3d. Krop, følelser og sind

En fjerde væsentlig måde at begrebsliggøre personligheden er ved at anerkende den som en tredelt struktur med krop, følelser og det tænkende sind og med et integrerende center – Selvet . Disse tre aspekter bliver betragtet som redskaber til at indhente information om den omgivende verden, og de er vidensredskaber. De er også midler til at udtrykke sig selv og dele vores indre verden med andre.

Målet med den personlige psykosyntese er at integrere og harmonisere de tre aspekter ved at erkende konflikter og adskilte dele i personligheden og arbejde hen imod en heling af dem. En klassisk spaltning der forekommer i vores kultur er mellem sind og krop, hvor vi overvurderer sindet og ignorerer kroppens behov, hvilket leder til stress og sygdom. En anden typisk spaltning er mellem sindet og følelserne, således som den traditionelle mand/kvinde opfattelse er vidnesbyrd på. Stereotypen er: ”mænd er rationelle og kvinder emotionelle”. Indenfor psykosyntesen er der en erkendelse af, at enhver personlighed, uanset om den har en mandlig eller kvindelig krop, har et mentalt og følelsesmæssigt aspekt. Begge aspekter må fungere effektivt for at et hvilken som helst menneske skal blive hel. For de fleste mennesker er et af de tre personlighedsaspekter mere betonet end de to andre. Dansere og atleter vil måske betone det fysiske, mens forskere og teknikere ofte foretrækker det mentale. Denne tilbøjelighed til at foretrække et særligt aspekt af psyken var anerkendt af Jung i hans klassifikation af de fire basale typer: Sansning, følelse, tænkning og intuition . (Jung, 1976)

De forskellige typers værdier og opfattelser kan adskille sig markant. Forstil dig, at tre mennesker observerer et splinternyt tog passere forbi og alle udtrykker deres reaktioner. Den fysiske type vil måske sige: ”Det tog var enormt og bevægede sig så hurtigt, at jeg følte grunden under mine fødder ryste!” Følelsestypen kunne måske udtrykke: ”Jeg følte stor begejstring og en fornemmelse af ærefrygt da toget passerede!”. Den mentale type ville måske udtrykke: ”Da toget passerede tænkte jeg på, hvor langt menneskeheden er nået med den teknologiske udvikling inden for de sidste hundrede år!”. Hver af de tre observerede det samme fysiske fænomen, men havde meget forskellige indre oplevelser.

Dette syn på typer kan forklare de kommunikationsproblemer og misforståelser der opstår mellem individer og grupper. Tænketyper kan være kritiske overfor følelsesudtryk og fokusere på den irrationelle og ulogiske måde den anden taler. Følelsestypen kan være kritisk over for den mentale type og karakterisere vedkommende som uden ”fornemmelse” samt manglende varme og empati . De interpersonlige besværligheder kan afspændes når hver type kan påskønne de andres opfattelsesevner og værdien af alternative erkendelsesmåder. Psykosyntese anvender typologier til at forstå og påskønne, at individer beboer forskellige verdener selvom de lever side om side. Men derudover er psykosyntesen også opmærksom på den fare der ligger i at rubricere og kategorisere en given person og dermed miste fornemmelsen for hvert individs særlige kendetegn. Det var en fare Maslow bekymrede sig for.