Aftentilbageblik: En psykosyntese øvelse

Udarbejdet af Steven Kull. Hentet fra Synthesis I. Oversat af Hans Ole Pedersen

Hvad sker der i dit liv? Giver du dig selv tid til virkelig at kigge efter? Mange af os holder nøje øje med hvordan vi bruger vore penge, men har kun en vag forestilling om, hvordan vi bruger vores tid. Moderne psykologi har demonstreret, at vi lever livet mere ubevidst end vi tror. Men bevidstheden kan forøges. Efterhånden som vi bliver mere opmærksomme på hvordan vi lever livet, kan vi også blive mere opmærksomme på andre muligheder og tilbud. Gennem øget opmærksomhed forøger vi evnen til at leve livet efter vores eget valg , uhindret af vaner, frygt eller fortid.

Aftentilbageblikket er en teknik til at forøge opmærksomheden. Den er skuffende simpel, ja endda selvindlysende - og dog er den meget virkningsfuld. Den skærer gennem alskens svævende indtryk af, hvordan ens liv går, så at man mere udførligt kan forstå og stå ansigt til ansigt med, hvad der faktisk foregår.

Den grundlæggende teknik er som følger:

* * *

1) Ved dagens slutning, helst lige før du går i seng, finder du et roligt, uforstyrret sted.

2) Luk øjnene, og ret opmærksomheden mod at afslappe kroppen, dæmpe følelserne, og så vidt muligt stilne din tankeaktivitet. Dit sind skal være roligt og modtageligt, men forblive årvågent.

3) Se nu i sindet tilbage på dagen, idet du afspiller den som en film, men baglæns, og begynder hvor du er lige nu, derefter den sene aften, så tidligere på aftenen, derefter aftensmaden, og den sidste del af eftermiddagen, og så fremdeles indtil om morgenen, da du vågnede op.

4) Under oplevelsen er det vigtigt så godt som muligt at opretholde en indstilling som objektiv, upartisk, ikke-kritisk iagttager, der roligt og klart registrerer dagens begivenheder, uden at blive hverken opstemt over en succes eller nedtrykt og ulykkelig over et nederlag. Målet er ikke at genleve oplevelsen, men uden kritik at registrere dagens forløb og betydning i bevidstheden.

5) Nedskriv til slut dine generelle indtryk af, hvad der var sket, og om der var noget bestemt, som du havde erfaret.

Der er mange variationer over Aftentilbageblikket. Som det netop er beskrevet, er den meget effektiv til at få en større følelse af livet som helhed. Den kan også tilpasses til at fokusere på et bestemt aspekt, der for øjeblikket kræver særlig opmærksomhed. Det kan være:

Et vigtigt emne for Aftentilbageblikket er arbejdet med delpersonligheder . Under øvelsen kan du fokusere på spørgsmål som:

· Hvilke delpersonligheder var fremtrædende i løbet af dagen?

· Hvilke omstændigheder (indre eller ydre) fremkaldte dem eller fik dem til at trække sig tilbage?

· Kom nogen af delpersonlighederne i konflikt med hinanden?

· I hvilken grad var delpersonlighederne til hjælp eller hinder for hvad du ønskede at gøre? Hvem var i førersædet?

Aftentilbageblikket kan bruges til at komme i forbindelse med en mængde delpersonligheder, eller det kan bruges til fokusere på en enkelt eller to, som behøver særlig bevågenhed.

Ofte når vi begynder at arbejde med delpersonligheder, får vi et unøjagtigt indtryk af, hvilke der i virkeligheden er de mest dominerende. En klient, en midaldrende forretningsmand, opdagede (i en guidet dagdrøm) en delpersonlighed , som han kaldte ”Den Åndeligt Søgende”. Den Søgende var meget vred, fordi han påstod, at en anden delpersonlighed, ”Materialisten”, dominerede og havde kontrollen, uden at give ham plads. Under diskussionen bagefter sagde klienten, at han ikke kunne forstå, hvorfor den Søgende var så vred. Måske var den Søgende for kritisk eller krævende. Klienten følte slet ikke, at Materialisten var urimeligt dominerende, så vejlederen foreslog, at han skulle lave et Aftentilbageblik, hvor han fokuserede på hvilke delpersonligheder der var mest aktive i løbet af dagen. To uger senere vendte han tilbage, overvældet af den opdagelse, at Materialisten ganske rigtigt var hans mest dominerende delpersonlighed, og tog en stor del af hans tid og energi, og generelt blandede sig i enhver aktivitet, som Materialisten ikke syntes om. Efter at have erkendt hvor meget kontrol, Materialisten udøvede, var klienten motiveret til at gøre det nødvendige for at ændre situationen, og kunne derefter give Den Åndeligt Søgende tid og plads i sit liv.[*]

 Et område, der ofte behøver opmærksomhed, er forvaltning af tid. Hvor mange mennesker føler ikke, at deres liv ikke er, hvad det kunne være, blot fordi ”der ikke er tid nok”. Det er givet, at meget af vores tid bruges på aktiviteter, der er vigtige eller nødvendige - som vi ikke kan, eller ikke ønsker at afskaffe - arbejde, omsorg for hjem og familie, søvn og mad. Men mange minutter og endda timer af dagen bruges, uden at vi er helt opmærksomme på det, på mindre vigtige eller direkte bagatelagtige aktiviteter, som vi ikke bevidst ville vælge at lave, men som vi lader glide næsten automatisk ind, på grund af pres udefra eller vanens magt. Det er nyttigt at forstå, at fra og med dette øjeblik har vi altid en ubegrænset mængde tid foran os. Spørgsmålet - og kilden til problemet - er, hvordan vi vælger at bruge den. Aftentilbageblikket er en ideel teknik til at blive klar over, hvordan du vælger at bruge din tid.

En ung kvinde, som følte sig meget i konflikt på grund af at hun ”ikke havde nok tid,” følte at hun måtte udelade en af de to vigtigste aktiviteter i sit liv, og var i stor modstrid med sig selv over, hvilken det skulle være. Hun forsøgte Aftentilbageblikket og fokuserede på, præcist hvor meget tid hun tildelte til hvert aktivitetsområde. Det varede ikke længe, før hun til sin store forbavselse opdagede, at aktiviteter, der var meget lidt vigtige for hende, slugte store mængder af hendes tid. Hun fandt ud af, at hun ikke behøvede at udelukke nogen af sine favoritaktiviteter. Hun måtte simpelthen blive mere opmærksom på sig selv, så at hun ikke længere blev distraheret af uvæsentlige aktiviteter.

Aftentilbageblikket kan bruges til at skærpe vores opmærksomhed på næsten ethvert spørgsmål, der har betydning for vores vækst. En der er tilbøjelig til at ignorere eller undertrykke følelser, kan se tilbage på dagen og kigge efter følelsesmæssige oplevelser og dermed bringe dem ind i bevidstheden. En der tilbageholder sin energi i urimelig grad kan kigge efter tidspunkter hvor han holdt igen, og hvilke følelser, der fik ham til det - hvornår holder han sig tilbage, hvad holder han tilbage? Ved at forøge opmærksomheden øger han sine valgmuligheder, sine chancer for at afprøve nye adfærdsmåder.

Aftentilbageblikket kan også være nyttigt til at udvikle ønskelige kvaliteter, såsom sjælefred, åbenhed eller mod. At se tilbage på tidspunkter på dagen, hvor vi var i stand til at udtrykke disse kvaliteter, vil hjælpe os til at forstå og værdsætte dem mere, og vil desuden hjælpe os til at opdage, hvilke omstændigheder og situationer, der gør det svært for os at udtrykke dem.

Det mest almindelige mønster at være på vagt overfor, når vi bruger Aftentilbageblikket, er den tendens vi alle har til at reagere følelsesmæssigt på et gensyn med vores dag. Som sagt skal vi under denne øvelse undgå at blive opstemt af en succes eller nedtrykt og ulykkelig ved noget, som vi betragter som en fiasko. Et sådant følelsesmæssigt engagement i øvelsen står i vejen for dens formål - nemlig roligt og objektivt at registrere dagens mønster og betydning i bevidstheden. Når disse følelser dukker frem, kan vi minde os selv om, blidt at skifte fokus igen til den objektive iagttagers position.

Hvis det er meget svært eller umuligt for dig at holde iagttagerens position, er det bedst at vente med at bruge denne øvelse, og i stedet praktisere at indtage iagttagerens position på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Når du får større færdighed i det, kan du prøve øvelsen igen.

Nogle mennesker har så stærk en indre kritiker, at de finder det umuligt at se tilbage på dagen uden hele tiden at dømme og vurdere deres handlinger. I det tilfælde kan det være bedst at indstille Aftentilbageblikket og arbejde med deres kritiske delpersonlighed. Efter nogen tid kan Aftentilbageblikket være nyttigt i dette arbejde. For eksempel når man arbejder med en kritisk delpersonlighed, der kun ser nederlag, kan man lave et skriftligt Aftentilbageblik, og kigge efter succes’er. På den måde kan Aftentilbageblikket bruges til at nedbryde de vrangforestillinger, der skabes af delpersonligheder.

Folk der er udpræget introverte, som tilbringer en stor del af tiden i deres egen indre verden, gør bedst i ikke at give mere opmærksomhed til subjektive oplevelser. Derfor er Aftentilbageblikket måske ikke generelt ønskeligt for dem. Til tider kan det imidlertid være til hjælp, hvis man lægger stærk vægt på at registrere de udadvendte aktiviteter for dagen. På den måde kan personen forøge sin opmærksomhed og interesse for den ”ydre” verden.

Spm: Hvor ofte bør jeg lave Aftentilbageblikket?

Svar: En gang hver aften, helst i mindst en uge. Hvis du laver Aftentilbageblikket over nogle uger vil du skabe en kontinuitet, så at du kan observere større mønstre og langsigtede tendenser, som ikke ellers kommer til syne.

Spm: Hvor længe varer det normalt?

Svar: Det afhænger af hvor dybt du vil gå. Det grundlæggende overblik - hurtigt at løbe tilbage over dagens begivenheder - tager som regel mindre end fem minutter. Du kan også bruge det som en daglig ”workshop”, hvor du kan lave dybdegående udforskning af et særligt mønster eller en delpersonlighed. Så kan det tage længere tid.

Spm: Hvad skal jeg skrive ned i min arbejdsbog bagefter?

Svar: Ud over at tage notater om det område du for øjeblikket udforsker, ønsker du måske at nedskrive generelle indtryk og særlige ting, du blev opmærksom på, som var nye eller forbavsende, som du ikke havde set klart i løbet af dagen. Øvelsens formål er at øge din opmærksomhed. Og efterhånden som du opnår fornyet opmærksomhed, er det nyttigt at styrke og befæste den ved at skrive.

Spm: Hvorfor køres dagen baglæns i stedet for forlæns?

Svar: Erfaringen viser at selv om det ikke er altafgørende, at Tilbageblikket skal gå fra aften til morgen, er det mere effektivt. Det ser også ud til at det er den måde, som sindet lettest afspiller de gemte oplevelser, og det er derfor den naturligste rute for os at følge. Mennesker, der har været nær ved at dø, har fortalt, at de så hele deres liv ”passere revy for øjnene,” idet de gik baglæns gennem årene. Denne bevægelse bagud som middel til udforskning er også et overordnet element i psykoterapi. Vi begynder med vores nuværende betingelser, og bevæger os tilbage til tidligere tidsperioder, efterhånden som vi undersøger de underliggende dynamikker.

[*] Note til professionelle - Som det ses af denne klients opdagelse, er Aftentilbageblikket virkelig nyttigt til at hjælpe en klient til selv at erkende mønstre i adfærden, som han overser eller gør modstand mod. En klient kan udvise modstand overfor en terapeuts antydning af at et problemområde måske eksisterer og er værd at udforske. Men ofte vil klienten opdage problemet selv ved hjælp af Aftentilbageblikket, og vil dermed blive motiveret til at arbejde med det.