfyldte, du oplevede? Er der et ord eller en sætning, som opsummerer essensen eller kvaliteten af din oplevelse? Hvad er nu din forståelse af, hvad stilhed er? Hvordan ville dit liv være, hvis kvaliteten af denne oplevelse kom mere tilstede i dig?

Der er store variationer i menneskers oplevelser i stilhedens tempel. For nogle kan oplevelsen være meget kraftfuld og endda dramatisk. For andre kan den til at begynde med være svag, og derefter gradvist bygge op, når øvelsen gentages. Ofte vil bevidsthed om stilheden føre til oplevelsen af andre transpersonlige kvaliteter. Det er specielt sandsynligt, når personen træder ind i den centrale stråle af sollys (trin 5).

En person berettede: ”Alt var meget stille og alligevel på en eller anden måde fyldt med lyd. Jeg forsøgte at lytte til lyden, og først hørte jeg blot en kraftig, stadig nynnen. Gradvist blev jeg opmærksom på, at denne lyd var lyden af alt – af hele universet. Så kom tårerne, og jeg blev fyldt af glæde”. Andre beskriver en forhøjet følelse af levendehed, en forståelse af at stilhed ikke slet og ret er fraværet af lyd, men snarere tilstedeværelsen af en levende energi. For mange mennesker vækker det at være i templet en følelse af fred og stilhed; for nogle fører stilheden og ensomheden til en følelse af ærefrygt eller ærbødighed. Mennesker har også beskrevet oplevelsen som dyb i den forstand, at den antydede begyndelsen til en ny klarhed, en bekræftelse af væren og et bredere perspektiv. Ofte vil den kvalitet, der fremtræder som resultat af denne oplevelse – hvad enten der er tale om glæde eller ophøjet ro, visdom eller tålmodighed, mod eller medfølelse – være netop dén, som dette menneske har brug for i sit liv på det givne tidspunkt; måske at løse en konflikt i personligheden eller nå tættere på den transpersonlige dimension.

Ofte kan vi – ved simpelthen at anskue problemerne fra dette stille sted med forhøjet bevidsthed og perspektiv – se svar og løsninger, som vores normale aktiviteter spærrer for. Eksempelvis så en mand, som skrev om den ro og tålmodighed, som han oplevede i templet, et billede af sig selv, der løb rundt i cirkler, fuldkommen udmattet – et passende symbol på hans hektiske arbejdsrutiner. Han indså, at den ro, han oplevede, afspejlede hans dybe behov for ro, og at tålmodigheden var nødvendig for ham for at have held til at skrue ned for tempoet og opnå denne ro. Det er ofte meget nyttigt på denne måde at reflektere over, hvordan essensen af vores oplevelse af stilhed og de energikvaliteter, vi kom i kontakt med, kan være gavnlige i håndteringen af de vanskeligheder, vi oplever, eller med hensyn til at give større plads for den retning, vi følger.

Den udvidede version af denne øvelse, som følger nedenfor, er sammensat til at hjælpe os til at anvende vores transpersonlige kvaliteter på denne måde. I denne øvelse rettes vores overbevidste energier imod koordinering og harmonisering af en eller flere af vores delpersonligheder . Inden anvendelsen af denne anden del anbefales det at anvende første del i nogle dage for at blive fortrolig med den og være i stand til at anvende den let og ubesværet. En sådan gentagelse fører til en mere fuldkommen forståelse, understøtter erfaringen og kan udvide den betydeligt igennem tilføjelsen af de nye elementer.

Del II

1. Få igen kontakt til din rejse op ad bjergsiden og ind i stilhedens tempel, hvor du træder ind i strålen af sollys, der stråler ned i templet (trin 1-5). Tillad stilheden at fylde din krop, bring dine tanker til ro og lad sindet blive klart og roligt. Vær bevidst om den fred og klarhed, som stilheden vækker i dig. Bliv i denne oplevelse et øjeblik .... tillad dig at nyde at være der.

2. Se nu opad imod den åbning, hvor strålen af sollys kommer ind i templet. Der er en trappe, som fører op igennem åbningen, op på en tagterrasse. Gå op ad trappen til terrassen .... ind i sollyset .... (pause) .... Vend dig nu imod sollyset .... Åben dig for solens energi .... Tillad dig at opleve den .... Brug så meget tid, du har brug for.

3. I midten af solen ser du nu, at der kommer en vís gammel mand til syne, hvis øjne udtrykker stor kærlighed til dig. Måske har han noget, han vil sige dig. Eller der kan være noget, du gerne vil spørge ham om. Gå i dialog med denne víse gamle mand: brug hans nærvær og vejledning som hjælp til at forstå de spørgsmål, retningslinjer eller valg , du i øjeblikket er optaget af. Tag dig al den tid, du har brug for til denne dialog, og når du føler, du er færdig, beder du ham forblive i kontakt med dig.

4. Idet du ser ned på bjergtoppen, ser du en trappe, der fører op til det sted, hvor du befinder dig. Du kan se, at der er et antal af dine delpersonligheder – nogle af dem kender du allerede, og andre er måske nye. Tag dig tid til at betragte dem. Bed derefter en af dem, som ser specielt vigtig ud lige nu, om at komme op på terrassen til dig.

5. Forhold dig til denne delpersonlighed . Se, hvad I har at sige til hinanden.

6. Spørg delpersonligheden, hvad den ønsker. Spørg den derefter hvorfor. Se om du kan finde ud af, hvad den faktisk behøver og hvorfor. Ønsker og behov er forskellige, og de forskellige svar på disse spørgsmål er vigtige.

7. Tillad nu dig selv at blive den delpersonlighed. Identificér dig med den. vordan Hvordan er det at være denne delpersonlighed? Hvordan har du det med dig selv? Hvordan oplever du verden omkring dig? Idet du er denne delpersonlighed, spørger du dig selv, ”Hvad ønsker jeg?”, ”Hvad har jeg brug for?”, ”Hvad vil jeg gerne gøre?” Hvordan har du det med den person, du har foran dig? Er der noget, du ønsker fra den person? Er der noget omkring dig selv, du ønsker, at den person skal vide? Hvis der er, så fortæl hende eller ham det.

8. Vær nu dig selv igen .... Se delpersonligheden foran dig og spørg dig selv, ”Hvordan ville mit liv være, hvis den delpersonlighed fik det, som den vil have det, og jeg var den delpersonlighed hele tiden?” Tag nu en anden delpersonlighed og vær opmærksom på, både hvad du ikke kan lide, og hvad du påskønner ved den. Se, om I kan tale sammen for at skabe et bedre forhold mellem jer.

9. Bliv igen bevidst om solen og den víse gamle mand. Åben dig for solens energi .... lad den flyde ind i dig .... og send den til delpersonligheden .... Hvis du har brug for det, så bed den víse gamle mand om hjælp.

10. Idet du runder af, beder du den víse gamle mand om at sende en særlig stråle af sollys ned på terrassen, som vil omslutte både dig og delpersonligheden med lys og varme. Lad delpersonligheden komme tættere på dig. Vær opmærksom på alle ændringer, som finder sted.

11. Når du føler dig klar, åbner du øjnene og skriver ned, hvad du oplevede. Nogle af de spørgsmål, som du måske ønsker at besvare, er: Hvordan påvirkede stilheden, solen og den víse gamle mand dit forhold til din delpersonlighed? Skete der nogen forandringer, da I stod sammen i solen? Hvad er essensen af din oplevelse? Var denne oplevelse anderledes end andre dialoger, du har haft med dine delpersonligheder? Når du genkalder dig dialogen, så fokusér på løsningen, du nåede frem til, og hvordan du kan anvende den i din dagligdag.

Efter denne øvelse skrev en kvinde: ”Jeg følte en ophøjet ro, da jeg var i templet, og så fyldt med energi da jeg var i solen og talte med den víse gamle mand. Jeg ønskede ikke, at en delpersonlighed skulle invadere dette rum. Den víse gamle mand sagde ’medfølelse’ til mig – intet andet, bare det ene ord. Da delpersonligheden kom op, var det en gammel, velkendt del af mig – en frygtsom, sørgmodig lille pige. Jeg betragter hende normalt som et bundløst hul af udækkede behov. Men noget var anderledes denne gang. Jeg opdagede, at jeg vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til hende – medfølelse – og at det at elske hende ikke var ensbetydende med at give hende alt, hvad hun ønskede. Vi talte om, hvordan det, hun ønskede, var at vokse, og hvordan jeg kunne hjælpe hende igennem min omsorg. Inden denne oplevelse havde jeg forsøgt at holde hende borte fra mig. I løbet af oplevelsen så jeg, at hun ikke overhovedet var mig, men en delpersonlighed; måske kan jeg kalde den for ”dommeren”. Jeg spurgte den víse gamle mand til råds, og han sagde, at medfølelse var, hvad dommeren også havde brug for. Da vi stod i solstrålen, begyndte jeg at fornemme, at de kunne forenes, og hvordan det ville være, når det skete. Jeg kunne på samme tid have den lille piges følsomhed og dommerens klarhed og styrke. Det ville være kærlighed og medfølelse, der ville bringe dette til at ske”.

Denne udvidede version af øvelsen kan naturligvis anvendes til dialog og til arbejde med alle vores delpersonligheder eller alle de personlighedselementer, vi finder passende.

Variationer og andre anvendelsesmuligheder

At blive solen. Idet du vender din opmærksomhed imod solen, mærker du, hvordan du rejser dig imod den eller flyver op imod den. Det er naturligt at drages imod energiens kilde, og hvis det sker spontant, er det godt at flyde med. Virkningen kan ofte være illuminerende og godgørende.

Du kan også vælge, hvis du foretrækker det, bevidst at prøve den som en variation. Efter trin 5 i første del tillader du din opmærksomhed at følge strømmen af lys op imod solen. Dens magnetiske felt vil blidt drage og trække dig til sig. Idet du når solen, kan du træde ind i den og måske blive ét med den. Det er nyttigt og meningsfyldt på dette punkt at identificere dig med solen og se for dig, hvordan du bliver solen. Oplev dig selv som den udstrålende kilde af energi og lys og bemærk, hvordan jorden og alle levende ting responderer på din udstråling. Når du føler, at du er færdig, så tag dig al den tid, du behøver, til at bevæge dig tilbage ad lysstrålen og igen forbinde dig med jorden.

Bevidst at kontakte stilheden. Der er tidspunkter i løbet af dagen, hvor du måske oplever behov for indre stilhed, eller måske en anden kvalitet du kontaktede i din oplevelse. Det behøver ikke at tage lang tid igen at forbinde dig med denne kvalitet. Du kan simpelthen forestille dig, at du befinder dig i templet, og at den energi, du har brug for, flyder ind i dig. Senere, når din erfaring med denne bevidsthedstilstand er øget, kan du give slip på billederne og simpelthen genkalde dig og opleve den ønskede kvalitet.

Grupper og klienter. Øvelsen til Indre Stilhed kan med held anvendes i grupper eller af en terapeut i forhold til en klient. Lederen eller terapeuten begynder med at læse øvelsen, samtidig med at gruppen eller klienten lytter med lukkede øjne og søger at få en oplevelse af dens betydning. De to trin kan udføres med en pause imellem for at give tid til notater og diskussion, eller øvelsen kan gennemføres uden pause, idet der naturligt gås fra første del, trin 5, til anden del, trin 2. Når begge dele af øvelsen er fuldført, er det af stor værdi at opmuntre deltagerne til at dele deres oplevelse af øvelsen. Spørgsmålene ved afslutningen af hver del kan være et nyttigt udgangspunkt fokus for diskussionen. Bagefter kan klienten eller de enkelte gruppemedlemmer fortsætte med at arbejde med øvelsen hjemme. Naturligvis opfordres alle, som ønsker at anvende øvelsen sammen med andre, til også selv at praktisere den for på bedste mulige måde at være i stand til at hjælpe andre til at få det maksimale udbytte af øvelsen.

Mønstre at være på vagt overfor

Passivitet. Som i andre receptive øvelser, der handler om at tappe det overbevidste, ligger der – af hensyn til en succesfuld anvendelse af øvelsen til Indre Stilhed – et vigtigt element i at opretholde en holdning af årvågenhed. Det er specielt vigtigt på de tidspunkter i øvelsen, hvor vi åbner for stilhedens energi. Vi bør undgå en drømmende, afslappet overgivelse til oplevelsen, men i stedet fastholde en receptiv, men årvågen følelse af ligevægt; en følelse af forventning og interesse. En passiv holdning eller en tendens til at falde i søvn, gør oplevelsen mat og mindsker vores evne til konstruktivt at anvende de indsigter, som øvelsen bringer.

Modstand over for Selvet . Hvis vi vælger under øvelsen at bevæge os imod solen, men oplever vanskeligheder og ikke ønsker at fortsætte, kan vi forestille os, at vi bevæger os tilbage ad lysstrålen. Bevægelse i retning af solen symboliserer personlighedens reorientering imod Selvet, og derfor kan vanskeligheder, som vi oplever i denne forbindelse, have at gøre med at give slip på en del af vores personlighed, som har en tendens til at blokere for denne oplevelse. Hvis dette sker, vil det være nyttigt på et tidspunkt at stille os selv spørgsmålet, ”Hvilken del af mig ønskede ikke at fortsætte?” Ofte er årsagen til modstanden en delpersonlighed, som er bange for, hvad der kunne ske – og vi har brug for at forstå og tage os af denne modstand. Øvelsens anden del giver en nyttig struktur til at udforske denne vanskelighed. Dør-øvelsen er en anden mulighed. Der henvises desuden til artiklen ”Fortrængning af det sublime".

At fortabe sig i billeder. Nogle mennesker har en utroligt rig indre billedverden, som let, hurtigt og spontant dukker op. Når det er tilfældet, er det let at blive distraheret og give for megen opmærksomhed til de billeder, der dukker op, og dermed tillægge det, som i virkeligheden er subsidiært i forhold til øvelsens formål, en overdreven betydning. Hvis vi oplever, at vi fortaber os i bestemte billeder, inden vi når til templet, eller rejsen op ad bjerget bliver vores primære fokuspunkt, har vi brug for at huske, at vores mål er at nå templet og opleve stilheden dér. Vi kan rette fokus tilbage på formålet ved at bekræfte det centrale tema og bevæge os i den ønskede retning. Denne enkle re-fokusering er ofte tilstrækkeligt til at hjælpe os til at fortsætte.

Overstimulering. Nogle mennesker, som har en meget stærk overbevidst forbindelse, kan opleve meget energi under øvelsen og derfor behøve mere tid til at reorientere sig i forhold til omgivelserne, når øvelsen er afsluttet. Der er flere måder at arbejde med dette på. En måde er at tillade sig selv at gå meget langsomt frem, når øvelsen slutter. Hold øjnene lukkede og brug et øjeblik på at mærke kroppen, bevæge den og strække den igennem. For vores indre blik ser vi det rum for os, vi befinder os i: møblerne, farverne, lyset. Derefter åbner vi øjnene.

Tilsvarende gælder, at hvis vi har for megen energi, enten i templet eller når vi vender tilbage, kan vi forestille os, at energien selv skruer ned. Vi kan også forestille os, hvordan der strømmer energi fra os til en anden person, vi gerne vil dele den med, eller som har brug for den, eller måske til menneskeheden som samlet hele. Ofte er det at opleve for megen energi resultatet af ikke at give tilstrækkeligt udtryk for den, så energikanalerne blokeres. At sende energien udad imod andre er en symbolsk måde til at åbne disse kanaler. Hvis disse problemer fortsætter, kan det være godt i en periode at indstille vores øvelser til vækkelse af de overbevidste energier og at praktisere Identifikationsøvelsen. På denne måde kan vi udvikle et stærkt personlighedscenter, der kan være et fast og stabilt anker for energien.