![]() |
Psykosyntese øvelser ( 6 af 15 )Her præsenterer vi en række øvelser som anvendes i psykosyntesesammenhæng til at skabe bevidsthedsmæssige forvandlinger. Bemærk at øvelserne først bør anvendes efter instruktion fra en øvet terapeut eller udøver. |
Du er her : Psykosyntese øvelser » Psykosyntese øvelser
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste
Relaterede artikler :
Dialog med det højere Selv (Begynder) Rosens blomstring - en psykosyntese øvelse (Begynder) Integration af transpersonlige oplevelser (Begynder) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Psykosyntese øvelser |
De Mange Selvers Dans
Øvelsen er hentet fra tidsskriftet Synthesis I. oversat af Hans Ole Pedersen
En anden måde at udføre dialogen mellem dig og dine delpersonligheder præsenteres i den følgende øvelse, Dansen. Denne øvelse forstærker bevidstheden om delpersonlighederne i Tærten, og bringer kroppen på bane som kommunikationsmiddel.
* * *
1) Stil dig et sted, hvor du har plads til at bevæge dig omkring. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt, uden at prøve at ændre det. Føl hvordan rytmen af dit åndedræt gradvis beroliger dig og får dig til at slappe af. Forestil dig nu, at du står i midten af Tærten med dine delpersonligheder stående omkring dig. Udforsk hver enkelt efter tur på følgende måde:
2) Flyt dig ind i delpersonlighedens område og indtag den kropsstilling, der udtrykker dens bestemte sindstilstand. For eksempel, hvis det var et bange barn, kunne du krybe sammen med hænderne over ansigtet; hvis det var en hovmodig dronning eller konge, kunne du stå bydende og rank.
3) Overdriv nu stillingen og føl dens kvalitet og væsen i din krop og følelser.
4) Lad en lyd dukke frem, som synes at passe til stillingen. Lyden behøver ikke være et ord, men kan være det.
5) Sig lyden højt flere gange. Fornem dens resonans i kroppen og følelserne.
6) Forlad nu langsomt delpersonligheden og træd tilbage til centret. Bliv opmærksom på åndedrættet igen. Indtag en balanceret, rolig og fattet stilling. Bevæg dig så ind i en anden delpersonligheds område.
7) Følg denne procedure for hver delpersonlighed . Når du er vendt tilbage til centret efter sidste gang, reflekterer du stille over hver delpersonlighed et øjeblik. Bevæg dig nu i dit eget tempo og rytme fra centret ind i en delpersonlighed og tilbage, og skab en ”dans” mellem de mange selver og centret. Både bevægelse og lyd vil koreografere delpersonlighedernes dans, omkring og i forhold til centret af opmærksomhed. Det er en kraftfuld og integrerende oplevelse. Lad nu dansen stilne af. Vend tilbage til centret.
8) Skriv om oplevelsen. Var det let eller svært at bevæge dig ind og ud af delpersonlighedernes område? Hvad lærte du af nyt? Hvordan viser disse mønstre sig i dagligdagen? Skal nogen af dem laves om? Hvordan?
Mønstre at holde udkig efter
Den virkelige iagttager inden i os , vores ”center”, er ikke kritiserende. Den er objektiv og vis og forstår at delpersonlighedernes behov (omend ikke nødvendigvis deres ønsker) er gyldige og legitime. Hvis du finder, at du er irriteret eller fordømmende, når du optræder som iagttageren i Tærten, eller centret i Dansen, skal du træde tilbage og betragte denne kritiske del af dig selv som endnu en delpersonlighed. Hvis du stadig ikke kan lade være med at være kritisk, stopper du øvelsen indtil videre, og prøver igen efter at du har arbejdet med Kritikeren i dig. (Se Døren og Aftentilbageblikket.)
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()

Nærværsmeditation - workshop 30.3 - 01.4![]()

Skabende Meditation - workshop 18-20 maj![]()

Videoer fra Synteseakademiet![]()

Spirituel Psykoterapi - Workshop 28-29.3![]()

bognyhed: Dine syv holotyper![]()

Uddannelse i energipsykologi - sep. 2012![]()
![]()
