Psykosyntese-selv-identifikation

Psykosyntese øvelser ( 12 af 15 )


Her præsenterer vi en række øvelser som anvendes i psykosyntesesammenhæng til at skabe bevidsthedsmæssige forvandlinger. Bemærk at øvelserne først bør anvendes efter instruktion fra en øvet terapeut eller udøver.

 

Meditativ analyse

Kilde: Douglas Russell

Formål: At udvikle en dyb forståelse af et symbol på mange planer og at etablere en vane med at søge bag det tilsyneladende for mening og formål.

Forberedelse: Denne teknik er af speciel værdi og interesse for mennesker, som er øvet i at meditere, eller som er meget motiverede for at udvikle og anvende deres meditative evner.

Fremgangsmåde:

1. Det fysiske aspekt: Tegn symbolet eller skriv ordene ned og læg dem foran dig. Hvad er symbolets fysiske egenskaber med hensyn til linje, form og farve? Skriv disse oplysninger ned.

2. Det emotionelle aspekt: Idet du observerer symbolet, tuner du ind på dine følelser og skriver dine svar på følgende spørgsmål ned: Hvad fornemmer du er kvaliteten eller kvaliteterne ved symbolet? Hvad er dit intuitive svar på symbolet og dets kvaliteter?

3. Det mentale aspekt: Du centrerer dig, stilner sindet og iagttager dine svar på spørgsmålene nedenfor. Skriv dine svar ned. Hvad opfatter du som symbolets underliggende idé? Hvad skal det lære dig? Hvilken intellektuel forståelse skal det formidle?

4. Det transpersonlige perspektiv: Visualisér det Højere Selv som en strålende stjerne over dit hoved. Med en meditativ holdning spørger du det Højere Selv: Hvad er formålet med dette symbol? Hvordan er dette symbol relateret til livet som helhed? Hvor passer det ind i forhold til din udvikling eller til menneskehedens udvikling? Hvad er dets sande forenende hensigt? Hvis du foretrækker, kan du stille disse spørgsmål til et viist væsen. Skriv de svar ned, du modtager.

5. Symbolsk identifikation: Idet du vender tilbage til en meditativ tilstand, forestiller du dig symbolet i lyset af det Højere Selv. Bliv igen bevidst om dets kvalitet og formål. Lad derpå din bevidsthed smelte sammen med symbolet. Oplev dig selv som symbolet og skriv resultatet ned.

Kommentar: Denne øvelse kan i starten udføres langsomt, i en guidet gruppemeditation eller alene, hvor svarene på hvert trin skrives ned. Til sidst vil evnen til at kontakte den indre mening og årsag blive en spontan og vedvarende måde at være i verden på. Det er samtidig vigtigt at huske, at oplevelser af nonverbale lyde, dufte og andre sanseoplevelser kan undersøges for deres korrespondance i den indre verden, akkurat som vi gør med visuelle og verbale indtryk.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk