Psykosyntesen syv grundbegreber II

Psykosyntesens syv grundbegreber ( 3 af 23 )


En dybtgående artikel om psykosyntesens menneskesyn, der omhandler forholdet til os selv, andre mennesker, samfundet og det universelle liv. Den giver en række præcise definitioner på vores indre bevidsthedsliv og hvordan vi opnår højere bevidsthed.

Psykosyntesens syv grundbegreber


2b. Planetarisk syntese

Psykosyntesen anerkender også et potentiale for menneskehedens syntese som en helhed. Store idealer eller principper kunne anvendes i al menneskelig adfærd for at realisere planetarisk samarbejde og harmoni. Sådanne idealer og normer er blevet præsenteret af mange spirituelle traditioner og i sådanne politiske dokumenter som Magna Charta, Bill of Rights og det Atlantiske Charter. Denne undervisning og disse dokumenter legemliggør principper som, hvis de følges, kunne lede til en æra af god vilje , fred og nedrustning.

Der er mange tydelige tegn på en begyndende verdensomspændende syntese når man betragter udviklingen i det 20. århundrede. Dannelsen af De Forenede Stater er et trin på vejen mod en syntese på det politiske plan. Den hastige formering af de internationale videnskabelige konferencer demonstrerer at der er et verdenssamfund af tænkere og forskere der ønsker at kombinere deres anstrengelser. Der er flere kulturelle udvekslingsprogrammer end nogensinde før, og en stor udenrigs rejse aktivitet der blander mennesker fra forskellige lande. Der er flere topmøde konferencer, en Europæisk Union, og anerkendelsen af en stor gruppe af lande med fælles anliggender – den tredje verden. Universiteterne tilbyder flere og flere tværfaglige studier og områder der før var adskilte bliver nu betragtet som forbundet.

Psykosyntesen retter sig mod at nære denne syntese i individer, par og grupper der igen bidrager til at skabe menneskehedens syntese. Psykosyntesen fremmer synergi hvor mennesker går sammen og genererer ideer og projekter der udløser utrolige kræfter. Syntese skaber fusion og fødsel af nye helheder. Psykosyntesen tror, at potentialet for positive forandringer på vores planet er enormt når mange individer forener deres samarbejdsånd for at stræbe mod fælles mål.

Mange mennesker er allerede indstillet på fredens ånd og kraftens syntese. De vælger at deltage bevidst i den større helhed. De identificerer sig selv som globale borgere, medlemmer af menneskehedens familie. Disse mennesker har allerede opnået et vist mål af syntese i retning af den nødvendige mellemmenneskelige psykosyntese . De har lært at overskride den indre fragmentation, følelsen af fremmedgjorthed og effekten af den voldsomme stimulation vi udsættes for i vores storbyer.

Psykosyntesen er et af midlerne til at bevæge sig fremad mod indre harmoni. Med en fornemmelse af helhed indeni kan individer trække på indre ressourcer til at understøtte deres ansvarsområder og bekræfte de højere værdier, der leder til en såvel gruppemæssig og planetarisk syntese.

2 c. Enhed i mangfoldighed

Fra et syntesisk perspektiv kan alle polariteter betragtes som potentiel harmoniske – som indbyrdes forbundet og komplementære i stedet for nødvendigvis at være modsætningsfulde og konfliktende. Der er et skift fra en enten/eller holdning hen imod en både/og attitude. På det globale plan, er der fx tegn på en begyndende mangfoldighed af blandede synspunkter, hvor aspekter inkluderes fra Øst og Vest; Nord og Syd; Første, Anden og Tredje verden. Det skaber muligheden for en global økonomi der kombinerer de bedste træk fra kapitalisme og kommunisme.

Efterhånden som individer bliver mere integrerede som personligheder kan de transpersonlige kvaliteter opstå fra det højere ubevidste . Med andre ord, når vi ikke er i konflikt og fragmenteret kan vores dybeste menneskelige tendenser træde frem. Det er ved at kombinere vores hverdagspersonlighed med de højere potentialer at den sande individuelle syntese opstår. Det involverer mere en end forhøjelse eller reorganisering af forskellige personlige elementer. Når man skaber en syntese i personligheden med indre talenter, højere kvaliteter eller transhumane evner, så skaber det en dybtgående ændring af identiteten. Denne form for forandring går ud over en indre tilpasning: den forandrer vores verden.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk