Af Douglas Russell, M.S.W. Oversat af Kenneth Sørensen.

Denne artikel blev sammen med den foregående artikel Psykosyntese og vestlig psykologi oprindeligt publiceret i Psychosynthesis Digest, Forår/sommer 1982.
Bemærk at der i denne artikel forekommer faglige udtryk som kan være svære at forstå, men de vil ofte være forklaret i den psykologiske ordbog. Kig efter et grønt link med (?), det er en indgang til en forklaring.

Tip: Udprint via printikon på højremenuen.

Douglas Russell, M.S.W. har været medskaber og underviser på træningsforløb i psykosyntese i over ti år (skrevet i 1982) fra starten af de tidlige 70’ere. Han har også arbejdet som psykoterapeut og konsulent med privat praksis og som en medicinsk socialarbejder inden for det traditionelle sundhedsvæsen. I 1980erne skiftede hans fokus i forhold til psykosyntesen fra undervisning til udgivelse af artikler mv. Han har skrevet adskillige artikler om psykosyntese teorier, produceret et lydbånd om disidentifikation , udgivet fem numre af Psychosynthesis Digest, og er medforfatter på tre bøger.
Han praktiserer ikke længere psykosyntese på professionel basis. Han arbejder i dag på deltid som social arbejder på UCLA Medical Centers skadestue og derudover designer han MS Access Databaser. Han anvender fortsat psykosyntesens principper i sit liv og arbejde, med dens betoning af både at være grundet og spirituel , idealistisk og praktisk og rettet mod det gode arbejde der skaber evolution mod højere værdier og bevidsthed .

Du kan kontakte Doug på følgende mail: ruscido@mindspring.com

1. Introduktion

Siden den praktiske anvendelse af psykosyntese bliver beskrevet af andre forfattere vil jeg i denne artikel fokusere på det abstrakte og teoretiske for dermed at bringe et perspektiv i forgrunden, som er den kontekst i hvilken teknikkerne anvendes. Ordet psykosyntese bliver ofte anvendt på to forskellige måder. I den brede betydning er det et navn for naturens syntropi, hvilket vil sige en tendens til udvikling mod fortsat større inklusive og højtorganiserede helheder. I den betydning er psykosyntese en proces, et spor og et mål og ved at reducere den til definitioner eller teorier; afgrænser, begrænser og forvrænger man det der i virkeligheden er en levende proces og et af universets mysterier. På den anden side antyder ”psykosyntese”, i den snævre betydning af ordet, en særlig form for transpersonlig psykologi. I den form må den udtrykkes i hypotetiske og postulerende begreber der kan testes gennem videnskabelige metoder.

Denne artikel er skrevet som et referencearbejde til en teoridannelse og en sammenfatning af viden om psykosyntese, som en videnskabelig psykologi. Min hensigt er at frembringe en detaljeret udtalelse i det sprog og med de metaforer, som ofte anvendes i psykosyntese litteraturen og i træningsprogrammer. Jeg ser dette som et trin i retning mod at opridse allerede eksisterende antagelser, modeller, teorier og hypoteser der leder frem mod en sammenhængende teori om psykosyntese.

De grundlæggende antagelser om psykosyntese bliver her præsenteret gennem en behandling af syv grundlæggende begreber: syntese , personlighed, evolution, energi, højere bevidsthed, Selvet , viljen . Hvert begreb er en detaljeret række af forbindelser og ideer. Alle syv er sammenvævet i psykosyntesen, så at forklare en af dem involverer benævnelsen af adskillige andre. Selvom hvert artikelafsnit kan stå alene, så opstår et komplet billede af hvert begreb kun når alle syv studeres samtidig.