Psykosyntese-selv-identifikation

Psykosyntese øvelser ( 13 af 15 )


Her præsenterer vi en række øvelser som anvendes i psykosyntesesammenhæng til at skabe bevidsthedsmæssige forvandlinger. Bemærk at øvelserne først bør anvendes efter instruktion fra en øvet terapeut eller udøver.


Samarbejde med den planetare vilje

Formål: Dette er en avanceret meditationsteknik, der er skabt med henblik på at bringe de højere former for intuitiv bevidsthed ind i det personlige bevidsthedsfelt.

Forberedelse: For de fleste mennesker er i hvert fald et års meditationstræning en forudsætning. Vi bør have en levende erfaret evne til at disidentificere os, til at centrere os i det personlige selv og til at hæve os til identifikation med det Højere Selv . En balanceret personlighed og følelse af formål i livet er desuden nødvendige for at få det maksimale udbytte.

Fremgangsmåde:

1. Bring personligheden i samklang, så kroppen, følelserne og sindet er i en tilstand af ro og åben for de højere energier.

2. Se det Højere Selv som en strålende, hvid stjerne ca. 30 cm over hovedet. Visualisér en søjle af lys, der forbinder stjernen med midten af hovedet.

3. Bevæg dig nu i bevidstheden opad og identificér dig med stjernen. Se for dig, hvordan personlighedens energi drages opad, så personlighedens bevidsthed (lys) blandes med det Højere Selvs lys.

4. Fra dette punkt af lys – det Højere Selvs stjerne – ser du for dig, hvordan du udvider dig i alle retninger, så du rummer mere og mere. Fornem den energetiske essens i alle former i alle naturrigerne, og fortsæt med at udvide dig, indtil du rummer hele planeten og dens atmosfære i din bevidsthed.

5. Forsøg nu i denne planetare bevidsthed, i dens inderste kerne, hvor der ingen billeder eller former er, men kun stråler af energi, at få en fornemmelse af formålet med liv på planeten jorden og den umiddelbart forestående menneskehedens evolution. Fornem dette formål og den evolutionære udvikling for hele den menneskelige race uden at skabe idéer eller billeder.

6. Bring nu nogle verdensproblemer eller en teknik til at fremme den menneskelige evolution, eller et ord, en sætning, et symbol eller begreb ind i personlighedens trefoldige lys, hvor det blandes med det Højere Selvs lys, der igen blander sig med den planetare bevidsthed. Stille holder du hele spørgsmålet i de abstrakte energiers og det abstrakte lys’ rige i 3-5 minutter.

7. Visualisér nu en sammentrækning og bevægelse nedad i det Højere Selv og identificér dig igen som punktet af lys over dit hoved. Forestil dig nu, at der strømmer lys ned i sindet og hjernen og tillad dig at identificere dig som et selv, der kan nedskrive enhver information, der er modtaget, i form af indtryk, idéer, symboler, tanker, ord eller billeder vedrørende verdens problemer, et tjenesteområde, et symbol eller et begreb.

8. Fortsæt med at anvende forskellige kontrolmetoder og implementér derpå måder til udvidet forståelse af det, du har modtaget, som en forberedelse til at omsætte de idéer og visioner til virkelighed, som har værdi, og som er i overensstemmelse med dit livsformål.

Kommentar: Dette meditationsomrids kan udvide vores kreative evne betydeligt. Det er vigtigt at anvende den på et specifikt, transpersonligt område, som dermed i så høj grad som muligt er befriet for personlig ego-involvering.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk