Forfatter Ukendt, oversættelse Annabritt Jakielski

Det er velkendt, at mennesket af i dag har en ambivalens over for stilhed. På den ene side længes vi efter fred og ro, efter hvile, og efter ophør af de larmende aktiviteter i det moderne liv. Vi ser derfor frem til vores ferier, vi drømmer om et hus på landet, og vi kæmper for at bevare fredfyldte naturlige omgivelser. På den anden side synes vi også at elske aktivitet og den spænding, som aktivitet fører med sig, vi indbygger mere og mere kommunikation i vores liv, og vi rejser længere for at søge nye mennesker, nye oplevelser og nye lyde. Det, der ligger bag denne komplekse ambivalens er en spænding, som er parallel med den, vi finder beskrevet i Vækstens dimensioner: Et samtidigt behov for både et transcendent perspektiv og deltagelse i livet omkring os.

For at imødekomme dette behov er vores sædvanlige vekslen mellem ydre tilbagetrækning og ydre aktivitet helt bestemt nyttige og har deres plads. Den virkelige løsning må imidlertid komme indefra. Ved at bringe stilhed, fredfyldthed og klarhed ind i den støj, der er i vores liv, udvikler vi et klarere og mere præcist perspektiv på ydre begivenheder. Med denne klarere vision er vi i stand til at handle mere víst og effektivt. Vores handlinger kan blive gennemsyret af tålmodighed og regelmæssighed og kan baseres på en bedre forståelse af os selv, andre mennesker og vores omgivelser. Gradvist vil vore indre ro komme til udtryk i den ydre verden. Stilhed modvirker derfor på ingen måde en meningsfyldt ydre aktivitet, og den er heller ikke årsag til stagnation. Sand stilhed er en positiv og dynamisk energi, som fører til meningsfuld vision og handling.

De positive virkninger af stilhed bygger på den kendsgerning, at enhver handling – indre som ydre – kan siges at have sin egen lyd. Bevidst kultivering af stilhed er ensbetydende med at suspendere normale aktiviteter og støj, så andre mere subtile lyde kan komme til udtryk, kan høres og anerkendes.

Praktisk talt sigter teknikken til indre stilhed først og fremmest på midlertidigt at suspendere de uafhængige og ukontrollerede aktiviteter i personlighedens funktioner: vores følelsers rastløshed, kroppens febrilskhed, den plaprende strøm af vores tanker. I den stilhed, der opstår i personligheden, kan vi begynde at lytte efter, eller på anden måde blive bevidst om de mere subtile kvaliteter og lyde i vores transpersonlige eller overbevidste natur – som vi aspirerer imod, eller som dukker op, og som vi ønsker at kultivere. Når de første gang dukker op, er disse nye kvaliteter generelt svage og risikerer at drukne i vores vanlige højlydte rytme og aktiviteter. Deres gavnlige indflydelse og potentiale går derfor ofte upåagtet hen, fordi vi ikke er i stand til at høre dem eller bevidst at vække dem. Det er derfor ikke overraskende, at mange mennesker beretter om, hvordan en bevidst kultivering af indre stilhed får dem til at opfatte dybere harmonier, en udvidet følelse af formål og retning, og ofte også bevidsthed om de næste skridt i deres egen vækst.

I overensstemmelse hermed er følgende øvelse til udvikling af indre stilhed en vigtig basisteknik, som hjælper os til at fremkalde og derefter udtrykke energierne og kvaliteterne i vores overbevidste. Den er også en værdifuld forberedelse til mange former for meditative teknikker. Ligesom de foregående øvelser anvender den bevidst visualisering til skabelse af symbolske billeder (en bjergtop, et tempel), som vækker overbevidste energier – i dette tilfælde stilhedens energi. Over flere trin ledes vi ind i oplevelsen og betydningen af stilhed. Øvelsens anden del anvender andre billeder (solen, en vís gammel mand) for at kalde yderligere overbevidst materiale ind i vores bevidsthed.

Del I

1. Find et stille sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Hav papir og pen inden for rækkevidde. Sid i en behagelig stilling og luk øjnene. Træk vejret dybt nogle gange og tillad kroppen at slappe af.

2. Forestil dig nu, at du befinder dig på en eng og står ved foden af et bjerg på en smuk solskinsfyldt dag. Du mærker solens varme stråler. Der er en sti, som fører fra det sted, hvor du står, op til toppen af bjerget. Du ser op og ser, at der på toppen af bjerget er et plateau, hvor der ligger et tempel, stilhedens tempel.

3. Begynd nu at vandre ad denne sti op imod toppen af bjerget. Det kan kræve en vis anstrengelse, men det er ikke svært. Efterhånden som du klatrer opad, tillader du dig at opleve den øgede følelse af opløftelse og udvidelse .... (pause) .... Idet du nærmer dig plateauet på toppen af bjerget, begynder du at fornemme stilheden og opleve den energi af stilhed, der udstråler fra templet.

4. Træd nu ind på det plateau, der omgiver templet og tillad din krop at fyldes med stilhed, så den bliver rolig og afslappet .... (pause) .... Derefter bevæger du dig langsomt imod templets indgang. Idet du nærmer dig templet, tillader du stilhedens energi at gennemtrænge dine følelser og gøre dem rolige og klare .... (pause) .... Området i midten af templet er åbent op imod himlen. Idet du når frem til dette område, gennemtrænger stilheden dit sind, som bliver stille og samtidig klart og årvågent .... (pause).

5. I selve centret skinner en solstråle ned. Stilhedens energi stråler ud fra denne centrale stråle. Gå ind i sollyset og tillad stilheden at fylde hele dit væsen. Vend dig imod solen og åben dig for den energi, der kommer oppefra .... Tillad dig at opleve kvaliteten af denne stilhed .... Brug så meget tid, du har brug for.

6. Gradvist og i dit eget tempo, idet du holder bevidstheden om den stilhed, som du nu er fyldt af, bliver du bevidst om din krop .... derefter om det lokale, du befinder dig i .... om dine omgivelser .... og når du er klar til det, åbner du øjnene.

7. Skriv ned, hvad du oplevede. Nogle af de aspekter, du eventuelt måtte ønske at udforske i dine notater, er: Hvad var det mest meningsfyldte, du oplevede? Er der et ord eller en sætning, som opsummerer essensen eller kvaliteten af din oplevelse? Hvad er nu din forståelse af, hvad stilhed er? Hvordan ville dit liv være, hvis kvaliteten af denne oplevelse kom mere tilstede i dig?

Der er store variationer i menneskers oplevelser i stilhedens tempel. For nogle kan oplevelsen være meget kraftfuld og endda dramatisk. For andre kan den til at begynde med være svag, og derefter gradvist bygge op, når øvelsen gentages. Ofte vil bevidsthed om stilheden føre til oplevelsen af andre transpersonlige kvaliteter. Det er specielt sandsynligt, når personen træder ind i den centrale stråle af sollys (trin 5).

En person berettede: ”Alt var meget stille og alligevel på en eller anden måde fyldt med lyd. Jeg forsøgte at lytte til lyden, og først hørte jeg blot en kraftig, stadig nynnen. Gradvist blev jeg opmærksom på, at denne lyd var lyden af alt – af hele universet. Så kom tårerne, og jeg blev fyldt af glæde”. Andre beskriver en forhøjet følelse af levendehed, en forståelse af at stilhed ikke slet og ret er fraværet af lyd, men snarere tilstedeværelsen af en levende energi. For mange mennesker vækker det at være i templet en følelse af fred og stilhed; for nogle fører stilheden og ensomheden til en følelse af ærefrygt eller ærbødighed. Mennesker har også beskrevet oplevelsen som dyb i den forstand, at den antydede begyndelsen til en ny klarhed, en bekræftelse af væren og et bredere perspektiv. Ofte vil den kvalitet, der fremtræder som resultat af denne oplevelse – hvad enten der er tale om glæde eller ophøjet ro, visdom eller tålmodighed, mod eller medfølelse – være netop dén, som dette menneske har brug for i sit liv på det givne tidspunkt; måske at løse en konflikt i personligheden eller nå tættere på den transpersonlige dimension.

Ofte kan vi – ved simpelthen at anskue problemerne fra dette stille sted med forhøjet bevidsthed og perspektiv – se svar og løsninger, som vores normale aktiviteter spærrer for. Eksempelvis så en mand, som skrev om den ro og tålmodighed, som han oplevede i templet, et billede af sig selv, der løb rundt i cirkler, fuldkommen udmattet – et passende symbol på hans hektiske arbejdsrutiner. Han indså, at den ro, han oplevede, afspejlede hans dybe behov for ro, og at tålmodigheden var nødvendig for ham for at have held til at skrue ned for tempoet og opnå denne ro. Det er ofte meget nyttigt på denne måde at reflektere over, hvordan essensen af vores oplevelse af stilhed og de energikvaliteter, vi kom i kontakt med, kan være gavnlige i håndteringen af de vanskeligheder, vi oplever, eller med hensyn til at give større plads for den retning, vi følger.

Den udvidede version af denne øvelse, som følger nedenfor, er sammensat til at hjælpe os til at anvende vores transpersonlige kvaliteter på denne måde. I denne øvelse rettes vores overbevidste energier imod koordinering og harmonisering af en eller flere af vores delpersonligheder . Inden anvendelsen af denne anden del anbefales det at anvende første del i nogle dage for at blive fortrolig med den og være i stand til at anvende den let og ubesværet. En sådan gentagelse fører til en mere fuldkommen forståelse, understøtter erfaringen og kan udvide den betydeligt igennem tilføjelsen af de nye elementer.

Del II

1. Få igen kontakt til din rejse op ad bjergsiden og ind i stilhedens tempel, hvor du træder ind i strålen af sollys, der stråler ned i templet (trin 1-5). Tillad stilheden at fylde din krop, bring dine tanker til ro og lad sindet blive klart og roligt. Vær bevidst om den fred og klarhed, som stilheden vækker i dig. Bliv i denne oplevelse et øjeblik .... tillad dig at nyde at være der.

2. Se nu opad imod den åbning, hvor strålen af sollys kommer ind i templet. Der er en trappe, som fører op igennem åbningen, op på en tagterrasse. Gå op ad trappen til terrassen .... ind i sollyset .... (pause) .... Vend dig nu imod sollyset .... Åben dig for solens energi .... Tillad dig at opleve den .... Brug så meget tid, du har brug for.

3. I midten af solen ser du nu, at der kommer en vís gammel mand til syne, hvis øjne udtrykker stor kærlighed til dig. Måske har han noget, han vil sige dig. Eller der kan være noget, du gerne vil spørge ham om. Gå i dialog med denne víse gamle mand: brug hans nærvær og vejledning som hjælp til at forstå de spørgsmål, retningslinjer eller valg , du i øjeblikket er optaget af. Tag dig al den tid, du har brug for til denne dialog, og når du føler, du er færdig, beder du ham forblive i kontakt med dig.

4. Idet du ser ned på bjergtoppen, ser du en trappe, der fører op til det sted, hvor du befinder dig. Du kan se, at der er et antal af dine delpersonligheder – nogle af dem kender du allerede, og andre er måske nye. Tag dig tid til at betragte dem. Bed derefter en af dem, som ser specielt vigtig ud lige nu, om at komme op på terrassen til dig.

5. Forhold dig til denne delpersonlighed . Se, hvad I har at sige til hinanden.

6. Spørg delpersonligheden, hvad den ønsker. Spørg den derefter hvorfor. Se om du kan finde ud af, hvad den faktisk behøver og hvorfor. Ønsker og behov er forskellige, og de forskellige svar på disse spørgsmål er vigtige.

7. Tillad nu dig selv at blive den delpersonlighed. Identificér dig med den. vordan Hvordan er det at være denne delpersonlighed? Hvordan har du det med dig selv? Hvordan oplever du verden omkring dig? Idet du er denne delpersonlighed, spørger du dig selv, ”Hvad ønsker jeg?”, ”Hvad har jeg brug for?”, ”Hvad vil jeg gerne gøre?” Hvordan har du det med den person, du har foran dig? Er der noget, du ønsker fra den person? Er der noget omkring dig selv, du ønsker, at den person skal vide? Hvis der er, så fortæl hende eller ham det.

8. Vær nu dig selv igen .... Se delpersonligheden foran dig og spørg dig selv, ”Hvordan ville mit liv være, hvis den delpersonlighed fik det, som den vil have det, og jeg var den delpersonlighed hele tiden?” Tag nu en anden delpersonlighed og vær opmærksom på, både hvad du ikke kan lide, og hvad du påskønner ved den. Se, om I kan tale sammen for at skabe et bedre forhold mellem jer.

9. Bliv igen bevidst om solen og den víse gamle mand. Åben dig for solens energi .... lad den flyde ind i dig .... og send den til delpersonligheden .... Hvis du har brug for det, så bed den víse gamle mand om hjælp.

10. Idet du runder af, beder du den víse gamle mand om at sende en særlig stråle af sollys ned på terrassen, som vil omslutte både dig og delpersonligheden med lys og varme. Lad delpersonligheden komme tættere på dig. Vær opmærksom på alle ændringer, som finder sted.

11. Når du føler dig klar, åbner du øjnene og skriver ned, hvad du oplevede. Nogle af de spørgsmål, som du måske ønsker at besvare, er: Hvordan påvirkede stilheden, solen og den víse gamle mand dit forhold til din delpersonlighed? Skete der nogen forandringer, da I stod sammen i solen? Hvad er essensen af din oplevelse? Var denne oplevelse anderledes end andre dialoger, du har haft med dine delpersonligheder? Når du genkalder dig dialogen, så fokusér på løsningen, du nåede frem til, og hvordan du kan anvende den i din dagligdag.

Efter denne øvelse skrev en kvinde: ”Jeg følte en ophøjet ro, da jeg var i templet, og så fyldt med energi da jeg var i solen og talte med den víse gamle mand. Jeg ønskede ikke, at en delpersonlighed skulle invadere dette rum. Den víse gamle mand sagde ’medfølelse’ til mig – intet andet, bare det ene ord. Da delpersonligheden kom op, var det en gammel, velkendt del af mig – en frygtsom, sørgmodig lille pige. Jeg betragter hende normalt som et bundløst hul af udækkede behov. Men noget var anderledes denne gang. Jeg opdagede, at jeg vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til hende – medfølelse – og at det at elske hende ikke var ensbetydende med at give hende alt, hvad hun ønskede. Vi talte om, hvordan det, hun ønskede, var at vokse, og hvordan jeg kunne hjælpe hende igennem min omsorg. Inden denne oplevelse havde jeg forsøgt at holde hende borte fra mig. I løbet af oplevelsen så jeg, at hun ikke overhovedet var mig, men en delpersonlighed; måske kan jeg kalde den for ”dommeren”. Jeg spurgte den víse gamle mand til råds, og han sagde, at medfølelse var, hvad dommeren også havde brug for. Da vi stod i solstrålen, begyndte jeg at fornemme, at de kunne forenes, og hvordan det ville være, når det skete. Jeg kunne på samme tid have den lille piges følsomhed og dommerens klarhed og styrke. Det ville være kærlighed og medfølelse, der ville bringe dette til at ske”.

Denne udvidede version af øvelsen kan naturligvis anvendes til dialog og til arbejde med alle vores delpersonligheder eller alle de personlighedselementer, vi finder passende.

Variationer og andre anvendelsesmuligheder

At blive solen. Idet du vender din opmærksomhed imod solen, mærker du, hvordan du rejser dig imod den eller flyver op imod den. Det er naturligt at drages imod energiens kilde, og hvis det sker spontant, er det godt at flyde med. Virkningen kan ofte være illuminerende og godgørende.

Du kan også vælge, hvis du foretrækker det, bevidst at prøve den som en variation. Efter trin 5 i første del tillader du din opmærksomhed at følge strømmen af lys op imod solen. Dens magnetiske felt vil blidt drage og trække dig til sig. Idet du når solen, kan du træde ind i den og måske blive ét med den. Det er nyttigt og meningsfyldt på dette punkt at identificere dig med solen og se for dig, hvordan du bliver solen. Oplev dig selv som den udstrålende kilde af energi og lys og bemærk, hvordan jorden og alle levende ting responderer på din udstråling. Når du føler, at du er færdig, så tag dig al den tid, du behøver, til at bevæge dig tilbage ad lysstrålen og igen forbinde dig med jorden.

Bevidst at kontakte stilheden. Der er tidspunkter i løbet af dagen, hvor du måske oplever behov for indre stilhed, eller måske en anden kvalitet du kontaktede i din oplevelse. Det behøver ikke at tage lang tid igen at forbinde dig med denne kvalitet. Du kan simpelthen forestille dig, at du befinder dig i templet, og at den energi, du har brug for, flyder ind i dig. Senere, når din erfaring med denne bevidsthedstilstand er øget, kan du give slip på billederne og simpelthen genkalde dig og opleve den ønskede kvalitet.

Grupper og klienter. Øvelsen til Indre Stilhed kan med held anvendes i grupper eller af en terapeut i forhold til en klient. Lederen eller terapeuten begynder med at læse øvelsen, samtidig med at gruppen eller klienten lytter med lukkede øjne og søger at få en oplevelse af dens betydning. De to trin kan udføres med en pause imellem for at give tid til notater og diskussion, eller øvelsen kan gennemføres uden pause, idet der naturligt gås fra første del, trin 5, til anden del, trin 2. Når begge dele af øvelsen er fuldført, er det af stor værdi at opmuntre deltagerne til at dele deres oplevelse af øvelsen. Spørgsmålene ved afslutningen af hver del kan være et nyttigt udgangspunkt fokus for diskussionen. Bagefter kan klienten eller de enkelte gruppemedlemmer fortsætte med at arbejde med øvelsen hjemme. Naturligvis opfordres alle, som ønsker at anvende øvelsen sammen med andre, til også selv at praktisere den for på bedste mulige måde at være i stand til at hjælpe andre til at få det maksimale udbytte af øvelsen.

Mønstre at være på vagt overfor

Passivitet. Som i andre receptive øvelser, der handler om at tappe det overbevidste, ligger der – af hensyn til en succesfuld anvendelse af øvelsen til Indre Stilhed – et vigtigt element i at opretholde en holdning af årvågenhed. Det er specielt vigtigt på de tidspunkter i øvelsen, hvor vi åbner for stilhedens energi. Vi bør undgå en drømmende, afslappet overgivelse til oplevelsen, men i stedet fastholde en receptiv, men årvågen følelse af ligevægt; en følelse af forventning og interesse. En passiv holdning eller en tendens til at falde i søvn, gør oplevelsen mat og mindsker vores evne til konstruktivt at anvende de indsigter, som øvelsen bringer.

Modstand over for Selvet . Hvis vi vælger under øvelsen at bevæge os imod solen, men oplever vanskeligheder og ikke ønsker at fortsætte, kan vi forestille os, at vi bevæger os tilbage ad lysstrålen. Bevægelse i retning af solen symboliserer personlighedens reorientering imod Selvet, og derfor kan vanskeligheder, som vi oplever i denne forbindelse, have at gøre med at give slip på en del af vores personlighed, som har en tendens til at blokere for denne oplevelse. Hvis dette sker, vil det være nyttigt på et tidspunkt at stille os selv spørgsmålet, ”Hvilken del af mig ønskede ikke at fortsætte?” Ofte er årsagen til modstanden en delpersonlighed, som er bange for, hvad der kunne ske – og vi har brug for at forstå og tage os af denne modstand. Øvelsens anden del giver en nyttig struktur til at udforske denne vanskelighed. Dør-øvelsen er en anden mulighed. Der henvises desuden til artiklen ”Fortrængning af det sublime".

At fortabe sig i billeder. Nogle mennesker har en utroligt rig indre billedverden, som let, hurtigt og spontant dukker op. Når det er tilfældet, er det let at blive distraheret og give for megen opmærksomhed til de billeder, der dukker op, og dermed tillægge det, som i virkeligheden er subsidiært i forhold til øvelsens formål, en overdreven betydning. Hvis vi oplever, at vi fortaber os i bestemte billeder, inden vi når til templet, eller rejsen op ad bjerget bliver vores primære fokuspunkt, har vi brug for at huske, at vores mål er at nå templet og opleve stilheden dér. Vi kan rette fokus tilbage på formålet ved at bekræfte det centrale tema og bevæge os i den ønskede retning. Denne enkle re-fokusering er ofte tilstrækkeligt til at hjælpe os til at fortsætte.

Overstimulering. Nogle mennesker, som har en meget stærk overbevidst forbindelse, kan opleve meget energi under øvelsen og derfor behøve mere tid til at reorientere sig i forhold til omgivelserne, når øvelsen er afsluttet. Der er flere måder at arbejde med dette på. En måde er at tillade sig selv at gå meget langsomt frem, når øvelsen slutter. Hold øjnene lukkede og brug et øjeblik på at mærke kroppen, bevæge den og strække den igennem. For vores indre blik ser vi det rum for os, vi befinder os i: møblerne, farverne, lyset. Derefter åbner vi øjnene.

Tilsvarende gælder, at hvis vi har for megen energi, enten i templet eller når vi vender tilbage, kan vi forestille os, at energien selv skruer ned. Vi kan også forestille os, hvordan der strømmer energi fra os til en anden person, vi gerne vil dele den med, eller som har brug for den, eller måske til menneskeheden som samlet hele. Ofte er det at opleve for megen energi resultatet af ikke at give tilstrækkeligt udtryk for den, så energikanalerne blokeres. At sende energien udad imod andre er en symbolsk måde til at åbne disse kanaler. Hvis disse problemer fortsætter, kan det være godt i en periode at indstille vores øvelser til vækkelse af de overbevidste energier og at praktisere Identifikationsøvelsen. På denne måde kan vi udvikle et stærkt personlighedscenter, der kan være et fast og stabilt anker for energien.