6c. Det Højere Selv

Begrebet ”Højere Selv” eller ”Transpersonlig Selv” betegner et særskilt bevidsthedsniveau. Dets vigtigste karakteristika inkluderer formål, visdom, betingelsesløs kærlighed og kreativitet.

Når vi transcenderer vores hverdagsadfærd og får højdepunktoplevelser er det en identifikation med det Højere Selv . Højdepunkts øjeblikke indtræder for mange når de er ude i naturen og oplever en samhørighed med hele livet omkring dem. Andre oplever højdepunkter når alt fungerer perfekt i udførelsen af en opgave: det er som om at man nøjagtig ved, hvad der skal gøres på ethvert givent tidspunkt og alle beslutninger og handlinger udføres korrekt. Andre oplever højdepunkter i forbindelse med at give og modtage kærlighed i særlige intense øjeblikke og gennem dybe oplevelser af skønhed, godhed og en udtalt fornemmelse af formål og orden i livet.

For at illustrere at det Højere Selv er en specifik bevidsthedstilstand, et eksperimentelt niveau der adskiller sig fra det personlige selv og ego, lad os da sammenligne perspektiverne for den almindelige og den højere bevidsthed . De fleste menneskers almindelige bevidsthed er en ”Jeg” bevidsthed, der skifter mellem ego og selv eller omslutter dem begge i en kombination. Når vi identificerer os med egoet, så er oplevelsen af det Højere Selv fortrængt i det højere ubevidste . Når vi identificerer os med det personlige selv, så er potentialet til direkte at kontakte det Højere Selv til stede og vi kan udvikle os frem i mod et mere fuldkomment udtryk af vores højere bevidsthed.

Fra den almindelige bevidstheds perspektiv er der lejlighedsvise glimt af indsigt, og øjeblikke af opvågning til det Højere Selvs bevidsthed. Det Højere Selv opleves som noget dybt indeni eller som noget der befinder sig hinsides over eller udenfor os.  Fra den højere bevidstheds perspektiv bliver egoet opfattet som en partiel identifikation og det personlige selv opleves som en projektion ind i personligheden af den opmærksomme, integrerende og synteseskabende energi fra den højere bevidsthed.

Vi har beskrevet at et grundlæggende kendetegn på det Højere Selv er en fornemmelse af formål. Den almindelige bevidsthed har ofte en mangel på formål. Livet kan opleves meningsløst, absurd. Efterhånden som ”Jeget” bliver i stand til at identificere sig med det personlige selv, så bliver ens formål opfattet som ”det næste trin fremad”. Det kan opfattes således, at det Højere Selv præsenterer en vision af de fremtidige potentialer eller et direkte kald. Nogle mennesker oplever en tilskyndelse fra en indre vis vejleder eller Herrens stemme. Det Højere Selvs energi kan opleves som en drivkraft mod vækst og transcendens . Et klassisk symbol på det Højere Selv i denne betydning er et víst væsen, en åndelig lærer eller vejleder.

Når man identificerer sig med det Højere Selv er der en umiddelbar og fuldkommen forståelse af det planlagte livsmønster. Der er en dyb viden om at dette liv er meningsfuldt og at ens rolle i denne verden er en del af et større formål. Som et Højere Selv er man vis, med en udtalt forståelse af sig selv, andre og livet selv. Der er en oplevelse af, at have trængt videre ind i livets mysterier end det normalt er tilfældet.

Andre aspekter af det Højere Selv bliver oplyst ved at studere og kontemplere over et andet klassisk symbol på det Højere Selv: Et strålende punkt af lys over hovedet der skinner som en sol. Dette repræsenterer kilden til vores livsenergi, ligesom solen er kilden til livet på vores jord. Fordi det befinder sig over hovedet repræsenterer det en højere inspireret del af os, over og hinsides det tænkende sind der symboliseres af hjernen. Fordi det altid skinner symboliserer det også kvaliteten ubetinget kærlighed. Solen tilbageholder ikke sine stråler på grund af normer om rigtig og forkert. Den skinner ganske enkelt på enhver uanset deres adfærd, uden betingelser og beder ikke om noget til gengæld.

Det Højere Selv har den kvalitet af ubetinget kærlighed til sig selv og andre. Mennesker over hele verden demonstrerer en kapacitet til at kontakte og udtrykke kærlighed i overflod. Kærlighed er grundlæggende for empati og forståelse: den holder relationer sammen og er en universel healende energi der nærer vores vækst.

Da mennesker bliver dybt kærlige og empatiske når de identificerer sig med det Højere Selv kan man sige, at den er en del af en samhørighed og underliggende enhed med Altet. Det personlige selv er også bevidst om andre, men dens vigtigste fokus er ego behov og selvinteresse. Som et personligt selv kan man deltage i gruppegrådighed og selviskhed i undertrykkende organisationer, subkulturer og nationer. Når vi er identificeret med det Højere Selv oplever vi vores direkte forbundenhed med hele den menneskelige familie. Vores forhold er karakteriseret af dyb intimitet og kontakt der transcenderer de almindelige grænser indenfor tid og rum og den normale sanseverden. Personligheden der er domineret af det Højere Selv udtrykker en naturlig ånd af samarbejde og deltager i gruppeaktiviteter for at skabe en bedre verden for alle.

Det Højere Selv er kreativt i sin natur. Maslows observation at sunde mennesker er naturligt skabende indikerer for mig, at vores dybeste identitet er forbundet til den universelle kreative proces. Efterhånden som mennesker vokser er de tilbøjelige til at blive kreative tænkere, der er mere originale og innovative i deres tilnærmelser til at løse problemer og i forhold til hele livet generelt. Spirituel psykosyntese understøtter udviklingen af kreativitet det der bringer mennesker i tættere kontakt med det Højere Selv.

6d. Det Universelle Selv.

Hinsides det Højere Selv, i selve essensen af den menneskelige natur ved den åndelige kerne er der en oplevelse af, at transcendere alle fornemmelser af adskilthed og det er forbundet med sådanne oplevelser som den mystiske forening, kosmisk bevidsthed og samhørighed med Gud. Selvom ideen om det Universelle Selv nævnes af Assagioli er der kun få detaljer om dette indre selv i psykosyntese litteraturen, selvom dets viljesaspekt kort bliver nævnt som den ”Universelle Vilje .” (Assagioli, 1973) Måske har kun en ganske lille procentdel af menneskeheden oplevet det. Her har vi nået psykosyntesens grænse, der værdsætter at fokusere på det praktiske. Den ultimative natur af Selvet og oplevelsen af kosmisk bevidsthed bliver der ikke givet meget opmærksomhed pga. de store opgaver der er forbundet med at integrere personligheden og skabe en syntese mellem personligheden og den højere bevidsthed. For de mennesker der har opnået et mål af syntese, bliver det dog et naturligt trin fremad og arbejdet med psykosyntese bliver transcenderet og indbefattet i et endnu større arbejde på højere spirituelle niveauer.