3f. Universelle mønstre

Psykosyntesen erkender de vækstmønstre som er blevet vidt kendte gennem det udviklingspsykologiske arbejde (Erickson, 1980; Lid, 1968; Paget, 1978; Sheehy, 1974) Et universelt mønster der baserer sig på personlighedens treparts model involverer et fokus, hvor først den fysiske krop skal beherskes, hvorefter de emotionelle energier skal læres at reguleres og dirigeres, hvilket leder til mental udvikling og potentialet for personlighedens integration og senere transcendens .

I den tidlige barndom er den væsentligste udfordring at opnå beherskelse af den fysiske krop. Et barn vokser mod større autonomi ved at lære at spise, klæde sig på og vaske sig. I folkeskolen bliver barnet involveret i et komplekst netværk af familierelationer, venner, lærere og må lære en hensigtsmæssig adfærd og sublimering af emotioner og begær for at skabe en sund tilpasning til det sociale miljø.  Den emotionelle udvikling fortsætter med at være et fokus ind i puberteten, hvor intellektuel vækst og beherskelse bliver en central udviklingsmæssig opgave. I det man bevæger sig ind i modenhedsalderen eksisterer potentialet for at udvikle en fornemmelse af et centreret selv, en identitet der transcenderer familiemønstre og sociale betingelser. Mange mennesker kan fortsætte med at vokse mod en fornemmelse af en endnu dybere identitet – sjælen eller det Højere Selv .

Indenfor menneskeheden kan den samme sekvens iagttages: bevægelsen fra at fokusere på fysisk beherskelse til emotionel og mental mestring og hinsides til højere bevidsthed . I de tider hvor mennesket levede i huler blev det meste af energien anvendt på ren og skær overlevelse. Det var et fuldtidsarbejde at samle føde, jage, beskytte gruppen mod vilde dyr og fjendtlige mennesker samt opretholde et rimeligt tilflugtssted. Efterhånden som tiden passerede, blev husdyrhold og landbrug udviklet sammen med byer og specialiseringer. Fysisk overlevelse blev dermed lettere for mange, og der var tid til at udvikle de følelsesmæssige sider af de menneskelige forhold. Efterhånden blev det emotionelle fokus opnået af langt den største del af menneskeheden og det dominerer i dag. Vi kan se, at de politiske kampagner og reklamen er effektiv i forhold til de brede befolkningsgrupper, når de appellerer til vores følelsesliv og begærnaturen.
Den mentale udvikling er netop begyndt for størsteparten af menneskeheden, hvilket placerer menneskeheden på pubertetsstadiet i dets udvikling. Assagioli sammenlignede forholdet mellem nationerne med umoden pubertets adfærd (Assagioli, 1965).  Der er kun en minoritet af mennesker i dag, der har et højtudviklet tænkende sind, og endnu færre har evnen til at leve som et centreret selv i hverdagen, i kontakt med det abstrakte sind og det Højere Selv.